Frydkrøniken

2011 - 2012
07-02-12 - USA 2012
14-11-11 - Ledige pladser
14-10-11 - EFTERÅRSFERIE
23-09-11 - Velkommen til Efterskolernes dag!
24-08-11 - Bornholm, Bornholm, Bornholm...
13-08-11 - Speed Dating
07-08-11 - Velkomstdag 7/8 kl. 13.30
25-07-11 - Stadig enkelte ledige pladser
2010 - 2011
26-06-11 - Sommerafslutning 2011
15-06-11 - Invitation til Dimissionsfest 2011
13-06-11 - Eksamen
10-06-11 - God Pinse!
06-06-11 - Skolens telefon-net virker ikke!
04-06-11 - FRYD styrer!
15-05-11 - Den foerste hele dag i London
10-05-11 - LONDON
09-05-11 - LONDON
09-05-11 - Starbucks
20-04-11 - London Theme Days
17-04-11 - Weekend i April
15-03-11 - Rebekah og Davids Gruppe Rules!!!
11-03-11 - 9.b laver fysikforsøg
04-03-11 - Alcatraz versus Fryd
14-02-11 - Surprice
09-02-11 - Nyt fra USA
30-01-11 - Skøjtedisko
25-01-11 - PRojektopgave
24-01-11 - Kedeligt uden elever
22-01-11 - Gensyn 2011
19-01-11 - Art Outlet
22-12-10 - Juleballet
17-12-10 - Julekys i hjemmegruppe
09-11-10 - OMG Fest på Søhøjlandet
31-10-10 - Halloween
26-10-10 - Terminsprøve
28-09-10 - Malerdage på Fryd
26-09-10 - Efterskolernesdag 2010
07-09-10 - Efterskolernes Dag 2010
15-08-10 - Årets første weekend
08-08-10 - Første skoledag
2009 - 2010
29-06-10 - Sidste skoledag
01-06-10 - KarisMaj
08-05-10 - SE FRYD VIDEO
12-04-10 - Fryd har fået et føl
10-04-10 - Påskehygge
05-03-10 - Pizza og biograftur
02-03-10 - 10. klasses USA-tur
17-02-10 - Hilsen fra Califonien
09-02-10 - Januarweekend
02-02-10 - Messiansk jødisk bryllup
19-01-10 - Snevejrsbilleder
19-01-10 - Heste på Frydensberg
05-01-10 - Nyt skoleskema
15-12-09 - Julefest 2009
09-12-09 - Decemberhygge
06-12-09 - Talent 09
20-11-09 - 10. klasses selvvalgte opgave
19-11-09 - Weekenden 14.-15. november
10-11-09 - Rønbjerg
05-10-09 - Creepy Weekend
29-09-09 - Efterskolernes dag
18-09-09 - 30 års skolegang
06-09-09 - Weekend med landskamp og indsamling
23-06-09 - Et dejligt overblik :D
2008 - 2009
25-05-09 - Hjemme fra LONDON!
17-05-09 - London!
06-05-09 - Udendørs undervisning!
05-05-09 - Mere udendørs undervisning!
04-05-09 - Mere udendørs undervisning!
21-04-09 - Billeder fra BERLIN-turen!
04-04-09 - Heavy-koncert i Hadsund
03-04-09 - ... mere Heavy-koncert!
04-03-09 - ... mere 9. klasse projekt!
03-03-09 - 9. klasse projekt!
19-02-09 - HURRA: Tysk glosetest???
12-02-09 - Aufwiedersehen!
11-02-09 - Ich bin ein Berliner!
10-02-09 - Nyt fra Berlin og Caribien...
10-02-09 - Caribienteam - sidste nyt!
09-02-09 - Rundt i Berlin!
09-02-09 - Rundt i Berlin (fortsat)!
08-02-09 - Tysk Gudstjeneste!
07-02-09 - 2. hilsen fra Tyskland!
06-02-09 - Endnu en Caribien-hilsen!
06-02-09 - På vej til Tyskland!
04-02-09 - CARIBIEN - hilsen!
11-01-09 - Weekenden 10.-11. januar
10-01-09 - Tilbageblik på sejllads!
24-12-08 - Forårsrent på den "fede" måde!
13-12-08 - Julefrokost 2008!
01-12-08 - JUL på FRYD!
22-11-08 - TALENTSHOW 2008
09-11-08 - Indsamling 9/11!
31-10-08 - Halloween!
30-10-08 - ... mere Halloween!
25-10-08 - Weekend "vildt, vammelt og voldsomt"
21-10-08 - Fotoworkshop med Fryd Production
20-10-08 - ...mere Fryd Production!
19-10-08 - ...mere Fryd Production!
04-10-08 - FRYDMODE 2008
03-10-08 - 9.b's INTROTUR!
01-10-08 - Efterskolernes Dag 2008!
30-09-08 - Alternativ transport!
23-09-08 - INTROTUR 8.klasse
14-09-08 - Weekend 13.-14.september!
13-09-08 - ...flere billeder fra weekend!
12-09-08 - ...flere billeder fra weekend!
10-09-08 - Girlstuff holder høstfest m.m.
09-09-08 - ... flere Girlstuff-billeder!
06-09-08 - Aftengåtur og sommerbio!
02-09-08 - Tjek "FOTOALBUM" for mange fede billeder!
26-08-08 - Introtur 10. klasse
23-08-08 - Weekenden m/pyjamas og glidebane!
16-08-08 - Første Weekend!
15-08-08 - "LØBET"
10-08-08 - Første skoledag!
2007 - 2008
24-06-08 - Class of 2007-2008
20-06-08 - GALLA, GALLA, GALLA!
19-06-08 - ... mere GALLA!
14-06-08 - Vildt, vådt og vandvittigt!
24-05-08 - Spejderhygge og friluftsliv...
19-05-08 - Bålaften ved stranden
18-05-08 - Fodboldgys!
30-03-08 - Gysselig, gruelig og grum weekend
29-03-08 - Weekenden 29.-30. marts 2008
13-03-08 - Påskeoverraskelse!!!
11-03-08 - Tukanmødet 11.marts 2008
03-03-08 - Girlstuff's "Store kage konkurrence" !!!
24-02-08 - Weekenden 23.+24. februar 2008
23-02-08 - ... mere X-FACTOR !
22-02-08 - TERMINSPRØVER!
12-02-08 - Frydliga og Boyzone
07-02-08 - BABY-BOOM på Frydensberg!
06-02-08 - Grace kom til verden!
05-02-08 - Alma Lærke kom til verden!
03-02-08 - Fastelavn på Frydensberg.
29-01-08 - Tukanmøde 29. januar
16-12-07 - Juleweekend 2007 - 1. akt
15-12-07 - Juleweekend 2007 - 2. akt
13-12-07 - Fryd i Gunnars rekordbog!?
11-12-07 - Tukanmødet 11. december
08-12-07 - Weekenden 8.-9. december 2007
06-12-07 - Personale-julefrokost 6.12.2007
25-11-07 - Weekenden d. 24-25 nov.
03-11-07 - Bønnedøgn d. 2. til 3. november 2007
30-10-07 - Fodbold-feber!
29-10-07 - GIRLSTUFF -
09-10-07 - En fodbold-gyser!
01-10-07 - Weekenden d. 1 og 2. oktober 2007
30-09-07 - Efterskolernes Dag 2007
29-09-07 - Vild med DANS!
11-09-07 - Tukanmødet 11. september
07-09-07 - Weekenden 7.-9. september 2007
04-09-07 - Tukanmødet 4. september
01-09-07 - Sejltur med Agape!
18-08-07 - Første weekend på Frydensberg!
14-08-07 - Tukanmøde 14. august
12-08-07 - Første skoledag!
2006 - 2007
11-07-07 - En rejse er slut
11-06-07 - Hed weekend
06-06-07 - Tukanmøde d. 5. juni
04-06-07 - Eleverne holder selv gudstjeneste
29-05-07 - Naturkøkken og teamwork ved Mariager Fjord
23-05-07 - Tukanmøde d. 22. maj
17-05-07 - Foredrag og drama
16-05-07 - Poker og karaoke
09-05-07 - London-reportage
09-05-07 - Tukanmøde d. 8. maj
25-04-07 - Tukanmøde d. 24. april
23-04-07 - Weekenden d. 21.-22. april
23-04-07 - Tukanmøde d. 17. april
16-04-07 - Bivuaker og natløb
11-04-07 - London Week
31-03-07 - Weekenden d. 31.3-1.4
27-03-07 - Tukanmøde d. 27. marts
22-03-07 - En ubekvem sandhed...
21-03-07 - På tur til Thisted
20-03-07 - Tukanmøde d. 20. marts
19-03-07 - Weekenden d. 17.-18. marts
16-03-07 - Operation Storby
13-03-07 - Tukanmøde d. 13. marts
03-03-07 - Bryllupsfest
28-02-07 - Grease Party
23-02-07 - Tukanmøde d. 20. februar
19-02-07 - Rigtigt og forkert
08-02-07 - Super Bowl Party!!!
05-02-07 - Hyggeweekend
01-02-07 - Tukanmøde d. 30. januar
31-01-07 - Hundekolde vandhunde
30-01-07 - Sejr til Julie
25-01-07 - Rock-koncert på Fryd
24-01-07 - Dr. Martin Luther King Jr.
23-01-07 - Lovsangs- og menighedsweekend
17-01-07 - Tukanmøde d. 16. januar
16-01-07 - Eleverne dystede i 'Fangerne på Fryd'
26-11-06 - Stjerner og Alexander den Store
24-11-06 - Disney-weekend
15-11-06 - Tukanmøde tirsdag den 14. november
13-11-06 - Rønbjerg Feriecenter
13-11-06 - Weekend med MTV Awards og undervisning
03-11-06 - Tukanmøde tirsdag den 31. oktober
03-11-06 - Gensynsweekend
11-10-06 - Tukanmøde tirsdag den 10. oktober
10-10-06 - Jakob Holdt show
10-10-06 - Restaurant Fryd
28-09-06 - Tukanmøde tirsdag den 19. september
28-09-06 - Efterskolernes dag den 24. september
28-09-06 - Tukanmøde tirsdag den 12. september
22-09-06 - Weekend med musik og dans
13-09-06 - Tukanmøde torsdag den 7. setember
13-09-06 - Talentshow og lovsangsmusik
05-09-06 - Frydensberg på introtur
25-08-06 - Elever på Frydensberg er vilde med at klatre
14-08-06 - Velkomstdag
2005 - 2006
08-07-06 - Frydensberg 2005/2006 takker af
22-06-06 - Galla
08-06-06 - Ombygning af A-hus
24-05-06 - Militærtilstand på Frydensberg
09-05-06 - Årets mest åndede, åndsforladte weekend
01-05-06 - Reportage fra London-turen
24-04-06 - Bryllup på Frydensberg
07-04-06 - Weekend til ære for Prins Charles
28-03-06 - Award Show
23-03-06 - Weekend med forår i luften og ridderturnering
23-03-06 - Vinterbadere fra Fryd
14-03-06 - Fastelavnsfest
14-03-06 - Projekt i 9. klasse
14-03-06 - Vinter-OL
21-02-06 - Burger, Carte d'Or og Madagascar
16-02-06 - Kulinarisk Weekend
03-02-06 - Jazz Club Revolution
25-01-06 - Rock-koncert på Fryd
24-01-06 - Holy Hip Hop på Frydensberg
19-01-06 - Weekend med Limbo Party
09-01-06 - Hillsong London koncert
09-01-06 - English Breakfast
21-12-05 - Julemiddag
09-12-05 - Kåring af Flotteste Juleværelse 2005
07-12-05 - Teaterskolen så 'Slumprinsessen'
06-12-05 - Spidsen er åben
29-11-05 - Selvvalgte opgaver i 10. klasse
29-11-05 - 9. klasse var i praktik
25-11-05 - Rock Ministry
17-11-05 - Bowling- og svømmehalsoverraskelse
17-11-05 - Vi er sorte - vi er guldfarvede...
03-11-05 - Vigsø Feriecenter
26-10-05 - Nyt telefonnummer på vagttelefonen
06-10-05 - Rekordstor Røde Kors-indsamling
06-10-05 - Efterskolernes Dag set i bakspejlet
06-10-05 - 32% internationalt
16-09-05 - Efterskolernes dag på Frydensberg
23-08-05 - Introtur
18-08-05 - Opstartsdagen
29-07-05 - Startskud
2004 - 2005
18-06-05 - Valgfag er opdateret
20-04-01 - London Theme Days
2000 - 2001
20-04-01 - London Theme Days
30-11-99 - Enkelte ledige pladser
1999 - 2000
30-11-99 - Tukanmøde d. 27. februar

 

 USA 2012



2012-02-07
Se friske billeder fra 10. klasses tur til USA i vores fotoalbum
  • Til top
 

 Ledige pladser



2011-11-14
Så er indskrivningen til næste skoleår igang. Vi har stadig ledige pladser!!! Heldigvis har den nye regering fjernet besparelserne på forældrebetalingen, så det stadig er muligt at komme på efterskole. Hvis du er interesseret så klik på "husk tilmelding" og udfyld, så vil jeg kontakte dig hurtigst muligt.
Der vil også blive afholdt optagelsessamtaler på Sjælland!
Med venlig hilsen
Finn Mester
Forstander
  • Til top
 

 EFTERÅRSFERIE



2011-10-14
EFTERÅRSFERIE, jubiiii!
  • Til top
 

 Velkommen til Efterskolernes dag!



2011-09-23
Søndag den 25/9 har vi efterskolernes dag fra 13-17. Kom og oplev efterskolestemning, mød elever og lærere, få en kop kaffe med forstanderen og prøv fx.
at blive skudt ned i Hard Ball, at danse Zumba,
at klatre op under himmelen,
at teste dine kreative evner,
og meget meget andet.
Forældre, søskende, gamle elever og alle mulige andre er velkomne!
Vi har bagt en million milliard kager, så bare kom an:-)
  • Til top
 

 Bornholm, Bornholm, Bornholm...



2011-08-24
...du' den dejligste ferie-ø.
Eleverne har de sidste to dage haft muligheden for at komme med på en af fem ture: Christiansø, Klatretur/Krystalsøen, Kunstmuseum/Sortegryde, Hammershus/Knuden rundt og Rønne/Østerlars rundkirke. Humøret er højt og folk er blevet mere røde :)
Imorgen går turen hjemad, og det bliver helt sikkert en mere stille tur, hvor vi får lov til at sove og sove og...
  • Til top
 

 Speed Dating



2011-08-13
Eleverne fik lov til at prøve Speed Dating med kun ét minut til at tale med en anden person. Til sidst stemte de på dem, de mente var bedst til at bringe smilet frem.

Vinderne blev:
1. Sara F. og Mikkel
2. Agota og Adam
3. Sarah W. og David N.
  • Til top
 

 Velkomstdag 7/8 kl. 13.30



2011-08-07
Så starter vi her er programmet:
Søndag den 7. august
13.30 Ankomst og flaghejsning
13.45 Kaffe i haven
14.00 Velkomstfest i teltet
14.45 Samling i kontaktgrupper
16.00 Tildeling af værelser
  • Til top
 

 Stadig enkelte ledige pladser



2011-07-25
Vi har stadig enkelte ledige pladser til det kommende skoleår 2011-12, så skulle du ikke have fået tilmeldt dig endnu har du stadig chancen. Du kan tilmelde dig direkte her på hjemmesiden ved at klikke på opslaget "Husk tilmelding" eller skrive til skoleleder@frydensberg.dk. Vi vil så kontakte dig straks vi er på kontoret igen den 1.august!

Vi har forberedt et forrygende skoleår til dig, med udlandsrejser til London og San Francisco for 10. klasse. Ud over det skal vi alle på introtur til Bornholm og hyttetur til Søhøjlandet.
Endvidere er vi ved at forberede en gang anderledes undervisning, hvor vi bruger Cooperative learning!

Endelig er vi godt igang med at få den nye fløj af skolen på plads! Lige nu er det bare et ordentligt hul i jorden, men midt i september regner vi med at invie vores nye undervisningslokaler så vi kan have faglokaler i alle fag!!!
Så på med handsken og tilmeldt dig! Vi kan garantere at du får det bedste år af dit liv!
  • Til top
 

 Sommerafslutning 2011



2011-06-26
Så er et utroligt dejligt skoleår desværre slut! Vi havde en dejlig dimissionsfest med tårer og smil.
Se de dejlige billeder her Csundgaard.dk/galla.html eller snart på Frydensbergs officielle facebookside:-) Kontoret er dog ikke lukket, så det er stadig muligt at tilmelde sig de enkelte ledige pladser! Ring!
  • Til top
 

 Invitation til Dimissionsfest 2011



2011-06-15
Invitationen til Dimission 2011 kan findes under "Fra Forstanderen".
  • Til top
 

 Eksamen



2011-06-13
Held og lykke med eksamen!
  • Til top
 

 God Pinse!



2011-06-10
Rigtig god Pinse!
  • Til top
 

 Skolens telefon-net virker ikke!



2011-06-06

I denne uge vil der være store udfald i telefonforbindelserne, derfor vil vi bede jer skrive os en mail i stedet for, til info@frydensberg.dk
  • Til top
 

 FRYD styrer!



2011-06-04

Det er bare for fedt at gå på FRYD
  • Til top
 

 Den foerste hele dag i London



2011-05-15
Den foerste hele dag (loerdag) i London stod paa fire timers Sightseeing i primaert "City of London", den aeldste del af London, samt "Westminster".
Efter turen i bussen blev alle elever (og laerere) sluppet loes i Londons gader med nogle pund ved haanden - der skulle shoppes. Man kan med sikkerhed sige, at alles pengepunge blev lettere. Alt i alt en fantastisk dag.
I aften tager vi til Dominion Theater for at hoere Guds ord og fed musik i Hillsong Church, og i morgen skal vi paa museumsbesoeg.
  • Til top
 

 LONDON



2011-05-10
STARBUCKS, HERE WE COME
  • Til top
 

 Starbucks



2011-05-09
LONDON
Vi rejser på torsdag! Jubiiiii!
  • Til top
 

 LONDON



2011-05-09
STARBUCKS, here we come!
  • Til top
 

 London Theme Days



2011-04-20
Monday, Tuesday and Wednesday we had preparation for our London trip in May. Everything was done in English.
Check out the pictures in the pictures folder named London Theme Days.
  • Til top
 

 Weekend i April



2011-04-17
En weekend med masser af aktion og hygge. Lørdag blev der spillet rundbold og aftenen/natten gik med Pirates of the Caribbean trilogi og gaming på høj plan. Søndagen bød bl.a. på legen ”Mafia og politi”, hvilket var en stor succes med en varighed på ca. en halvanden time. Bagefter var der en gang ”Blip-blop”, der går ud på at sige "Blip-blop" med hagen på bordet og munden fuld af vand - det gav anledning til et godt grin.

Billeder kan ses i fotoalbummet 2010-2011 - "Weekend i April".
  • Til top
 

 Rebekah og Davids Gruppe Rules!!!



2011-03-15
Da David og Rebekah havde hjemmegruppe aften valgte de at dele drengene og pigerne op.
Pigerne havde spa-aften med ansigtsmasker, manicure, pedicure og tøsefilm. Pigerne blev forkælet med chokolade og frugt fondue og cider.
Drengene derimod tændte op i grillen og lavet mande "vikinge" aften udenfor med hotdogs og fed humor. Officielt starter foråret 1. marts men dynerne kom frem og efter en time gik vi ind og fik kaffe. Godt humør især hos Francis :-)
Total hygge for begge grupper der nu har besluttet at RC og DCs grupper er de bedste!!!
  • Til top
 

 9.b laver fysikforsøg



2011-03-11
Fysikforsøg: Induktion - roterende magnet
  • Til top
 

 Alcatraz versus Fryd



2011-03-04
Så er Kathys billeder fra USA 2011 uploaded til hjemmesiden.
Drengene fandt mange gode grunde til hvorfor Alcatraz værelser var bedre end Fryds!
  • Til top
 

 Surprice



2011-02-14
Søndag gav Finn og Pia 10. klasse en kæmpe overraskelse. De dukkede "tilfældigt" op i Capital Christian Church, hvor eleverne skulle til Gudstjeneste.
Vejret var fantastisk, 20 grader og høj sol, eleverne har det godt og savner overhovedet ikke Danmark.
Efter kirke tog vi på In´N Out Burger. Enkelte elever opdagede at der under kruset var trykt: John 3:16.
Gad vide hvad det betyder?
Endelig tog vi i et af de gigantiske indkøbscentre for at bruge de absolut sidste dollars.
I mappen USA 2011 kan du se billeder fra den dejlige dag!
  • Til top
 

 Nyt fra USA



2011-02-09
Så er der kommet billeder fra 10. kl som lige nu er på tur i USA.
Kathy skriver om turen så langt: The trip is going really well. We went to Folsom Museum today. Folsom is an charming old town that has preserved a lot of the cowboy style. The museum is split in two parts: the inside area is about the history of the town, while the outside is an actual replica of a mining town during the turn of the century. It was very interesting. We got to pan for gold and then watch a black smith make some things out of iron. We have then things he made and thought we'd add them to our art display cabnet in the diningroom. We had the host family potluck this evening and is was a blast! Man, we have some awesome families this year. First we ate dinner together (The families brought side dishes and the school bought sandwich stuff), then some of the students shared about their lives and finally we gave gifts to the own host family as a way to say thanks for all they've done. It was really a wonderful evening. Love Kathy
  • Til top
 

 Skøjtedisko



2011-01-30
Så er Fryd kommet på glatis. Vi er taget til Herning for at smutte til skøjtedisko.
Inat bor vi i Herning Frikirke og er med til Gudstjeneste imorgen.
Normalt er de 120-130 mennesker og de har 145 stole!
Finn har dog tæsket ind i hovederne på os at vi skal rejse os for alle der er gamle
Han siger at det er alle der er over 25!!! Nå det er super hyggeligt, vi kan sagtens lave plads til dig hvis du kommer:-)
  • Til top
 

 PRojektopgave



2011-01-25
Så er årets projektopgave ved at blive fremlagt.
Alle elever i 9. klasse har knoklet med temaet "det gode liv" og har hver især med deres delemne været med til at oplyse temaet.

Der afsluttes med en kæmpe udstilling, hvor man fremlægger mange gange for alle messegæsterne.
  • Til top
 

 Kedeligt uden elever



2011-01-24
Her er bare så stille på skolen.
Det er kun forstanderen, der er her, og han ævler.

Kom snart hjem!
  • Til top
 

 Gensyn 2011



2011-01-22
Så er der gensyn for årgang 08-09 og 09-10.
Super dejligt at se de "gamle"!
Fryd er jo ikke bygningerne, men dem der bor i dem!
Derfor var temaet selvfølgelig:
VELKOMMEN HJEM!
Se alle billerne i Fotoalbum
  • Til top
 

 Art Outlet



2011-01-19
Du kan se billeder fra Art Outlet i vores fotoalbum for dette skoleår.
  • Til top
 

 Juleballet



2010-12-22
Juleballet er lige overstået, om få dage kan du de hvor flotte vi så ud. Gæt hvem der tog opvasken?
  • Til top
 

 Julekys i hjemmegruppe



2010-12-17
Frydensberg Efterskole ønsker alle en glædelig Jul! Se billederne i større format under vores fotoalbum...
  • Til top
 

 OMG Fest på Søhøjlandet



2010-11-09
We had sooooo much fun!!!!
  • Til top
 

 Halloween



2010-10-31
Slik eller Ballade (Trick or Treat) Skolens elever og lærernes børn gik rundt og tiggede beboere om slik, ellers ville de lave ballade J Mange var rigtigt uhyggeligt udklædte.
  • Til top
 

 Terminsprøve



2010-10-26
Lige inden vi startede vores efterårsferie, afholdt vi terminsprøver. Vi var koncentrerede og nervøse, men det hører jo til!
  • Til top
 

 Malerdage på Fryd



2010-09-28
I disse dage har eleverne travlt med at male deres egne værelser. De er med til at præge deres egne værelser og passer derfor også bedre på det, de har lavet. Der er fuld aktivitet og værelserne bliver flotte. Onsdag holder vil så en stor fest. Et "well done party".
  • Til top
 

 Efterskolernesdag 2010



2010-09-26
Se mere under fotoalbum
  • Til top
 

 Efterskolernes Dag 2010



2010-09-07
http://www.alletidersefterskole.dk/
  • Til top
 

 Årets første weekend



2010-08-15
Nu er vi ved vejs ende på årets første weekend her på Frydensberg, og det har været en begivelsesrig én af slagsen.
Lørdag brugte vi tiden på at lære hinanden bedre at kende, bl.a. ved spil, fodbold, film, basketball og meget meget mere. Om aftenen fik pigerne lov til at sminke drengene, og det kom der nogle gode, men også skræmmende, minder ud af. Du kan se billederne i vores fotoalbum under 2010/2011 - Foerste weekend.
Søndag tog nogle stykker i Mariagerfjord Frikirke til Gudstjeneste, og om eftermiddagen ristede vi skumfiduser over bålet. Det er nu aften, og hyggen spreder sig stadig som en stor varm dyne over stedet.

Vi håber I har haft en lige så god weekend som os!
  • Til top
 

 Første skoledag



2010-08-08
Så starter vi igen på Frydensberg med et nyt hold elever. Dagen starter kl. 13:30 ved vores flagstang. Vi glæder os til at møde jer gamle og nye elever, og jeres forældre.
  • Til top
 

 Sidste skoledag



2010-06-29
Så kom tiden til til sidste skoledag. Der blev pakket biler, holdt taler, synget sange og tårer blev sluppet løs.

Skoleåret 2009/2010 er slut, men fremtiden er ikke ens for alle vores kære elever. Nogle skal heldigvis være hos os til at næste skoleår, mens der er nogle, der skal videre med deres uddannelse.

Du kan se billeder i vores fotoalbum under "Sidste skoledag 2010".
  • Til top
 

 KarisMaj



2010-06-01
En gang om året deltager vi som skole til et idrætstævne for karismatiske efterskoler. Da stævnet afholdes i maj måned, hedder det sjovt nok KarisMaj. Frydensbergs elever har ikke ligefrem været kendt for at være de mest atletiske og har derfor ikke præsteret at levere indsatser, der var medaljer værd. Men i år skete det! Vores egen Jonas vandt ikke bare en medalje - men hele tre. Frydensberg er stolte af, at have den stærkeste elev.
  • Til top
 

 SE FRYD VIDEO



2010-05-08
Du kan nu se Fryds nye video her.
  • Til top
 

 Fryd har fået et føl



2010-04-12
Da Lille Fryd kom til verdenen, blev hun væk fra sin mor. Hun kunne ikke se noget, så hun var kommet ud af indhegningen, og havde forvildet sig over til en nabo, Carsten og Tina i Vesterskoven. Forstanderen blev vækket kl. 04.30 af Carsten, som ringede og sagde, at der var et lille føl hos ham. Forstanderen hoppede i et par gummistøvler og gik ud for at hente føllet, som var blevet væk fra sin mor. De blev lykkeligt genforenet.
Forstanderen måtte så til at komme plader for hegnet, så Lille Fryd ikke kunne slippe ud igen. En lykkelig lille fortælling fra Frydensberg.
  • Til top
 

 Påskehygge



2010-04-10
Du kan nu se billeder i vores fotoalbum af en hyggelig påskeaften med chokoladejagt, lovsang og café.
  • Til top
 

 Pizza og biograftur



2010-03-05
Onsdag aften d. 3. marts tog hele Frydensberg afsted på en særlig tur. Der var planlagt en gruppeaften, men aftenen tog en anden drejning for eleverne.
Kl. 18:45 var der afgang mod Hobro, hvor vi startede aftenen med et pizza-ta'-selv-bord - og man må sige, at der blev skovlet brød, tomat og ost med tilbehør indenbords.
Heldigvis lå den næste destination i samme bygning, så eleverne skulle ikke trille ret langt til de behagelige sæder foran det store lærred. På trods af den store buffet havde størstedelen stadig plads til popkorn og sodavand til eventyret: "Percy Jackson og Lyntyven".

Du kan se flere billeder i vores fotoalbum...
  • Til top
 

 10. klasses USA-tur



2010-03-02
Du kan nu se billeder fra 10. klasses tur til USA.
  • Til top
 

 Hilsen fra Califonien



2010-02-17
Kære 10. klasse forældre,

Hilsen fra Californien! Over de sidste 10 dage har 10. klasse oplevet mange sjove og spændende ting, ikke mindst varmt, solskinsvejr! Dejligt! I onsdags var vi på et amerikansk gynasium hvor eleverne skulle skygge hver deres egen elev, hele dagen. En anden dag besøgte vi Californiens hovedstadsbygning med forventninger om at møde Governor Schwarzenegger men desværre var han ikke hjemme (Daniel J.J.J. var ret skuffet). Så var vi på Californiens historiske museum hvor vi lærte om den måde U.S.A. behandlede det japanske folk på under Anden Verdens Krig (frygtelig). I går var værtsfamilie dag hvor hver elev var sammen med deres værtsfamilie hele dagen. Alle har haft mange spændende oplevelser som de sikkert gerne vil fortælle Jer om når de kommer hjem. Her skriver Sara lidt om hendes dag:

I dag var mig og Elsa i Santa Cruz med vores vaert foraeldre, Peter and Shannon. Vi var I et Tivoli der laa helt nede ved stranden. Peter og Shannon lod os gaa lidt alene, saa vi kunne prove alle forlystelserne vi ville. Det var rigitg godt vejr, solen skinnede. vi fik ogsaa set nogle sufer dudes. De surfede langt ude fra stranden, der hvor de store bolger var. Det saa ud til at vaere rigtig sjovt., og en smule svaert. Vi var i Santa Cruz I ca. 7 timer, og vi havde det rigtig sjovt.
Pete og Shannon er virkelig bare nogle saa dejlige mennesker. Nu har vi ikke meget tid tilbage her. Det bliver haardt at sige farvel til dem. Vi har vaeret her i Rancho Murieta i ca. 8 dage nu, tror jeg, og det har vaeret saa fantastisk dejligt. Jeg er saa glad for, jeg fik en mulighed til at komme her. Jeg ville saadan onske at vi havde mere tid, og jeg glaeder mig at komme tilbage til California engang. Og naar jeg gor det, vil jeg helt sikkert besoge Pete og Shannon.
Mig og Elsa kommer til at savne dem meget. Vi er meget glade for den tid vi har haft her.
Saa paa mandag tager vi afsted til San Francisco. Der skal vi saa vaere I to dage, og saa rejser vi tilbage til Danmark. Hej saa laenge .. Elsker jer derhjemme.
Hilsan Sara.

Sikke en dejlig dag Sara og Elsa havde. Nu tager vi til San Francisco i morgen tidlig og så tager vi hjem til Danmark to dage efter. Selv om alle har det godt, savner vi Jer, meget! Sådan ska’ det være.

Vi ses og God Bless,

Rebekah og Kathy
  • Til top
 

 Januarweekend



2010-02-09
Forrige weekend havde vi høvdingeboldturnering på Frydensberg. Kontaktgrupperne spillede mod hinanden og gik meget op i det. Weekendens vinder var David's kontaktgruppe, og på en flot andenplads kom Mark's kontaktgruppe.
Turneringen blev spillet i skolens spisesal, som i dagens anledning blev forvandlet til en sportshal. Nogle elever havde sågar krigsmaling på for at skræmme modstanderne.

Se billeder under "Fotoalbum" - "Januarweekend".
  • Til top
 

 Messiansk jødisk bryllup



2010-02-02
Vi har på Frydensberg afholdt et Messiansk jødisk bryllup. Du kan se billeder i vores fotoalbum.
To elever fortæller:

Jeg synes at weekenden har været kanon god, der har slet ikke været kedelige tidspunkter.
Det har været rigtig godt at vi kunne vær med til forberedelserne om dagen, og at vi fik en rolle til brylluppet. Det var specielt at se hvordan et jødisk bryllup foregår. Og det var et fedt bryllup!! Jeg hyggede mig meget, og det er jeg sikker på de andre også gjorde.
I dag (søndag) er alle folk bare trætte og udkørte, så det er skønt, at det bare er en slap af dag i dag.

-Stine, 9. klasse

Jeg synes idéen med at holde et jødisk bryllup var god. Jeg har mit første år på Fryd prøvet, at her blev holdt et traditionelt dansk bryllup. Så det var sjovt også at prøve noget andet. Selve ceremonien adskiller sig jo en del, fra det vi kender som et traditionelt bryllup. Der var dog ikke den store forskel på receptionen bagefter, bortset fra dansen, og da bruden og brudgommen skulle løftes op på stolene... Det var lidt en skam at vi kom til at tabe Miriam... men jeg syntes at det er meget underholdende.

Jeg synes at der var meget godt styr på alle detaljerne. Gommen (Josva) skulle traditionen tro smadre et glas, hvilket ikke gik så forfærdeligt godt. Han trampede løs, men det gik først i stykker femte gang han trampede.

Vi fik alle tildelt en rolle, som vi skulle leve os ind i under receptionen. Der var familie, venner, kollegaer og jeg fik tildelt rollen som rabbiner. De forskellige familiemedlemmer, inklusiv den fulde onkel, holdt taler, nogle af dem bedre forberedt end andre.

Der var selvfølgelig også en bryllupskage, som blev spist efter vi havde spist aftensmad. Maden havde Melody og nogle elever tilberedt, og det samme med kagen.

Efter min egen mening har det været et rigtig godt weekends arrangement. Det var rigtigt godt gennemført, og jeg håber at de kommende weekendarrangementer kan komme til at leve op til samme standard.

- Ruben Nielsen, 10. klasse
  • Til top
 

 Heste på Frydensberg



2010-01-19
Her er nogle billeder af hestene på Frydensberg. Billederne kan ses i større format under Fotoalbum.
  • Til top
 

 Snevejrsbilleder



2010-01-19
Du kan nu se snevejrsbilleder i vores Fotoalbum.
  • Til top
 

 Nyt skoleskema



2010-01-05
Vi har fået nyt ugeskema på Frydensberg og det kan findes under "Kort om skolen" - "Skoleåret".
  • Til top
 

 Julefest 2009



2009-12-15
Du kan nu se billeder fra Frydensbergs julefest i vores fotoalbum.
  • Til top
 

 Decemberhygge



2009-12-09
Weekenden vi havde på fryd inden juleferien var meget hyggelig. Lørdag lavede vi julesmåkager med forskellige forme. Vi havde en engel, juletræ, hjerte, klokke og rensdyr form. Det var så fedt at alle på skolen var meget engageret, og det gjorde dagen så meget hyggeligere. Nogle timer efter skulle hele skolen med ud at kælke, det var meget sjovt. Søndag skulle vi i kirke hvorefter vi kom hjem til en lækker frokost. Om aften så vi en film om Jesu fødsel sammen i A-huset. Det var en rigtig hyggelig weekend.

-Daisy, 9. klasse

Du kan se flere billede i mappen "Decemberhygge" i fotoalbummet.
  • Til top
 

 Talent 09



2009-12-06
IF's gruppe som består af Katarina, Amalie K, Daniel Golightly, Mads, Anne og Kristina havde besluttet sig for at denne weekend skulle være en fest weekend. Der blev afholdt Talent show med Audition som foregik lørdag eftermiddag, 12 deltager i to kategorier. Sang og underholdning.
Alle deltagere var meget dygtige, men dog gik kun 5 deltagere videre til finalen som foregik lørdag aften. Dommerpanelet bestod af Katarina, Daniel Golightly og Kristina, værtinden for aften var Anne og Amalie var kameramand. Udover deltagerne var resten af skolen, publikum da showet gik i gang kl. 19.30.
De fem grupper fremførte deres ”Talent” hvorefter publikum afgjorde hvem af de tre der skulle gå videre til den endelige finale. Disse tre deltagere bestod af :Daniel & Helene, Johanne & Stine og Daisy med band. Den sidste finale bestemte dommerne suverænt hvem der blev henholdsvis fik 1,2 og 3 plads. 3.pladsen gik til Johanne og Stine som klarede det meget flot, med Stine som guitarist og Johanne som sanger. 2.pladsen gik til Helene og Gaddi som sang en smuk kærlighedssang som de havde dedikeret til deres kærester. 1.pladsen gik til Daisy og bandet som sang og spillede helt suverænt.
Alt i alt var alle tilfredse og alle morede sig vældig meget. Showet sluttede 21.00 hvor der derefter var kakao og æbleskiver. Derefter var der diskotek ovre i A-huset med højt musik og masser af disko lys og røglamper. Det hele sluttede kl. 23.30 hvor alle var udmattede og trætte, og skulle i seng.
Søndag kunne vi sove så længe vi ville. Om eftermiddagen gik alle ned i byen hvor juletræet blev tændt og tiende klasserne solgte bolcher som de selv havde lavet til fordel for deres USA tur til foråret. Efter aftensmaden var der lektielæsning og weekenden sluttede af med film i fællessalen. Kl. 23.00 var der igen ro på "borgen", alle fik sig en god og velfortjent søvn inden den nye uge begyndte.

  • Til top
 

 10. klasses selvvalgte opgave



2009-11-20
Når du går i 10 kl. skal du for alvor til at tage selvstændige beslutninger om hvad du vil når grundskolen er slut (det er altså til allerede til sommer). Som optakt til uddannelsesvalg under SOT (samordnede tilmelding) med ansøgningsfrist 15 marts år 2010), vil jeg her i 10. kl. dels gennemgå de forskellige muligheder for valg i ungdomsuddannelsessystemet, samt gennemføre individuelle samtaler med eleverne, for at styrke dem i deres individuelle uddannelsesvalg. Jeg plejer at kalde det ”valgkompetence”, hvor viden og indsigt også om den enkeltes fravalg, er mindst lige så vigtig som viden om det der vælges.

Uddannelses- og erhvervsvejledning er derfor en naturlig del af pensum i 10 kl. I den anledning har eleverne i 10. Kl. i uge 46 arbejdet med O.S.O. ”Obligatorisk Selvvalgt Opgave”, der som overskrift netop har valg af uddannelse.

Eleverne har her mulighed for at dykke ned i en konkret uddannelse og i detaljer undersøge alt fra adgangskrav, indhold, forløb samt fremtidige jobmuligheder. O.S.O. opgaven skal ses i sammenhæng med deres brobygningsforløb, som de ligeledes er igennem her i 10. Kl. Eleverne har i uge 44 overstået deres 1. brobygningsforløb og skal af sted igen i uge 48.

En lille flok af pigerne skal af sted til Randers Tekniske Skole, hvor kosmetiker uddannelsen skal afprøves, og drengene skal en tur til Tech Collage i Hadsund for at opleve uddannelser indenfor Strøm, Styring og IT.

Vi oplevede mange spændende oplæg/fremlæggelser, hvor de elever fra 10.kl. der havde valgt at fremlægge mundtligt udfoldede sig med foredrag, power point show og filmindslag om de valgte uddannelser. Kathy og jeg var vidner til forskellige oplæg om uddannelser lige fra advokat og læge til jægersoldat.

Vores overvejende indtryk af fremlæggelserne er, at mange er blevet klogere på deres individuelle uddannelsesønsker og en lille håndfuld har opdaget, at deres 10. Kl. forløb med afsluttende eksamen ”trods alt betyder noget”!

Kh. Lars Banner
vejleder
  • Til top
 

 Weekenden 14.-15. november



2009-11-19
Vi havde en hygge-weekend på Frydensberg med afslapning og film. Dels superhelte og eventyrfilm, men også en rigtig tøsefilm, hvor en gruppe sad bagerst og lagde make-up på hinanden.
Efter nogen tid lykkedes det pigerne at overtale nogle af drengene til også at få lagt make-up på. Resultatet var langt fra kønt!
  • Til top
 

 Rønbjerg



2009-11-10
Mandag den 10. november tog hele Frydensberg til Rønbjerg Feriecenter, vi kørte der til i en bus med alt, alt for lidt bagage plads, eller det syntes et par af pigerne, men vi fik alt med og af sted gik det. Da vi ankom til Rønbjerg blev man delt i kontaktgrupper, en kontaktgruppe fik en eller to hytter for sig selv, desværre skulle piger og drenge sove i hver sin hytte…. Tirsdag stod den på vandland, hygge og foredrag af Finn ” Hvem er jeg?”, en personlighedstest og hygge. Senere den aften var der åben mikrofon, rigtig mange kom frem og delte ting de grene ville ændre ved sig selv, men der også mange der kom for at give en tak. Den aften var der både grin og tåre. Onsdag stod den på hygge, hygge, vandland, hygge og hygge igen. Om aften var der OMG møde, hvor en af elvernes mor fortalte om hvordan hun havde haft det som prostitueret, og hvordan hun ønskede at købe sex skulle forbydes, gennem hele mødet lyttede alle spændt på hvad hun havde at fortælle, bort set har en mobil der ringede.. KATHY!!! Any way, da mødet var færdigt var alle enig om at det var en sej mor der havde fortalt om hvordan det havde været at være prostitueret. Torsdag gik det med at pakke, bade og pakke. Da bussen kom, var vi alle trætte, men alle var enig om at det havde været en super fed tur.

Du kan nu se billeder fra Frydensbergs tur til Rønbjerg feriecenter under "Fotoalbum".
  • Til top
 

 Creepy Weekend



2009-10-05
Den første weekend i oktober stod på mega ulækker mad, zombier, afhugne grisehoveder osv. Der var dømt Creepy weekend. Allerede fra forkosten lørdag var der masser af biller og orme i maden om aftenen store knogler og det der var værre.
Aftenen bød på Crepy party med masser af zombier, massemordere, hekse osv. Vinderen af konkurrencen om mest realistiske udklædning blev vundet at vores grønlandske tvillinger som look a like zombier. De var faktisk temmelig uhyggelige, så var der totalt urealistisk zombie gyser og da vi alle troede at nu skulle vi sove blev vi vækket til natteløb af den totalt ulækre slags.
Højdepunktet var tungeslaskeren hvor vi skulle have en kæmpe kotunge i munden og kaste den længst muligt. Adddddddddrrrrrr.
Søndag blev ikke bedre, men vi er blevet stærkt i tvivl omkring vores skolemor, hun kan ligesom ikke komme ud af rolle som evil heks eller så…
  • Til top
 

 Efterskolernes dag



2009-09-29
For os på Fryd` blev dagen på alle måder en god oplevelse. Stemningen blandt eleverne var høj lige fra dagens start, og vi kunne mærke at luften var fuld af forventningens glæde iblandet en smule sommerfugle i maven. Ville alt klappe efter planen med de mange planlagte aktiviteter? Mon der overhovedet dukkede nogle gæster op i løbet af dagen?
Især de af os, som var direkte involveret i aktiviteterne rundt på skolens område var naturligt nok en smule spændte på hvordan dagen ville forløbe.

Dagen startede med en ordentlig gang rengøring og oprydning – sådan er det jo, når man venter gæster. Både ude og inde var alle i gang, og i løbet af ingen tid var både fællesarealer og elevernes værelser skinnende og fine, klar til at byde velkommen.

Anders vores års-medarbejder og vicepedel hentede hoppepuden, som i oppustet tilstand blev anbragt på fodboldbanen lige ud for A-huset. Den (altså hoppepuden) måtte dagen igennem uden ophør lægge ryg til de mange ”barnlige sjæle” blandt både gæster, elever og lærere, som simpelthen bare måtte ”en tur ud på gyngende grund”.

Valgholdene gik i aktion med klargøring til diverse aktiviteter. Under kyndig ledelse af Pernille indtog ”Kok-amok pigerne” køkkenet. Der blev bagt boller, pisket fløde til lagkagerne, dækket bord efter alle kunstens regler, og klokken 12:00 var fællessalen omdannet til en finere restaurant/café, med hvide duge, lys på bordene og en aldeles overdådigt ”kage buffet”.

”Skyde-drengene” – i daglig tale kaldet Hardball’erne var hurtigt i gang med klargøring af skydevåben med tilhørende sikkerhedsudstyr. De havde planlagt en ”skydeopvisning” på arealet ud for hestestalden (hvad mon hestene tænkte om det?).

Explore holdet byggede bivuak, lavede bål sted og gjorde klar til udendørs pandekage bagning.

”Edderkoppe folket” eller Klatring og Rappelling holdet sikrede sig at liner, seler og sikringsudstyr var tip top i orden, så dagens klatringer i A-huset kunne foregå i sikkert.

Fryds Lovsangs band repeterede en sidste gang deres repertoire. Bandet havde planlagt og afviklede to koncerter (kl. 14:00 og kl. 16:00). Trods nerver og sceneskræk hos nogle af bandets medlemmer, blev koncerterne afviklet i endog meget fin stil (det er nu også sin sag, at skulle så på en scene, og så oven i købet synge solo) – godt gået band!

”Drama-holdet” havde planlagt at lave ”total teater” i restauranten (fællessalen). Alle var ”dresset up” som tjenere i hvide skjorter, sorte bukser/nederdele og hvide bomuldshandsker, fint skulle det jo være. Forestillingen var dramaholdets ”ilddåb”. Hver elev havde fået/valgt en ”figur” – den dovne, perfektionisten, den klodsede, den forvirrede, den generte, lederen, den elegante osv. Opgaven var at blive i ”rollen” og mærke efter hvordan det er, at leve sig ind i en ”figur” og betragte omgivelsernes reaktion. Skuespillerne gjorde en god figur. De formåede faktisk at tilføre en ekstra dimension og derved give gæsterne i ”restauranten” en på opleveren. Drama holdet tager allerede nu hul på næste drama projekt, som bliver en forestilling i forbindelse med vores juleafslutning.

En tre fire af vores ”sejeste skatere” havde til opgave at vise deres ”akrobatiske og halsbrækkende” stundnumre på skateboard, så dagen igennem var der aktivitet i gården ved hovedindgangen.

10. klasse tilbød dagen igennem professionel bilvask med højtryks rens og polering af gæsternes biler. Prisen var overkommelig (50 kr. pr. bilvask). Overskuddet går ubeskåret til 10. Klasses Californien tur. Et friskt initiativ til at ”forsøde” opholdet ”over there”. Der blev spulet, pudset og poleret dagen igennem, og det lykkedes da også at skrabe en pæn sum penge sammen til turen.

Dagens mange udfordringer og strabadser kunne tydelig mærkes på alle da gæsterne var gået. Mange opholdt sig på værelserne, slappede af med musik og computer spil. Enkelte slappede af med lidt fjernsyn i fællessalen.

Aftenens forfriskning bød i øvrigt på intet mindre en hjemmebagte pandekager - stor tak til Daisy og Mette, som bagte pandekager til den store guldmedalje. Lagkage med flødeskum og Moffins blev der også plads til, inden alle gik til ro efter en oplevelsesrig dag på Fryd.
  • Til top
 

 30 års skolegang



2009-09-18
Frydensbergs sejeste elever var selvfølgelig også med ude og rasle med indsamlingsbøtterne ved RED BARNETS store landsindsamling. Vejret var fint, eleverne var søde og folk i Mariager og Assens var flinke til at donere.
Alt i alt samlede vi nok ind til at sende et barn i skole i over 30 år. Stakkels barn!
  • Til top
 

 Weekend med landskamp og indsamling



2009-09-06
Det var en weekend, der var set meget frem til efter en uge med mange forberedelser i skolen.
Lørdagens højdepunkt var fodboldlandskampen mod Portugal, men inden kampen blev vist, fik vi for en gangs skyld en mindre sund aftensmad, som bestod af hotdogs og sodavand.
Om søndagen stod der indsamling på programmet. Mange elever valgte at bruge ca. et par timer på at samle ind til "Red Barnet" rundt omkring og i Mariager.
  • Til top
 

 Et dejligt overblik :D



2009-06-23
I denne regnfulde tid er der nu ikke særligt meget tid tilbage af Frydensberg 08-09. De stakkels niende klasser og tiende, skal op til de forfærdelige eksamener, mens ottende konstant bliver sat til hårdt arbejde (*host*). I det mindste er hestestalden nu helt pæn at se på. Fællessalen er til gengæld helt forskudt, siden bordene og stolene er til reparation, hvilket resulterer i at nogle sidder på gulvet (*host* Simon *host*) Og der må sidde en masse sammenklemt ved de resterende borde og stole. Tja, til alt held skinnede solen torsdag, netop den dag hvor lancier-undervisningen startede. Hele skolen skulle ud i gården og stille sig op i par, og så begyndte den latterligt underlige, lancier-dans. Det resulterede i flere faldne og en masse latter. Heldigvis er der mere lancier-undervisning fredag, så alle får banket den helt ind i knolden (tænk hvis der ikke var nogen der kunne danse ordentligt til galla, det ville se komisk ud :]) Jeg tror jeg taler på alles vegne når jeg siger at A-dagene bliver et rent mareridt (I skulle bare se pigegangen sidste gang, det var det rene Hiroshima om igen O.o) Men så bliver skolen pæn igen, igen. Alt i alt, er skolen upside down i denne overskyede (det tordner faktisk i dette øjeblik vi skriver) tid, men alle har det (håber vi) hyggeligt :)
  • Til top
 

 Hjemme fra LONDON!



2009-05-25
Så er vi hjemme igen fra LONDON! Her en kort stemningsrapport fra turen og en smagsprøve på nogle af alle de billeder, du kan se i FOTOALBUMMET (side 3) - klik dig ind fra forsiden!
  • Til top
 

 London!



2009-05-17
Det går fint her i London og dagene flyver af sted... I fredags ankom vi efter en stille og rolig tur til Royal Bayswater Hotel. Der er nu ikke meget Royal over stedet ud over, at hvis man står på tæer oppe på taget kan man se over til Kensington Palace (Der hvor Lady Di og prins Charles boede). Eleverne fik udleveret deres 1-dags billetter til Tuben (undergrundsbanen) og blev indkvarteret i deres værelser. Og de bor kun 8 på hvert værelse. Enkelte piger klager dog over at der kun er et lille spejl på toilettet til 8 piger... Vi har allerede været i kirke flere gange fredag til ungdomsmøde med HillSong Youth og søndag aften til HillSong sammen med de 2420 andre mennesker! Det var utroligt dejligt og spændende!!! Så har vi selvfølgelig været på sightseeing. Der blev taget billeder af Tower Bridge, Big Ben osv. lige som man skal! Derefter var det direkte på store shoppetur. Sikke meget skidt vi har købt... Nå indtil videre har turen været dejlig, vi er skånet for uheld af den store art. I må gerne fortsat bede for os, og vi glæder os allerede til at komme hjem!
  • Til top
 

 Udendørs undervisning!



2009-05-06
Nu, hvor solen er kommet frem for alvor, rykker også undervisningen ud nogle gange. Dette synes at passe eleverne, som det fremgår af de viste fotos. I det hele taget går vi på skolen ind i en periode med selvstudier og repetition til diverse prøver, så i den kommende tid vil det forhåbentlig være meget typiske og beskrivende billeder fra Efterskolen Frydensberg, hvis vejret er med os. Det ser rigtig skønt ud, ikke sandt?
  • Til top
 

 Mere udendørs undervisning!



2009-05-05
Mere udendørs undervisning (1)!
  • Til top
 

 Mere udendørs undervisning!



2009-05-04
Mere udendørs undervisning (2)!
  • Til top
 

 Billeder fra BERLIN-turen!



2009-04-21
Nu er der masser af billeder i fotoalbummet fra BERLIN-turen, som en del af 10. klasse var på i foråret! Her blot en lille smagsprøve - klik dig ind fra forsiden under "FOTOALBUM" og find mappen Berlin 2009 og se de over 100 super gode og sjove billeder!
  • Til top
 

 Heavy-koncert i Hadsund



2009-04-04
Vores forstander har fået en hjerneblødning - er vi bange for! Fredag havde han arrangeret, at alle skulle til heavy-koncert i den kristne ungdomsklub Azusa i Hadsund. Han siger, at det er sundt at høre noget man ikke plejer og at man ikke kan udtale som om noget, man ikke har prøvet. Nu har vi prøvet en heavy koncert! Ok, mange ad os syntes faktisk at det var ret sjovt, nogle synes at det lød forfærdeligt og andre, at klubben var pænt hyggelig. Samstemmende kan vi sige at Hadsund er pænt kedelig! Her er der lidt billeder. Ja, det manden med hjerneblødningen der har taget billederne, så…
  • Til top
 

 ... mere Heavy-koncert!



2009-04-03
... mere Heavy-koncert!
  • Til top
 

 ... mere 9. klasse projekt!



2009-03-04
I uge 5 havde 9. klasserne ikke almindelig undervisning, men projektarbejde hele ugen. Alle elever skulle med overtemaet "Det gjorde en forskel" være kreative på forskellig vis og finde et interessant delemne til overemnet. De arbejdede derefter intensivt med opgaver, skuespil, opsætninger osv. Her vises et udpluk af elevernes præsentationer, hvor nogle elever havde valgt at have publikum på, mens andre præsenterede udelukkende for vejlederne. Elevernes delemner spændte vidt - lige fra toiletter, musik og stoffer til Matin Luther King, Hitler og Kristendommen. Efterfølgende fik hver elev en udtalelse og karakter for hele arbejdet. Mange af dem fik utrolig spændende ting ud af den for de fleste lidt anderledes måde at arbejde med et emne på og kan forhåbentlig bruge erfaringerne i deres videre liv. Spændende var det i hvert fald at følge processerne og de færdige produkter.
  • Til top
 

 9. klasse projekt!



2009-03-03
... mere 9. klasse projekt!
  • Til top
 

 HURRA: Tysk glosetest???



2009-02-19
Tysklæreren på Frydensberg har begejstret bedt om at få lagt billeder på hjemmesiden af flittige elever, der med smil og flid kaster sig over den tyske glosetest! Journalister og andet godtfolk ynder brug af argumentet: BILLEDER LYVER ALDRIG! Vi må på den baggrand blive i troen på, at eleverne virkelig befinder sig vel og nærmest lykkelige midt i den tyske glosetest, men hjemmesideredaktøren opmuntrer alle til at holde et vågent øje med et overdrevet brug af lykkepiller i forbindelse med tyskundervisningen;-)
  • Til top
 

 Aufwiedersehen!



2009-02-12
Kære Krønike!

Mettes lillebror Søren fylder 8 i dag og så er hans storesøster på vej hjem til Danmark igen (sammen med os andre) efter en super sjov og dejlig tur. Berlin kan vi godt anbefale! Maden er billig, skoene er dyre, vejret er dårligt, stationerne er på størrelse med Fields og humøret er højt (hos os). Vi savner vores mor og Finn savner sine børn! Husk at vi (10. klasse) har fri mandag!
  • Til top
 

 Ich bin ein Berliner!



2009-02-11
Vi skal i Badeland i dag - jubi! I dag skal vi ud og bade om lidt. Nøj hvor er vi trætte. De er godt nok bureaukratiske her nede. Kommer man i det ene kontor skal man i det næste og der ved de heller ikke hvordan man skal få billetter osv. Til gengæld skal man stå pænt i kø og vente til det bliver ens tur, hvorefter de fortæller at man må være dum turist at stille sig i netop den kø! På billedet kan I se Mette i normalt vinteriberlin outfit. Senere i dag vil vi her på siden afsløre et billede af Mette i hendes flotteste bikini! (forsættelsen)Du tror det er løgn men Troperne ligger kun 2 timer uden for Berlin. Ja, egentlig kun én time, men togchaufføren glemte at åbne dørene - og ved du hvad, han nægtede at sætte toget i backgear!!! Det var bare for lækkert og kæmpe stort sådan ca. 66.000 m2 og der var over 100 meter til loftet det højeste sted. Vandet var 26 grader varmt og vi tænkte meget på vores venner i Caribien. Men, så kom der en dansegruppe på scenen. Det var næsten alle sammen mænd og så var vores tanker vups et andet sted. Det skal siges at det er pige elever der har taget nogle af billederne, gæt selv hvilke! Efter at have set et mega flot show sidder vi nu i toget på vej tilbage til Berlin. De fleste af os har brugt hver en Euro, så det er godt at det er skolen der giver sen aftensmad. Nu glæder vi os faktisk til at komme hjem. Der var en elev der brugte sin sidste Euro på at ringe hjem. (Gæt selv hvem, han har briller) I morgen får du kære krønike sidste tårefyldte afsnit af vores super tur til Berlin! Nogle af os vil næsten sige med Kennedy: Ich bin ein Berliner! Nå ja, jeg lovede jo at sende et billede af Mette i Bikini, men så var dansegruppen der og det ene tog det andet. Se selv om du kan finde hende på gruppebilledet!
  • Til top
 

 Caribienteam - sidste nyt!



2009-02-10
Her faar I lige en mail fra det her paa egnen beroemte Viking Team. Vi har det supergodt. Det eneste, der kan skabe lidt tristhed er tanken om at de skal rejse hjem allerede torsdag, men vi regner med at modstaa ethvert pres om braende flybilletterne, skoent tanken er jo fristende... Fredag og loerdag var de paa haardt arbejde med at slaebe en masse stole frem og tilbage til nogle store moeder, som kirkerne holdt faelles. Der blev dog ogsaa tid til at sove laenge og kigge lidt paa byen. De faar svaert ved at bruge deres lommepenge, der er ikke meget spaendende at koebe. Det er IKKE en turistby. Vejret svarer heller ikke til turistbrochurerne. Vi har usaedvanlig meget regn, men til de lokales forundring gaar det fint at bade i regnvejr. Vi er jo vikinger - og koldt er det bestemt ikke. Soendag var de igen paa platformen i tre forskellige kirker. Alle kirkerne var paa hver deres maade en stor oplevelse og alle vores elever har efterhaanden sprunget en del graenser mht medvirken i rampelyset og med forboen. Skoent en af kirkerne kun havde stearinlys, fordi stroemmen gik, men det gjorede bestemt ikke oplevelsen ringere. De var noget mere begejstrede for de smaa kirker end de store moeder. For her var de jo ikke bare tilskuere, men meget aktivt engagerede. I dag vaagnede Karoline desvaerre med regnvejr paa sin foedselsdag, men de andre havde svaert ved at dele hendes fortrydelse. Regnvejret betoed nemlig en tiltraengt fridag, da vi ikke kunne male udendoers i dag. Men dagen startede naturligvis med Elises hjemmebagte boller, som hun havde vaeret oppe kl. 4.30 for at bage. Ikke underligt at hun i daglig tale tituleres "mor". I aften satser vi paa at fejre foedselsdag med is og pandekager, hvis det lykkes at skaffe begge dele. Lige nu er nogle af eleverne i lokalradioen, mens andre er paa desperat jagt efter souvenirs. Der er ikke meget at finde... I morgen skal vi besoege en katolsk praest, der arbejder i et slumkvarter i La Vega. Vi skal lave noget sammen med de unge der. Det bliver helt sikkert en god og spaendende dag. Vi er stadig superglade for at vaere sammen med eleverne og med hinanden. Vi er et godt makkerpar, der supplerer hinanden godt. Elise er simpelthen en gave af de helt store at have med paa saadan en tur. Missionaererne er utrolig soede og omsorgsfulde og de er med deres store hjerte for mennesker og tjenersind et stort forbillede for baade eleverne og os. De saetter deres spor... Alt i alt har vi en helt fantastisk tur. Kaerlig hilsen Lisbeth
  • Til top
 

 Nyt fra Berlin og Caribien...



2009-02-10
Kære gamle krønike!

Så sidder vi igen i undergrunden. Sabine er en rigtig husmor og når vi nu har betalt for et welcome card, hvor man kan køre overalt, til alle tider, så skal vi godt nok køre, skal vi!!! Dagens tur statede med en tur mod øst for at se på arbejderboliger i øst. Hold fast, det lignede Brøndby på sterioider. Der var ca. 1.000.000 betonblokke og så var de alle sammen grå! Vi elever brugte tiden på at sove og forberede os på Sachenhausen, som er en stor koncentrationslejr. Finn truer med at efterlade os og mener at vi vil have godt af at leve under parolen "Arbeit macht frei" - betyder det mon frihed til at shoppe??? Næste nyt i løbet af nogle timer! Føj! Så var vi i koncentrationslejren Sachenhausen. Føj, tænk at mennesker kan behandle hinanden på den måde. Nu stod der ikke så meget tilbage af lejren, men det der var tilbage gav godt nok et stærkt ubehageligt indtryk af hvilket helvede på jord stedet var. Nu er vi tilbage på hotellet og hviler ud. I morgen skal vi i tropisk badeland. Der skulle være 26 grader indenfor og de varsler snestorm udenfor! Bliver det for godt??? Vi er nu begyndt at glæde os til at komme hjem. Vi kører op igennem Jylland på torsdag og så hopper eleverne af efterhånden som vi når forbindelsesstationer eller hjembyer.
  • Til top
 

 Rundt i Berlin (fortsat)!



2009-02-09
(fortsat...) I dag skulle vi op og se forskelle mellem øst og vest. Her gik vi ned og fandt et stort stykke af muren. Finn og Ditlev gik amok og købte røde baretter som de har besluttet at deres kontaktgruppe skal bære fremover. Vi andre syntes at vi skulle skrive en hilsen på muren. Det syntes Finn også. Check billederne så kan i se hvorfor graffiti er noget svineri! Resten af dagen brugte vi på noget hvor vi er langt dygtigere end lærerne - shopping!
  • Til top
 

 Rundt i Berlin!



2009-02-09
Så gik det galt for dem, helt galt. I går aftes skulle vi se Berlin med lys på. Vi skulle møde lige under Brandenburger Tor og bare fordi vi lige skulle købe lyserøde sko blev vi kun 15 minutter forsinkede, tænk sig så fik vi skældud. Jamen skoene var jo på tilbud!!! Nå, lige ved Brandenburger Tor ligger Rigsdagen. De kan ikke være særlig glade for den for de har både brændt og bombet den sønder og sammen. Men nu har de altså bygget en kæmpe glaskuppel oven på. Det er altså superflot. Vi fortalte at alle vagterne var smadder sure og han ville give is hvis vi fik dem til at smile, så skruede vi da bare op for charmen, så nu skylder han is! Udsigten var helt fantastisk (fortsættes...)!
  • Til top
 

 Tysk Gudstjeneste!



2009-02-08
Ok Finn og Sabine kan ikke finde vej. Søndag morgen stod vi ultra tidligt op (kl. 8.00) for at komme til Gudstjeneste i en tysk pinsekirke. Ok - så tog de os til en forkert station, så vi skulle gå 4 km før vi fandt kirken og gudstjenesten. Vi tog ungdomsafdelingen, hvor vi blev rigtigt godt modtaget. Der var lovsang på tysk, tysk og så var der en del på tysk. Under prædiken var der en, der oversatte til engelsk, det var hun god til, men hun forstod ikke at Gud altså ikke hedder "Gott" på engelsk! Nu skal vi have hele eftermiddagen fri, men inden sidder vi på restaurant og skal spise billig pizza. Ditlev er dog gået i koma over prisen på Cola (se billedet!).
  • Til top
 

 2. hilsen fra Tyskland!



2009-02-07
Hej Krønike! Så kom vi her endelig til Berlin. Vejret: ligesom i Danmark og det regner. En enkelt elev spurgte om det var morgen eller aften, da vi gik i skumringen! Men selvom Berlin ligger mange timers bustur væk, er vi trods alt i samme tidszone… Vi fik et slemt chok, da vi så vores værelser, tænk der var bad og toilet på gangen!!! Og så blev det ikke bedre af, at Finn og Sabine havde fået værelser med bad og toilet. Nå men en frisk pige fra Jylland ordner da straks dette, så nu bor Finn altså selv i det hummer han havde tænkt til os (se billede) og vi har hans værelse. Så kan han lære det… I morgen tidlig skal vi i kirke og vi har hørt rygte om, at de vil tale tysk. Der er altså både ting og sager der bør strammes op hernede!!! Nå, i skal nok få en stemningsrapport igen i morgen. Godnat!
  • Til top
 

 På vej til Tyskland!



2009-02-06
Hej Krønike!

Da de andre skulle til Caribien fandt onde Finn og Sabine på, at vi (resten af 10.) skulle til Berlin. Ved du hvor svært det er at vågne kl. 05.00 på en lørdag? Nu sidder vi i bussen, er trætte, æder chips til morgenmad og forbereder os på Brandenburger Tor. Vi har lige opdaget, at Finn har trådløst internet og så vil han ikke engang dele! Vi kræver adgang til Facebook! Nå, men om 7 timer er vi i Berlin. Lige nu er vi i Kolding, her regner det også og det er kun en meget ringe trøst at vores klassekammerater har 26 grader i Caribien! Følg næste afsnit i løbet af nogle timer!
  • Til top
 

 Endnu en Caribien-hilsen!



2009-02-06
Kaere foraeldre til det skoenne Caribien Team!

Hermed vil vi gerne sende en lille hilsen, idet vi beklager meget, at vi ikke har vaeret saa informative. Men intet nyt er godt nyt, siger man jo. Og vi har det fantastisk godt. Tiden flyver afsted, og det er ikke let at forstaa, at vi allerede er halvt igennem tiden her. Vi er blevet rigtig godt modtaget af baade missionaererne og den dominikanske befolkning. Det er et meget varmhjertet og imoedekommende folkefaerd. Jeg ville saadan oenske, at I alle kunne se jeres dejlige teenagere blomstre i alt, hvad de goer her. Vi er virkelig stolte af dem, og de faar konstant ros af alle de mennesker, som vi samarbejder med her. De er alle, uden undtagelse, meget dygtige, arbejdsomme, positive, ihaerdige, ... De fungerer fantastisk som team, de udviser stor samarbejdsvilje, engagement og interesse i det, vi laver, og alle er enige om, at dette er en uforglemmelig fantastisk oplevelse. Missionaererne, som vi arbejder sammen med giver udtryk for stor begejstring og forundring over, at saa unge mennesker kan yde en saadan insats. Der er vist ikke meget, der burde vaere anderledes... Maaske ville vi oenske, at der var lidt mere marmelade til morgenmaden, men det kan man vel ikke kalde et problem. I oevrigt kommer jeg lige fra supermarkedet, hvor jeg har koebt ekstra marmelade. Vi har som team malet to kirker, baade udvendig og indvendig. Det har taget os fire dage. I gaar havde vi et arrangement for boern i den ene af de to kirker, og der var godt 300 boern moedt op, plus en del medfoelgende foraeldre. Teamet havde et program, der varede en time, de er alle friske paa at sige noget, paa dansk eller engelsk, og det bliver saa oversat til spansk. De bruger alle de spanske gloser, de har laert, og det er supergodt. De dansede, lavede dukketeater og drama, det hele gik suveraent. De legede med boernene, de gav smil og venlige ord, og de har givet rigtig mange mennesker en fantastisk oplevelse. De var populaere som stjerner, og de fortjener den stoerste ros. Vi foeler os privilligerede og velsignede. Paa vejen hjem koerte vi omkring stranden for at faa en velfortjent dukkert i Atlanterhavets lune boelger. Vi har ogsaa spillet hockey, hvor danskerne maatte sande et nederlag. Da vi dagen efter tog en fodboldkamp, var det suveraent danskerne, der havde spillet, men i sidste oejeblik fik modstanderne et meget heldigt maal. Dog fik vi en velfortjent ros for et fantastisk spil. Fodboldkampen blev spillet paa stranden, og det maa vaere den eneste grund til, at vi ikke vandt stort. Paa Marias foedselsdag i onsdags koerte vi omkring en isbar paa vej hjem fra arbejdet, og Karoline kan naturligvis forvente, at det samme vil ske paa hendes foedselsdag paa mandag. Vi arbejder meget, men vi hygger os mindst lissaa meget, og jeg kan vist paa alles vegne sige, at vi nyder alt, hvad vi laver. Det skal dog ogsaa naevnes, at Jonathans kuffert er ikke kommet frem. Det er - paa godt jysk - rigtig traels for ham. Der er blevet koebt lidt toej til ham, men det er jo ikke helt det samme. I alt manglede vi tre kufferter, de to andre var faelles skoleting, vores dukker mm. Men de kom efter to dage. Alle er friske og raske, det eneste, vi dojer lidt med, er myggestik og blaa maerker. Da vi ankom, var der skyfri himmel og 29 grader sidst paa eftermiddagen. Vejret er pragtfuldt, men da det er vinter her lige nu, er der ogsaa kolde dage. I dag er det overskyet og koeligt, men det svarer til en almindelig dansk sommerdag. Det er nu midt formiddag, og alle eleverne er paa shoppetur. De har hele formiddagen fri. I eftermiddag skal vi starte paa den helbredelseskampagne, som vi skal deltage i. Det er ikke sikkert, vi faar mulighed for at skrive mail igen, inden vi skal hjemad, men hvis muligheden kommer, vil vi naturligvis benytte os af den. Vi skal hilse fra dem alle. I har alle rigtig god grund til at vaere stolte af jeres teenagere, og vi er ogsaa rigtig stolte af dem. Naar vi kommer hjem, vil der vaere rigtig mange historier at fortaelle. Tak for jeres forboen, vi maerker os helt klart beskyttede i Guds haender. Paa vegne af hele Caribien Team´et, som hernede i oevrigt kaldes Viking Team... Lisbeth og Elise.
  • Til top
 

 CARIBIEN - hilsen!



2009-02-04
Hello everybody!

Warm greetings from the Dominican Republic. This mail is sent in English because one of the missionaries is typing it for us from his home, while we went back to the nice mission house to sleep. And his Danish is not that fluent yet! We are having a wonderful trip. The flight went well. We were picked up in the airport and by tomorrow we will have all of our suitcases. It was 29 degrees today. We enjoyed a good morning service at the mission house today. The afternoon we practiced our dance and drama pieces and in the evening we participated in an evening service with dance and song. The students did well. We are proud of them.

Warm greetings from Elisa and Lisbeth and the "Viking team"
  • Til top
 

 Weekenden 10.-11. januar



2009-01-11
Lørdag: En helt igennem fed weekend med faglig fokus på engelsk, anden kultur baggrund end dansk, musik og breakdance. Vi var meget heldige i sidste øjeblik at få kontakt til YFC/Absolut, der i de næste 3 uger turnerer Danmark rundt til forskellige skoler. Med Mannafest-BAND som sangere, et hold breakdancere og fire andre med helt fantastiske livshistorier var denne undervisning og showet noget der faldt i rigtig god jord hos eleverne på FRYD. Der var en positiv opbakning og respons, og det var også tydeligt at vores gæster nød det. De sagde: "I har været vores bedste oplevelse i Danmark indtil nu". Efter showet var der mulighed for at købe CD'er, bøger og andet - og det blev der! Der var i den grad tale om en fornyet form for Rap som Mannafest-BAND udviste og som mange (ikke kun rap-tilhængere) kunne lide høre på. Teamet er fra Canada, hvis hovedmål er at være med til at skabe positive teenagere med gode værdier verden over. Søndag: På trods af den store influenzakrise landet over var der mange som mødte op til indendørs fodbold og lidt klatring på ME (Mariager Efterskole). Om aftenen var der 19:19 i Mariagerfjord frikirke og det var en gennemført lovsangsaften i bedste Hillsongs-stil. Der har været en god og positiv stemning igennem hele weekenden, og det vil jeg gerne takke for, I har været med til at gøre min weekend helt fantastisk. Tusind TAK! Hilsen David, Michelle og Jacob.
  • Til top
 

 Tilbageblik på sejllads!



2009-01-10
Husk løbende at tjekke de mange billeder i "FOTOALBUMMET" - klik dig ind fra forsiden! Sidste nyt er gode billeder fra en af efterårets sejlladser - her blot få smagsprøver! For øvrigt skylder vi fotografen, nemlig Jonas K. fra 9.a, en stor tak for at forevige "øjeblikkene" - disse og mange andre af hjemmesidebillederne er taget af Jonas - tak for det!
  • Til top
 

 Forårsrent på den "fede" måde!



2008-12-24
Frydensberg står ved skolestart 2009 "funklende" ren takket være den glorværdige indsats fra både elever og lærere umiddelbart før juleferien. Med et smil og med kvalitetssans ud over det sædvanlige blev skolen gjort ren fra kælder til kvist! Mange lykkedes i at have det sjovt med arbejdet gøre arbejdet i "god stil" - man kan altså gøre rent på den "fede måde". Måske hjalp det på arbejdet, at frokosten de to dage stod på henholdsvis bagersandwich og pizza... Tak for en flot indsats! Tjek flere billeder i mappen "forårsrent" i fotoalbummet.
  • Til top
 

 Julefrokost 2008!



2008-12-13
Lørdag aften den 13. december stod den på JULEFROKOST. Finns gruppe havde arrangeret en rigtig god aften med masser af julehygge og festlige indslag. Aftenen startede med en lækker julemiddager, hvorefter der var et spækket underholdningsprogram. Bl.a. 8. klasse stod i spidsen for en række pinlige parodier af forskellige lærere - et smadder sjovt indslag! Endelig gik lærerne Luciaoptog med Christina i front som Luciabrud! Se også yndige Camilla og Merete folde sig ud i optoget! Se mange flere billeder fra denne aften i FOTOALBUM (klik dig ind fra forsiden)!
  • Til top
 

 JUL på FRYD!



2008-12-01
Julestemningen spreder sig hastigt med julepynt og julesokker - juletræ og nissehuer - jo det skal nok blive jul på Frydensberg!
  • Til top
 

 TALENTSHOW 2008



2008-11-22
Weekenden 22.-23. november stod på TALENTSHOW 2008 på Frydensberg. Mange artister stillede op og performede efter bedste evne og med stor stil!
  • Til top
 

 Indsamling 9/11!



2008-11-09
9/11 er ikke lig med ulykke på Fryd men derimod landsindsamling til Dansk Flygtningehjælp. På billedet ses glade drenge foran Jyske bank efter at have afleveret penge og drukket al deres varme Cacao.

Hele skolen fik indsamlet kr. 21.691,75 i styrtregn og blæst! Et resultat vi er meget stolte over at være med til at samle ind. Christian og Frederik fra 9. kl. tog rekorden med at indsamle 1.281,75!!!
  • Til top
 

 Halloween!



2008-10-31
Halloween d. 31. oktober 10. klasse stod for planlægning af årets Halloween fest som både skulle være lidt uhyggeligt og sjov for alle. Der var pyntet op med edderkopper og spindelvæv til den helt stor guldmedalje og eleverne kom alle udklædt helt fra kattekillinger til zombier og der blev udvalgt 2 som vandt 1. og 2. premier i bedste udklædning. Eleverne hyggede sig og fik spist en hel masse.
  • Til top
 

 ... mere Halloween!



2008-10-30
... mere Halloween!
  • Til top
 

 Weekend "vildt, vammelt og voldsomt"



2008-10-25
Lørdag eftermiddag havde Davids kontaktgruppe sat 7 mistænkeligt udsende papkasser op i spisesalen hvor det var meningen at eleverne (dem som turde) skulle stikke hænderne ind igennem et hul for at gætte indholdet. Når man ikke ved hvad der er i den men får at vide at det kan være levende var der en del der faldt fra. Men mange prøvede og der i blandt blev vinderen også fundet den eneste der gættede alle rigtigt TILLYKKE Lene. (indhold 1.varmt spaghetti 2,græskar indhold 3. Tang fra fjorden 4. Blåler 5. grisehaler 6. griselever 7. grisehjerter vinderne fik masser af slik. Vammelt…….

Lørdag aften blev der set "uhygge" film som skulle sætte lidt uhyggelig stemning i eleverne. Efter filmen, blev vandrehistorien om Mariager skovs eget spøgelse ”Violinmanden fortalt og de elever som ville med ud for at se ham kunne gå med. Davids gruppe havde sat nogle uhyggelige forhindringer op omkring i skoven, hvor man kunne få sig et gys engang imellem – nogle elever fik det. HEHEH. Men turen stoppede ved violinmandens hus og derfra kunne man høre ham spille på sin violin OG det var ikke Davids gruppe der gjorde noget der. Så historien må være sand ??? Voldsomt…….

Søndag Eftermiddag var der frivillig fodbold i ME hallen, der var ikke så mange gik med fordi der også var stor værelsesoprydning med klargøring til værelsesbytte. Søndag Aften var der 1919 i Mariager frikirke et godt møde med god lovsang og godt budskab fra Lisbeth om at huske sine drømme fra teenager årende fordi de meget vel kan blive realiseret senere i livet. Vildt fedt……
  • Til top
 

 Fotoworkshop med Fryd Production



2008-10-21
Fryd Production har afholdt fotoworkshop! Workshoppen startede med kort undervisning om denotativ og konnotativ billedeanalyse. Dette inkluderede virkemidler brugt i foto og hvilken kontekst man sætter bilderne i. På trods avancerede ord i undervisningen, gik eleverne hurtig i gang med at tage billeder. Efterhånden analyserede vi billederne sammen og var enige om, at resultatet var fantastisk;-) Eleverne havde meget forskellig erfaring med at tage billeder, men ingen af dem havde prøvet det i en kontekst, hvor man skulle analysere billederne bagefter. Billederne vedlagt er nogle få udvalgte billeder af de over 100 billeder, som blev taget. Her eksperimenterer eleverne med lys, kameravinkler, bevægelse og forskellen mellem mennesker, natur og andre materialer som fotoobjekt.

Fryd Production er David, Jeppe, Nichlas, Kristian, Sebastian og Christian (lærer)
  • Til top
 

 ...mere Fryd Production!



2008-10-20
...mere Fryd Production!
  • Til top
 

 ...mere Fryd Production!



2008-10-19
...mere Fryd Production!
  • Til top
 

 FRYDMODE 2008



2008-10-04
Lørdag aften var lyd- og lyssætning total top tunet og catwalken pudset af. Fantastiske stiles og trends blev checket ud. Gennemgående var den super lårkorte kollege- kontor ternede nederdel; plisseret eller med læg. Hertil kunne for eksempel ses, knæstrømper, tætsiddende skjorte, slips eller bare en sej top og hertil pumps.

Stor jubel blev vakt, da de to russiske OL stjerner Kentrujzcska og Ruberta skred hen ad catwalken iført let og sporty solkjoler. Koreografien bar på samme tid præg af styrke og lethed med inspiration hentet i synkronsvømmernes verden.

Modeshowet blev afsluttet med et brag af et afterparty.
  • Til top
 

 9.b's INTROTUR!



2008-10-03
...nu er der også billeder i FOTOALBUM fra 9.b's klasses introtur!
  • Til top
 

 Efterskolernes Dag 2008!



2008-10-01
I søndags åbnedes dørene på Frydensberg for lokale gæster og potentielle elever. Rundt omkring på skolen udfoldede livet sig med bl.a. katring, hoppepude, pandekage-stegning i det fri, kage-værksted, musik, dans og fremvisning af kampsport. Der var mange gæster forbi skolen - alle havde rigtig festlig og hyggelig dag! Se mange flere billeder fra dagen under FOTOALBUM - klik dig ind fra forsiden!
  • Til top
 

 Alternativ transport!



2008-09-30
"GOSSIP": Er det sandt? Er det virkelig den "jydefrygtige" Københavner, Finn Mester, som sidder på denne traktor? Manden, hvis mantra hidtil har været at omlægge skov til cement (området bag skolen)! Finn blev sidst set køre på arbejde her til morgen i en rød Volvo (traktor). Jyden han er stærk og sej - han er ved at lære det!

Andet nyt er, at to af vores ungmedarbejdere nu danner par, nemlig Mikkel og Michelle R., som kan ses fejret ved lærermødet med maneer! (se under FRYDKRØNIKEN).
  • Til top
 

 INTROTUR 8.klasse



2008-09-23
...nu er der også billeder i FOTOALBUM fra 8. klasses introtur!
  • Til top
 

 Weekend 13.-14.september!



2008-09-14
Denne weekend havde overskriften "CRAZY og COMEDY". Vi skulle fjolle igennem og skabe os tossede! Lørdag var alle på "CRAZY-LØB" med de skøreste poster: lav den klammeste mad, lav det sjoveste slogan, den mest komiske dans, det mest fjogede frugthoved osv. Gennem weekend fik vi grint og hygget også med LIMBO, BALLONDANS og endelige COMEDY-DVD til at slutte lørdagens fjollerier af. Søndag stod den på "sove-længe", mere hygge og om aftenen 19:19 (teenage-gudstjeneste i Mariagerfjord Frikirke).
  • Til top
 

 ...flere billeder fra weekend!



2008-09-13
...flere billeder fra weekend!
  • Til top
 

 ...flere billeder fra weekend!



2008-09-12
...flere billeder fra weekend!
  • Til top
 

 Girlstuff holder høstfest m.m.



2008-09-10
Mandag aften havde alle pigerne fra Grilstuff hevet deres mest farmer-agtige tøj frem af skabet. Klasselokalet i kælderen var blevet forvandlet til en gildesal og alle pigerne havde på en eller anden måde bidraget til festen. Der blev sat utallige haler på grisen, danset en radbrækkende limbo og kæmpet bravt i stoledans, samtidig med at Dolly Parton gav den hele armen med sine medrivende countrysange.
  • Til top
 

 ... flere Girlstuff-billeder!



2008-09-09
... flere Girlstuff-billeder!
  • Til top
 

 Aftengåtur og sommerbio!



2008-09-06
Lørdag d. 6.september stod programmet på bold- og brætspil, aftengåtur til fjorden og zulu sommerbio. Om eftermiddagen var der et par enkelte friske elever, der spillede fodbold sammen med Mikkel, resten slappede af efter rengøringen og nød en afslappende lørdag. Der var ikke så meget stemning for brætspil, så det endte vi med at sløjfe fra programmet. Da mørket begyndte at falde på gik vi i samlet flok ned til fjorden, hvor Dennis og Jonas havde forberedt et bål og forfriskning til os allesammen. Der blev sunget, snakket og hygget med udsigt til fjorden og aftenhimlen. Da vi kom tilbage til Frydensberg havde zulu-sommerbio i mellemtiden sat deres gear op og gjort klar til en dobbelt-op på sommerfilm. Vi sad alle rundt på madrasser og tæpper i A-huset og gnaskede chips, pop corn og slik, mens filmene rullede på storskærmen. Vi så en dansk ungdomsfilm, Fighter og den amerikanske film Juno. Det var en super hyggelig aften - især tak til "familiegruppen", der gjorde et stort stykke arbejde for at få det hele på benene!
  • Til top
 

 Tjek "FOTOALBUM" for mange fede billeder!



2008-09-02
Husk at tjekke "FOTOALBUM" for mange fede billeder! Se tilbageblik på bl.a. skoleårets start, livet i weekenderne og lidt stemning fra INTROTUREN...
"Human bowling" og fodbold på glidebane ser ret morsomt ud - måske sættes ny trend!
Klik dig ind fra forsiden under "FOTOALBUM"!
  • Til top
 

 Introtur 10. klasse



2008-08-26
Dagene tirsdag 26/8 til torsdag 28/8 er alle Frydensbergelever på INTROTUR. Dagene bruges klassevis og skal byde på masser af hygge og overraskelser. Afgang med cykler ud i det "uvisse". Se herunder billeder fra 10. klasse - klik også ind fra forsiden under "FOTOALBUM". Fotos fra de andre klasser er på vej!
  • Til top
 

 Weekenden m/pyjamas og glidebane!



2008-08-23
Rebekahs gruppe havde i forvejen aftalt, at de skulle have årets bedste weekend og det lykkedes meget godt med "human bowling" om lørdagen efterfulgt af fodbold på glidebane. Eleverne skulle så gøre sig klar til pyjamas party om aftenen. Klokken 22 blev dørene åbnet til A-huset, som var blevet forvandlet til et kæmpe madrasområde, hvor der var pudekamp, højt musik, dans og knæklys. Der blev også åbnet for slikbutikken. Eleverne hyggede sig helt til klokken 02.00, hvor de skulle i seng. Søndag var der undervisningsdag hvor der blev vist en film fra de 4 evangelier. Filmen blev diskuteret bagefter. Eftermiddagen og aftenen blev brugt til forberedelse til introturen, som vi skulle på tirsdag morgen.
Nu må vi se om de andre grupper kan slå denne weekend!! he he :)
  • Til top
 

 Første Weekend!



2008-08-16
Så blev årets første weekend på Frydensberg fyret af! Vejret var skønt og der var god stemning og højt humør på skolen. Alle kontaktgrupper var på "LØB" om eftermiddagen. Konkurrencen var stor og sammenholdet blev for alvor prøvet af! Om aftenen havde vi cafe med bl.a. poker-hjørne, hvor også søde servetricer serverede f.eks. CAFE LATTE og hjemmebagte cookies. Alt i alt en smadder første weekend på skolen! Se billederne i "Frydkrøniken" eller under "FOTOALBUM" - klik dig ind fra forsiden!
  • Til top
 

 "LØBET"



2008-08-15
... flere billeder fra "LØBET". Se billederne i "Frydkrøniken" eller under "FOTOALBUM" - klik dig ind fra forsiden!
  • Til top
 

 Første skoledag!



2008-08-10
Der var god stemning trods det omskiftelige vejr på første skoledag søndag 10. august 2008. Håbe- og forventningsfulde elever, forældre og medarbejdere var samlet i stort tal - vi var ca. 300 mennesker samlet. Nu er hverdagen i fuld gang, og vi er i fuld gang med at lære hinanden at kende og opleve efterskolelivet! Se mange flere billeder fra en festlig dag ved at klikke på "FOTOALBUM" - klik dig ind fra forsiden!
  • Til top
 

 Class of 2007-2008



2008-06-24
Class of 2007-2008
  • Til top
 

 GALLA, GALLA, GALLA!



2008-06-20
Det var en fed gallaweekend, hvor alle var meget aktive i at lære lancier og hjælpe til med at få pyntet op og gjort klar til alle tiders festaften. Blandt nogle af årets kåringer var: Jaime vandt ”årets hår, William og Simone – årets par og Elin – årets udholdende færing. Se selv mere på billederne!
  • Til top
 

 ... mere GALLA!



2008-06-19
... mere GALLA!
  • Til top
 

 Vildt, vådt og vandvittigt!



2008-06-14
Vildt, vådt og vandvittigt var overskriften over en af årets sidste weekender - og det blev den. Vejrguderne var med os og når det ikke regnede sørgede vi selv for vandet.

Lørdag eftermiddag havde vi fodboldturnering for tremandshold på sæbebane. 6 hold har tilmeldt og der blev virkelig spillet igennem i de 3 minutter en kamp varede. Da alle hold havde mødt hinanden var de suveræne finalister fundet. Med overlegen glide- og faldteknik havde Lelisse, Kenneth og Möller kvalificeret sig til århundredes kamp mod Line, Bar2, Martin og indskiftede Jonas. Kampen var hård og selvom banen efterhånden bestod af mere ultraclean end brun sæbe så vandt Line, Bar2 og Jonas med et mål over de ellers fantastisk kæmpende men undertallige Kenneth og Möller. Lørdag aften grillede vi på de nyindkøbte Weber knockoff´s. Der var både gris og kalkun og tykke pølser og tynde pølser og flutes og salat og sodavand og røg og hygge og sjov.

Søndag regnede det heldigvis også så vi fyldte vores 10.000 liters basin op til randen med 5 graders koldt vand og stillede op til en ægte ridderturnering efter princippet ”last man standing”. Hen over pool’en på en smal, våd og gyngende planke mødtes de kæmpende, udrustede med EU-standardiserede gaffasværd og en god portion mandsmod. Pigernes turnering blev afviklet under høje hvin og Natascha uddelte så mange tæsk, at hun til trods for hendes lave højde endte ubesejret efter nogle lange og seje kampe. Drengenes turnering var noget mere hårhændet og der blev uddelt drøje hug og indkasseret mange urene slag både i hovedet og der hvor det er værrere. Den store mester blev Rolf indtil han lokket af løftet om dobbelt præmie stillede op mod skolens mangeårrige ubesejrede mester – i al beskedenhed undertegnede fysiklærer.

Som et efterskrift kan nævnes, at mangen en uforsigtig elev der vendte tilbage til skolen fra en hyggelig weekend hjemme hos familien, søndag aften fik en ufrivillig dukkert – nogle påstår at der ligefrem var en bande på spil…Og en enkelt uheldig lærer røg i med et plask og et hvin så stort, at man må undres – hendes størrelse taget i betragtning.

Arrangørere: Line, Stine, Ruben, Ditlev og Poul
  • Til top
 

 Spejderhygge og friluftsliv...



2008-05-24
Solen skinnede over Mariager den tredje weekend i maj, hvor programmet stod på volley ball turnering lørdag eftermiddag med efterfølgende vandkamp og hygge omkring bålet om aftenen. Skumfiduser, snobrød og pølser blev tilberedt over bålet og vores egen Mr. Guitar hero Joseph leverede baggrundsmusik akkompagneret af flere sangtalenter. Det var en rigtig dejlig lys forsommeraften, hvor snakken og hyggen (og madkastningen) ved bålet overvandt røgen i øjnene. Efterfølgende så vi film og åd chips i a-huset,hvor vi også blev besøgt af et par charmerende alterna-elever.
  • Til top
 

 Bålaften ved stranden



2008-05-19
En lun og vindstille majaften pakkede vi trillebøren med brænde, økser og pander og satte kursen mod stranden. Mens brændet blev hugget spiste vi is og flødeboller og da bålet var tændt fordrev vi tiden med snak , hygge og "slå smut". Da bålet var blevet til gløder bagte vi pandekager og arme riddere. Efter nogle mislykkede og misforståede forsøg kom belønningen i form af perfekte kulinariske oplevelser med syltetøj, cacao og røgsmag.
  • Til top
 

 Fodboldgys!



2008-05-18
Så var drenge fodboldholdet ude og spille igen denne gang skulle vi forsvare vores ære imod Onsild idrætsefterskole som vi vandt 2-1 over sidste gang vores to hold mødtes. Banen var god, solen skinnede og vanddunkende blev tømt lidt efter lidt. Kampen skulle til at starte, så vi lavede vores kampråb og stillede så ellers op i en lige række for at hilse på modstanderne. Kampens første fløjt lød og kampen var sat i gang. Efter et kvarters spil var uheldet ude og en af vores egne spillere headede bolden i eget mål til 1-0. Efter femogtyve minutters spil stod der 3-0 til Onsild. Det var på dette tidspunkt i kampen at træneren tænkte at det ville blive en drøj tur hjem fra Onsild med en flok gnavne elever. Trods Frydensberg var bagude viste de stadig vilje, sammenhold og kampgejst og i løbet af fem minutter scorede henholdsvis Jamie og Mortan til 3-2. De gode takter fortsatte efter halvegen og og med to flotte fighterscoringer fra Aanusan kom vi foran 4-3. Dette resultat holdt til fem minutter før tid hvor Onsild ved et brag af et mål skød bolden i mål uden chance for vores målmand Kristoffer. For at gøre ondt være scorede Onsild i overtiden til slutresultatet 5-4 i Onsilds favør. Det var selvfølgelig nogle mærkede elver vi havde med hjem, men en glad træner som var stolt over den måde de havde kæmpet sig tilbage i kampen på.
  • Til top
 

 Gysselig, gruelig og grum weekend



2008-03-30
Denne weekend har budt på flere nervepirrende oplevelser som har givet både nervøse trækninger og ufrivillige rysteture hos alle som tog chancen og blev her. Fredag aften og nat havde vi besøg af ME. I sig selv en grænseoverskridende oplevelse som meget af tiden foregik i bulder mørke.

Lørdag gik vi bogstavelig talt under jorden da vi i stroboskobisk mørke kravlede 30 meter gennem krybekælderen derefter fulgte yderligere 50 meters zig-zag listen i total mørke med grumt udtænkte fælder der affødte skrækslagene hyl og skrig især fra piger men også drenge (selvom de ikke vil indrømme det). Alle overlevende nåede efterhånde frem til et sterinoplyst lokale hvor en lokal lærer fortalte den gruopvækkende historie om musiklærens genfærd der stadig efter 50 år vandre rundt i skoven omkring Fryd og spiller hjerteskærende på sin violin.

Søndag sov vi længe og spiste overdådig brunch med alt godt fra Brugsen og Rema. Om aftenen var der Guitar Hero i fællessalen og i A-huset havde 3 overmodige elever udfordret skolens ubesejrede RISK-mester til en dyst der udviklede sig til en nervepirrende taktisk duel hvor slaget bølgede frem og tilbage over kontinenterne. Længe så det ud som om rød ville vinde selvom blå på et tidspunkt med et langt raid tværs hen over afrika var tæt på at udrydde sort som modigt hold stand i Sydamerikas. Men på trods af utallige tilbageslag og uretfærdig forfølgelse fra samtlige spillere kom gul efter to timers kamp i en totalt overraskende, modig og timet knibtangsmanøvre hvor han totalt udspillede, udmanøvrerede og knuste al håb om sejr hos de stakkels kombetanter som i løbet af få minutter så sejren glide dem af hænde som sand i en hullet spand. Kort sagt: Mesteren er stadig ubesejret og der går nok lang tid før nogen igen tør udfordre – taget i betragtning hvor medtagne og nedtrykte de slagne var.
  • Til top
 

 Weekenden 29.-30. marts 2008



2008-03-29
Her i weekenden i uge 13, havde vi en "Uhyggens Weekend" med gysere og natteløb, og ME. Fredag var ME på besøg. Begivenheden startede med at vi dansede limbo- og stopdans. Efter det var der Twister, X-factor (finale) og Singstar. Så startede uhyggen, for så skulle der vises de uhyggeligste klip fra filmen "It". Derefter skulle vi ud i skoven, hvor Mika havde klædt sig ud som klovn, og forskrækkede små piger i skoven, mens de ledte efter knæklys. Men de fik gjort det godt for pigerne igen, da der blev serveret chips til forfriskning, så blev der vist filmen "Kicking and Screaming". Så blev hele fællessalen ryddet, og der blev pustet en kæmpe hoppepude op.
  • Til top
 

 Påskeoverraskelse!!!



2008-03-13
Eleverne vågnede op til normal tid torsdag 13.marts, fik deres mobiler udleveret og gik morgentur. En ganske normal morgen så det umiddelbart ud til at blive. Men da klokken blev 7:30 og dørene til spisesalen blev åbnet fik de sig en overraskelse. Der var nemlig pyntet op til påske - med små lam, kyllinger og påskelinjer. I stedet for den normale morgenmad var der pandekager, røræg, pølser osv. påmenuen. Det var "aktiv tro", der havde været i gang siden kl. 06.00 med at gøre det parat og give deres medstuderende en glædelig overraskelse. Mens eleverne spiste blev der også vist et lille påske-teaterstykke. En rigtig hyggelig morgen!
  • Til top
 

 Tukanmødet 11.marts 2008



2008-03-11
Aftenen startede med et helt fantastisk rap af vores egen fryd-elev Jamie med band. Stort talent! Til dette tukanmøde havde vi den store ære at have en masse teenagere med os fra Randers Kristne Frikirke. For det var deres teenagerleder, Troels, der skulle tale. Troels talte om at alle har evner og talenter. Det kan godt være at alle evner og talenter ikke er lige synlige, men det betyder ikke at de er mindre vigtige. Vi er alle skabt med talenter. Der er ikke et eneste menneske, der går fri Så det er bare med at gå i gang med at bruge det. Ud over Troels som talte, viste hans teenagere os et dramastykke, det gav ikke den helt store mening, men det fik i hvert fald gang i lattermusklerne hos alle!
  • Til top
 

 Girlstuff's "Store kage konkurrence" !!!



2008-03-03
Mandag den 3 marts, samlede tyve piger sig endnu engang til girlstuff. Denne gang stod aftenen i "kagens tegn". Pigerne blev inddelt i 4 grupper, som hver fik tildelt en opskrift på en kage og en masse pynt til. Grupperne skulle nu dyste mod hinanden om at lave den bedste/ smukkeste/ sjoveste/ største/ vildeste/ fornemmeste/ kongeligste kage. De havde kun en time!

Blod, sved og tårer skulle der til, og det var en hård kamp. Men alle pigerne kæmpede hårdt, for de vidste hvad der ventede vinderen! Nemlig hele deres egen kage plus halvdelen af alle de andres gruppers kage, ikke en helt dårlig præmie. De to dommere Josef og Kristine fik æren af at smage på alle kagerne, og puha - ikke en let beslutning, så de blev nød til at smage op til flere bider af vær kage før de havde fundet frem til en vinder;-)
  • Til top
 

 Weekenden 23.+24. februar 2008



2008-02-24
Weekenden 23.+24. februar stod på X-FACTOR. I ugens løb havde Steffen og Josephs kontaktgruppe "bagt" på en alletiders ide - vi skulle have X-FACTOR! I løbet af lørdagen kørte auditions, hvor deltagerne skulle vise deres talenter frem. Mange dukkede op for at "performe" foran de hårde men talentfulde dommere: Nicolai alias "Remie", Julia alias "Lina" og sidst Thomas alias "Thomas Blachman"! Intet mindre end X-FACTOR skulle findes - dette særlige element, som slår benene væk, giver "gåsehud" og som samler alle sanseindtryk i skøn forening! Mon det blev fundet? (Se øvrig repporttage). Søndagen gik med med kirke for dem der havde lyst om formiddagen, hygge i løbet af dagen og endelig ungdomsgudstjeneste om aftenen! Tak for en hyggelig weekend - vagter: Kristine og Steffen.
  • Til top
 

 ... mere X-FACTOR !



2008-02-23
... mere X-FACTOR !
  • Til top
 

 TERMINSPRØVER!



2008-02-22
Det "dampede" fra de intellektuelle hoveder i ugen, hvor terminsprøverne stod på. "Angstens sved" kom til syne, men mange magtede at vende spændingen til flot arbejde med prøverne ugen igennem. Nu ser vi frem til weekend med fri og masser af hygge. Weekendens store begivenhed "X-FACTOR" står for døren!
  • Til top
 

 Frydliga og Boyzone



2008-02-12
Seks friske drenge fra Frydliga (fodboldholdet) var taget til ommersysselhallen for at spille nogle indendørs fodboldkampe. Turen var på mange måder en oplæringstur i hvordan andre hold spillede, og havde derfor ikke sat næsen op efter noget. Første kamp vandt vi 4-3 efter at have været foran 4-0, de to efterfølgende kampe tabte vi. Drengene hyggede sig og den efterfølgende træning kunne man høre dem prøve at skabe noget system i vores spillestil.

Et af valgfagene på frydensbergefterskole er boyzone. Boyzone er valgfaget hvor alt kan ske, for drenge… det fik eleverne i boyzone lov til at erfare da de skulle ud i skoven til en fangeleg. Legen går i korte træk ud på at nogle lærer løber rundt med lygter som skal blinke hvert 30. sekund. Eleverne skal indenfor et afgrænset område fange lærerne, hvorefter de får en lille bonus. Denne leg bliver lige pludselig meget sjovere når man leger den i et område med skrænterne såsom frydensbergskoven (se billede ovenfor til højre). Da teenagere er villige til at gøre alt for at få fat i en lille godtepose, så man nogen gange nogle ret sjove styrt når de kaster sig ud fra skrænterne uden at tænke på deres ve og vel. Alt i alt var det en hyggelig hvor man bagefter sad og nød lidt slik og målte blå mærker.
  • Til top
 

 BABY-BOOM på Frydensberg!



2008-02-07
De seneste måneder har i sandhed handlet om BABY'er. Lærerparret Rebekah og David Christesen fik her i janaur en lille datter. Blot nogle få uger tidligere fik lærer Steffen Øhrstrøm og hans kone Louise (lærerstuderende i Aalborg) også en lille datter. Det er til stor glæde for alle at møde de "små" og skolen ønsker STORT tillykke! (se i øvrigt nedenstående beretninger).
  • Til top
 

 Grace kom til verden!



2008-02-06
Så kom Grace Margrethe Christesen, kun 11 dage over tid. Hun blev født den 21. januar 2008. En "Fryd" for øjet på 3600 gram og 51 cm. Vi er så stolte af hende og syntes at det er fantastisk at få endnu en gave fra Gud. Hun er nummer 4 i rækken. Hilsen David og Rebekah Christesen
  • Til top
 

 Alma Lærke kom til verden!



2008-02-05
Søndag 30/12 fik vi en lille pige, Alma Lærke! Hun blev født en uge over tid og vejede ved fødslen 3480 gram og målte 51 cm. Det er en stor omvæltning at blive forældre men samtidig en utrolig glæde og en fantastisk oplevelse - vi nyder det i fulde drag. Kærlig hilsen Louise og Steffen Øhrstrøm
  • Til top
 

 Fastelavn på Frydensberg.



2008-02-03
Søndag 3/2 var der fastelavnsfest på Frydensberg, og spisesalen var fyldt af glade, udklædte elever og lærere. Der hang to tønder i loftet, og tre ødelagte baseballkøller senere, var de slået til plukfisk, og gulvet flød i popcorn og slikposer. Eleverne smed sig over hinanden, for at sikre sig en pose. Bedste udklædning blev belønnet, og der var mange gode og kreative, så valget var svært…. Men der blev dog fundet en både hos pigerne og drengene. Festen sluttede med fastelavnsdans og Pernilles hjemmebagte fastelavnsboller. Kan I genkende Finn Mester på billedet ovenfor?
  • Til top
 

 Tukanmøde 29. januar



2008-01-29
Denne aften havde vi besøg af Simon Linde, som fortalte os om hans eget liv. Han fortalte om hvordan hans barndom havde været og hvordan det var at blive teenager. Simon havde været en af de vilde typer, der havde lavet en del ballade, fordi han var fyldt med energi. Men midt i alt dette, følte han at han ikke rigtig duede til noget. Men da han var teenager mødte han Gud, og Gud forvandlede hans liv. Fra at tro han ikke kunne noget, til at finde ud af alt den potentiale han havde i sig. Mange af os der hørte ham fik noget at tænke over og kunne nok også identificere os selv med ham. Efter vi havde hørt Simon blev vi inddelt i kontaktgrupper. Her skulle vi alle selv fortælle om vores egen livshistorie, og om hvordan det var at komme op på en kristen efterskole, hvad Gud betød for os. Det var rigtig spænende at sætte ord på ens eget liv, det får en til at tænke mere over tingende. Og super fedt at høre om hvad de andre i gruppen tænkte og havde oplevet i deres liv. En aften der bragte os alle lidt tætter på hinanden.
  • Til top
 

 Juleweekend 2007 - 1. akt



2007-12-16
Årets sidste weekend på skolen kom til at stå i julens tegn.

Søndag var julehygge i et meget lavere gear. Alle var med til at lave konfekt af marcipan og nougat og vi bagte hundredevis af honningkagehjerter som senere på aftenen blev serveret på værelserne for de hjertens udkårne. Jo det var en rigtig juleweekend.
  • Til top
 

 Juleweekend 2007 - 2. akt



2007-12-15
Årets sidste weekend på skolen kom til at stå i julens tegn. Lørdag eftermiddag pyntede vi fællessalen op og dækkede flotte juleborde så alt strålede da vi slog dørene op for elever, personaler og deres familier. Alle var festligt klædt i julens farver og humøret var højt da vi startede på middagen. Undervejs lyttede vi til Kenneth og Steffen der spillede stemningsfyldte julemelodier på trombone og klaver og Stephanie, Camilla og Steffen sang "En stjerne skinner i nat".

Efter risalamande gik vi over i A-huset hvor den stod på mere julemusik fra både samspil og real worship. Vi så også en ny udgave af Dickens julehistorie om Ebenezer Scrooge, her i form af skolens onde fysiklærer. Rene afslørede hans hemmelige identitet som superhelten "Holger Helt" da han reddede julen fra de onde nordkoreanske kommunistsvin og som afslutning på aftenen dansede vi om juletræet i et mere og mere opskruet tempo og i finalen tog vi en tur gennem hele skolen mens vi skrålede "nu det jul igen og nu det jul igen". Her røg adskillige af i svingene på vejen gennem både pigegangen og drengegangen.
  • Til top
 

 Fryd i Gunnars rekordbog!?



2007-12-13
Deres ydmyge reporter var denne kolde 13. december taget til Mariager da rygtet var gået, at denne aften ville verdens længste Lucia dukke op.
Men ak! - der skete lige så meget, som hvilken som helst anden december aften i Mariager – intet! Her stod jeg skuffet og frøs. Endvidere havde jeg to utilpassede og slikhungrende knægte med. Pludselig råbte den ældste nu synger de for den døde pige. Endelig lidt action!
Skuffelsen blev ikke mindre af at konstatere, at det bare var, hvad jeg troede, var et helt normalt luciaoptog. Her tog jeres erfarne og temmelig udtjente reporter dog grueligt fejl. Denne aften skulle nemlig ikke byde på verdens længste Lucia, men verdens længste Lucia optog!
Glæden blev på ingen måde mindre af at konstatere, at optoget indeholdt adskillige elever fra mit deltidsjob som forstander. Synge kunne de ikke og gå som søde Luciapiger kunne de heller ikke. Som min ældste udbrød: På skolen lød det vidunderligt, det gør det her IKKE!
Men rekorden blev slået. Hele Mariager Efterskole var lukket og includeret. De var dog kun 239 med de lokale børn og Unge men der skulle over 240 til at slå rekorden. Så med Fryds hæse, motorisk forstyrrede og humoristiske elever blev rekorden slået! Alle elever der deltog kan således glæde sig til at modtage Gunnars rekordbog?! Som unge Bar2 fra 9.kl. sagde.
Billederne der ledsage reportagen er måske en anelse uskarpe, men jeg har ikke oplevet så meget action siden Jagtvej 69! Så der blev ikke helt tid til at stille skarpt!
  • Til top
 

 Tukanmødet 11. december



2007-12-11
Tukanmødet her til aften handlede om konflikter. Ikke om hvordan vi kan blive bedre til at skabe en masse konflikter, men om hvorfor de opstår og hvordan vi kan blive gode til at løse dem. Lisbeth talte og fortalte mange historier fra hendes eget liv, om hvordan hun havde været ude i konflikter og alligevel var kommet hel ud af det. Men ikke nok med mødet rummet en lidt alvorlig del, nej så var der også plads til en masse sjov. Der blev danset en dans af Maja, der fik alle i julestemning. Der blev vist drama der omhandlede aftens tema, og ikke nok med det, var der en ”surprise” fra aktiv tro. Lige pludselig blev der kastet en masse balloner ned fra loftet af og der blev sat musik på, så var der ellers ballon kamp i salen. Alt i alt et rigtig sjovt og lærerigt møde.
  • Til top
 

 Weekenden 8.-9. december 2007



2007-12-08
Lørdag morgen d.8.december stod 60 morgentrætte elever op til morgenmad kl.8 for at nå at komme med på juleshopping. Flere lærere hoppede også på bussen og tog med på turen som gik til Århus. Da det jo er december og det med julegaverne er ved at være op over, ville vi give eleverne lidt større mulighed for at finde den perfekte gave til familien og vennerne, og så måtte det blive til en storbytur. Trods øjnene var små var glæden stor og bussen summede af godt humør. Hele 6 timers shopping blev det til inden butikkerne lukkede og vi vente trætte, fattigere men glade hjem til Mariager. Den kolde luft havde helt klart gjort sin virkning sammen med den noget tidligere morgenmad på sådan en lørdag. Så aftenen fortsatte i julestemningens tegn med julefilm på storskærm mens eleverne sad svøbt i dyner og tæpper indtagende boller og varm kakao. Ved midnatstid listede vi i seng og sov tungt og længe.
  • Til top
 

 Personale-julefrokost 6.12.2007



2007-12-06
Lærere og medarbejdere på Frydensberg samledes torsdag aften for at hygge sammen. Det blev til en festlig aften med med masser af sjov og løjer. Mika's tip-en-13er blev en stor succes med Camilla som den lykkelige vinder af en lækker æske AntonBerg. Årets pakkespil bød også på gode overraskelser, idet Marianne blev den "lykkelige" ejer af en gammeldags badebørste. Drøn ærgeligt at måtte undvære David, Lisbeth, Pia og Finn F., som desværre ikke var tilstede. Nu ser vi frem til en hyggelig og sjov aften også med elever lørdag 15/12 på Frydensberg. Se flere af de sjove billeder fra aftenen i fotoalbummet!
  • Til top
 

 Weekenden d. 24-25 nov.



2007-11-25
Lørdagen stod i romantikkens tegn, da vi om aftenen skulle holde bryllup mellem to elever. Hele dagen var der gang i forberedelserne, der blev lavet bryllupsmad og kage og pyntet op. Klokken 18 kom den smukke brud Liv ind ad døren, og festen gik igang. Vi spiste god mad, skålede og der blev holdt taler. Aftenen sluttede med høj musik og taler.

Søndag havde vi undervisningssøndag. Vi havde besøg af Guy og Manuel fra Mariager. De fortalte om musikkens påvirkning i vores liv. Et rigtig spændende fordrag. Om aftenen havde vi lovsangskoncert, eleverne havde selv arrangeret det, og der var musik for fuld udblæsning.
  • Til top
 

 Bønnedøgn d. 2. til 3. november 2007



2007-11-03
Aktiv tro holdet har igen været ude for en vildt fed oplevelse. Den 2. til 3. november havde vi bønne døgn. Et bønnedøgn er, et døgn hvor man beder uafbrudt. Man skiftes til bede. Vores bønnedøgn blev kun 15 timer, men det var helt okay. Man havde hver en time til at bede i. Det lyder som meget, men var det virkelig ikke. Vi havde lavet et rum, hvor man havde mulighed for at bede på forskellige måder. Vi kunne tænde et lys for en person, skrive et brev til Gud, og skrive takke sedler på noget papir. Det bedste af det hele, synes jeg, var at der var to skåle. I den ene var der sedler med navnene på alle, der går på skolen. I den anden skål lagde man sedlerne i, når man havde bedt for det navn der stod på sedlen. I løbet af hele bønnedøgnet blev der bedt for alle på skolen. Det var så fedt at vide, at man var blevet bedt for i løbet af det døgn. Jeg har aldrig prøvet noget som dette. Men jeg synes at det var en vildt fed oplevelse, og jeg er helt sikker klar på at gøre det igen. Jeg tror at vi alle gik ud med en følelse af fred, og en følelse af at vi alle var blevet hørt. Jeg tror at alle vores bønner blev hørt den aften.
  • Til top
 

 Fodbold-feber!



2007-10-30
Sneen er så småt begynde og falde, og da det ikke huer teenagere at spille i sådan et vejr, har vi nu rykket fodbolden indendørs. Drengene og pigerne skal vende sig til de nye metoder og forhold, som er ved at spille i ME-hallen (Mariager Efterskole). Mange af dem har ikke indendørs sko, det resulterer i at de må spille i strømpesokker til stor glæde for alle andre... Vi håber snart at kunne få en lille turnering op atkøre, så vi kan spille mod nogle af de lokale hold.
  • Til top
 

 GIRLSTUFF -



2007-10-29
Nu blev det igen mandag aften kl. 19:30 og det var tid til en god gang GIRLSTUFF, i aften var temaet "stjerne for en aften". Derfor var alle pigerne udklædt i deres fineste stjerne tøj, og det var noget af et fantastisk syn. Da de kom ned til 8. klasses klasselokale blev de taget godt imod af aftens to værter, den indiske Vivi, og den skøre Kristine. Klasselokalet var blevet forvandlet til et teater og var næsten ikke til at kende. Her blev de 20 pige elever udsat for alt verdens stjerne prøver, de skulle blandt andet spille forskellige film roller for hinanden, danse indisk dans, og bare gå stjerne amok. Til sidst på aften blev de opdelt i tre hold som nu blodig skulle dyste mod hinanden, i hvem kunne lave det bedste teater stykke.

Til at bedømme dette, fik girlstuff hjælp ude fra, gæstedommerne denne aften blev, den professionelle kreative lærer René, den stygge, kritiske, grumme Joseph, og sidst og også mindst Nicolaj Møller fra 8. klasse. Det var hårdt for disse tre hårdt udsatte dommer at tage et valg om hvem aftens vindere var. Men de kom da frem til en beslutning til sidst, "et stort 5 tal til hold 2". Dommerne blev dog nød til at tage bagdøren ud efter denne dom og flygte fra de meget skuffede piger der ikke vandt. Men alt i alt en helt fantastisk aften, fyldt med en masse skønne stjerner……."For der gemmer sig jo en lille stjerne i et hvert pige-hjerte!"
  • Til top
 

 En fodbold-gyser!



2007-10-09
En fodbold-gyser!

Så er der lidt fodbold news. Da vi nu havde vundet 3-1 mod Onsild Efterskole, havde vi fået lidt mod på at få et lille lokalbrag mellem Frydensberg og Mariager Efterskole. Før kampen var Mariager Efterskole storfavorit, men det passede drengene fra Frydensberg fint at være ”underdogs”.

Kampen startede den 9. oktober på Mariager stadion. Kampen gik i gang halv fire og frydensberg satte sig hurtigt på kampen, mens ME var i chok over frydensbergs niveau. Efter et kvarters spil med masser af motion til ME’s målmand, fik ME pludselig en friløber som deres angriber resolut sparkede i kassen. Frydensberg var grebet af chok og selv om vores lokale skrigekor (Maggie, Lene, Simone og Sandra) prøvede at opmuntre dem, kom de ikke op. Efter fire chancer til ME stod det tre nul til ME. På trods af en fremragende opsang fra deres træner i pausen endte kampen ufortjent 6-0 til ME, efter en rigtig fighter indsats af Fryds drenge.
  • Til top
 

 Weekenden d. 1 og 2. oktober 2007



2007-10-01
Det meste af lørdagen gik med den helt store sejltur med skibet Agape. Alle eleverne var klassevis på tur. De var godt trætte men alligevel oplagt til den store lav-selv-burgerbar til aftensmad. Senere på aftenen var der 3 mulige aktiviteter – Amerikansk fodbold, klatring og tøsefilm hvor et par drenge også havde sneget sig ind.

Søndag var alle med i Mariager pinsekirke hvor taleren var Poul Kirk som også er maden der har startet Mariager efterskole, Alterna og Efterskolen Frydensberg. Der blev klatret igen om aften og flere elever kæmpede hårdt for at nå toppen først - da der er udlovet en tur til Jensens Bøfhus til den første pige og dreng der når toppen af A-huset. Isak blev den første elev i Fryds historie som når toppen i 3 forsøg skarpt fulgt af Christoffer. Stort tillykke til Isak.
  • Til top
 

 Efterskolernes Dag 2007



2007-09-30
Søndag den 30. september var landet over Efterskolernes Dag. På Frydensberg stod dørene også åbne, så kommende og interesserede elever kunne ”snuse” lidt til efterskolelivet og især stemningen på Frydensberg. Tilbuddet blev da også benyttet – en hel del teenagere ledsaget af forældre lagde vejen forbi skolen og fik, udover hjemmelavede lækkerier lavet af eleverne selv, mulighed for at danne sig indtryk gennem bl.a. musikken i kælderen, klatringen med David, udendørs liv med Merete – endelig var den hoppepuden en velbesøgt attraktion.
  • Til top
 

 Vild med DANS!



2007-09-29
Weekenden 29.-30. september stod ikke kun på Efterskolernes Dag. Lørdag aften havde Steffens gruppe arrangeret en fed diskotek-aften med bar, drinks og limbo – endelig var den obligatoriske DISKOKUGLE også fundet frem. Faktisk kiggede vores elskede forstander også over – og det blev også til en tur på dansegulvet! Dansegulvets ubestridte dronning forblev dog Vivi May, som sammen med mange andre skabte god stemning til festen denne lørdag aften!
  • Til top
 

 Tukanmødet 11. september



2007-09-11
Hvordan ser Gud ud?

Vi startede med nogle underholdende videoklip med Rene. Derefter stillede Finn spørgsmålet: "Hvordan ser Gud ud? Har han hvidt skæg? Er han ond? Ligner han julemanden?" Ingen af os har set ham, alligevel kan vi gennem det, der står om ham i bibelen, danne os et billede af hvordan han er. Jesus omtaler Gud som far rigtig mange gange og vi ved, at Gud er som en god og kærlig far, der passer på os og gerne give os gode gaver. Midt i prædikenen gav Finn eleverne ordet og mange kunne fortælle om en situation, hvor de havde oplevet Guds konkrete hjælp og omsorg.
  • Til top
 

 Weekenden 7.-9. september 2007



2007-09-07
Så kom første tvungne weekend i dette skoleår. Sabine og Joseph havde udtænkt en rigtig lærerplan med gambling på højt niveau. Brætspillene skulle luftes og jetonerne flyve over spillebordene. Der var kun een elev der gad deltage alle de andre gik totalt i ”teenage-mode” og dovnede hele lørdagen væk. Andre var totalt i ”world of warcraft-mode”.

Sabine havde læst hvorledes farvestoffer og sukker påvirker unge mennesker og prøvede et fælt forsøg på at ”dope” hele banden i vingummi og chips. Men end ikke det kunne trække dem op i gear.

Søndag smuttede en god del frivilligt i kirken for at komme hjem til en undervisning om forskellige karaktertyper. Så adskillige fik konstateret nye dybder og egenforståelse. Søndag aften tog alle til sæsonens første 19.19 i Pinsekirken. Fryd eleverne var rigtigt meget på banen både som værter, skuespillere og i cafe. Fedt!
  • Til top
 

 Tukanmødet 4. september



2007-09-04
Besøg af Tunde Bolanta.

Vi havde besøg af den nigerianske præst Tunde Bolanta, der har grundlagt en stor menighed, en radiostation, der dækker det halve Afrika, et børnehjem og en skole. Han talte om at Gud har skabt os med et tomrum inden i, som kun Gud selv kan fylde. Hvis vi åbner os for Guds kærlighed, kan han fylde os med fred, glæde og en tilfredshed med livet.
Tunde talte også om, hvor vigtigt, det er at have et mål med sit liv og satse på en uddannelse, der kan hjælpe en til at nå sit mål. Ved afslutningen af mødet bad han for både elever og lærere. Mange havde en stærk oplevelse af Guds nærvær og nogle oplevede at blive helbredt for smerter, de havde haft længe.
  • Til top
 

 Sejltur med Agape!



2007-09-01
Sejltur med Agape d. 31. august til d. 1. september!

Nu skal I høre noget vildt fedt. Jeg var en af de heldige, der var med på Agapeturen fra fredag til lørdag. Vi var en flok, som har valgt at have Aktiv Tro som valgfag, derfor fik vi denne mulighed for at være med til at sejle skibet, Agape. Vi skulle hjælpe med at sætte segl og nogle styrede også lidt. Vi var med, når vi skulle vende skibet. Det var rigtig sjovt. Vi fik alle et reb, som vi blev gode til at styre.

Der var også en gynge på skibet, der blev brugt rigtig meget. Det var en vildt fed følelse at hænge ud over vandet, og bare kunne kigge ned i fjorden. Der var også et par stykker, der kravlede op i masten og legede pirater. Det var rigtig skægt. De bedste pirater var helt sikkert mig selv (Helene) og Randi. Men en hver dag ender, og man skal jo også sove, selvom man er en farlig pirat. Så vi fandt alle en køje.

Om lørdagen skulle vi så lære de andre klasser om at sejle. Klasserne kom skiftevis og var med til at sejle skibet. Der var også nogle friske 10. klasser, der var ude og bade. Selvom det var koldt, var det rigtig sjovt og vådt. Underligt nok. Men jeg tror, at jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at vi alle havde en fantastisk tur, både søndag og lørdag.
  • Til top
 

 Første weekend på Frydensberg!



2007-08-18
Weekenden 18. og 19. august var den første efter skolestart og der var masser af sjov på programmet. Ud over slåskamp mod Poul den "uovervindelige" på badebroen bød weekenden på hygge med spil - bl.a. poker-turnering. Alt i alt masser af liv på skolen denne første weekend!
  • Til top
 

 Tukanmøde 14. august



2007-08-14
Årets første Tukanmøde.

Nogle af de nye sad lidt usikkert på stolene. "Hvordan mon det her bliver?" Aftenens taler, Lisbeth, forklarede at vi skulle starte med at se en skjult kameraoptagelse fra sidste år. Nu sad "de gamle" også usikkert på stolen. "Det kan hun da ikke…" Lettelse og grin, da det i stedet var Mr. Bean, der kom på skærmen. "Så pinlig er jeg da heldigvis ikke".
Lisbeth talte om, at vores billede af os selv ofte mest af alt er formet af, hvad andre synes og siger om os, men Gud har skabt os – i sit billede – og elsker os som vi er. Vi er Guds elskede unger, så derfor kan vi blæse på hvad andre siger, være os selv og bruge vores evner til Guds og andres glæde. Efter prædikenen var vi sammen i vores kontaktgrupper og snakkede om hvordan, vi kan støtte hinanden i at få et positivt billede af os selv.
  • Til top
 

 Første skoledag!



2007-08-12
12. august 2007 var dagen for skolestart på Efterskolen Frydensberg. Forventningsfulde elever og forældre ankom og samledes omkring flagstangen, hvor flaget gik til tops til trompetklang leveret af Mika (en af skolens giv-et-år medarbejdere).

Efter skolederens velkomst og flaghejsning var middagsmad med lækkerier af forskellig slags. Islagkagen faldt især i hjemmesideredaktørens smag!

Der var god stemning men også nervøsitet og spændthed at spore hos de mange nye på skolen. Efter en hyggelig spisning var det tid til den officielle velkomstfest og tale hovedsageligt ved skoleleder, Finn Mester, men programmet blev også krydret med nogle musikalske indslag, medarbejderpræsentation mm.
  • Til top
 

 En rejse er slut



2007-07-11
Dimissionsdagen bød på brunch, afslutningsfest og en tårevædet afsked.
Torsdag den 26. juni 2007 var dimissionsdag for eleverne, der med våde øjne måtte indse, at skoleåret var forbi. Forældre ankom til rundstykker, brunsviger og en hel masse frugt. Med en mæt mave blev bilerne herefter pakket fulde af elevernes bagage og et helt års oplevelser og minder. Men inden afgang, skulle elever, forældre og lærere lægge vejen forbi A-huset, som lagde ramme for årets sidste officielle samling. Kirstine Ipsen holdte afskedstale, eksamensbeviser blev overrakt, der blev danset og sunget, og grædt.
Dagen og året blev afrundet ved flagstangen, hvor hele rejsen for et år siden begyndte. En lille sang og den sidste farvel-krammer senere kunne eleverne sætte sig ind i bilen og kigge tilbage på Frydensberg og et minde for livet.
  • Til top
 

 Hed weekend



2007-06-11
Weekenden den 9. og 10. juni bød på det dejligste sommervejr, så dagene blev tilbragt i det grønne.
Om lørdagen var volleyballbanen i brug, og haven var fuld af elever, der slikkede sol og spiste vandis. Sidst på eftermiddagen tog vi til stranden. Flere var friske og hoppede i det kolde vand, for andre blev det kun til en lille soppetur. Grillen blev tændt, og vi grillede aftensmad og skumfiduser. Resten af aftenen blev der snakket, sunget og hygget.
Om søndagen stod vinden næsten stille, og solen bragede ned. Ingen orkede rigtig at lave noget, så det meste af dagen gik med at ligge i solen, sidde i skyggen og drikke masser af vand. Der blev målt ca. 30 grader i skyggen, så det var intet under, at mange bare følte for at dovne. Nogle enkelte følte sig fristet til ind imellem at starte en vandkamp, men eftersom de fleste bare kom med et befriende suk, når en kande vand blev hældt ned ad nakken på dem, var underholdningsværdien ikke optimal.
Sidst på eftermiddagen vågnede alle dog lidt op, og aftensmaden blev endnu engang tilberedt over grill. Der blev grillet pølser til den helt store guldmedalje af 'die zwei Grill-Meisteren', Daniel A og Morten, og senere var der dømt mariekiks, skumfiduser og chokolade… nam, nam.
Hen på aftenen trængte den forestående mandag sig dog på, og mange brugte aftenen med bøger og papirer. Det er jo eksamenstid!
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 5. juni



2007-06-06
Der var nedtælling, Lisbeth klædt ud som kvinde fra det gamle testamente, lovsang og nadver. Kort sagt alt det, der skal til for at være sammen om endnu et tukanmøde.
Tukanmødet handlede denne tirsdag om pagter. Pagt er et meget gammelt ord, som i hvert fald blev en smule klarere for eleverne, da Pouls vielsesring blev beskrevet som en pagt. Det at gifte sig er at indgå en pagt eller aftale med et andet menneske. Gud har også indgået forskellige pagter med mennesker gennem tiden, men den største og vigtigste, finder vi i Jesus. Gennem Jesus lovede Gud os tilgivelse, hvis vi beder om den. Det er en aftale, han aldrig løber fra. Nadveren er symbolet på den pagt, som koster os intet, men som kostede Gud alt.
  • Til top
 

 Eleverne holder selv gudstjeneste



2007-06-04
Weekenden den 2. og 3. juni var ramt af flere aflysninger, blandt andet et ungdomsmøde, vi skulle have været med til. Men hvorfor blive trist over det, når eleverne selv kunne holde møde? Så denne weekend skulle eleverne selv holde gudstjeneste.
Det blev vores to friske tiende klasses piger Maggie og Sunnva, der med sikker hånd ledte os igennem mødet. Nogle fortalte om, hvorfor de havde valgt at tage på Alterna eller valgt at hjælpe nogle flygtninge. Herefter prædikede Martin om, at vi er nødt til at lade os forvandle af Jesus og ikke af denne verden ud fra Romerbrevet kapitel 12 vers 2. Det havde han selv oplevet havde været nødvendigt i hans liv, fordi Gud havde vist ham, at Sting betød mere for ham end Jesus, og at det efterhånden var blevet til en afgud for ham, som han var nødt til at omvende sig fra. Det var et rigtigt stærkt møde, hvor mange oplevede, at Gud talte til os igennem hinanden. Samtidig var det fedt at se, at Gud bruger dem, der er villige til at tjene ham, og at det ikke er afhængigt af vores alder, uddannelse og lignende.
Desuden bød weekenden på lækker mad, da det var vores madglade lærer René, som havde vagt. Så den stod på amerikanske spareribs med sprøde kartofler og græsk salat om lørdagen, og tortilla wraps om søndagen i to variationer, en mild og en stærk, så der var noget for alle.
  • Til top
 

 Naturkøkken og teamwork ved Mariager Fjord



2007-05-29
Eksotiske grillspyd, bøf og bernaisesovs løb af med sejren i en konkurrence om kreativitet og indbyrdes samarbejde ved fjorden.
Tirsdag den 22. maj var der udendørs aktivitet på skemaet. Alle elever blev delt ind i fem grupper af ti mand, som skulle konkurrere om kreativitet og teamwork. Hvert hold skulle købe ind til mad for 250 kroner. Madvarene skulle de så derefter transportere ned til fjorden, hvor de skulle anrette deres planlagte retter. Hvad der normalt er et komfur, var nu brænde og tændstikker, og grupperne skulle bruge alt, hvad de havde lært om at samarbejde til at omsætte naturen til deres eget køkken. Alt fra eksotiske grillspyd til bøf og bernaisesovs til mexikanske pandekager stod på menuen. 'Kan vi ikke nå at gøre det her igen, inden vi stopper,' lød det bagefter fra en begejstret og mæt elev.
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 22. maj



2007-05-23
Guy talte på denne uges Tukanmøde om, hvad det vil sige at være discipel? En discipel er en, der følger sin lærer med henblik på at blive som sin lærer. At være discipel af Jesus kræver, at man bruger tid i Guds ord. Man skal være et levede offer. Man er nødt til at sige til Gud, at Han kan bruge ens liv, som Han vil. Man må fjerne sit fokus fra egne forventninger og eget spejlbillede og hen på Jesus. Man må være et levende eksempel, så man ligner Jesus. Gud er en gentleman og venter på vi siger, 'Gud, send mig'. Esajas' eventyr af et liv startede, da han sagde 'Gud, send mig'.
  • Til top
 

 Foredrag og drama



2007-05-17
Søndag d. 13. maj startede stille ud med flydende morgenmad, og inden de sidste elever kom op af sengene var det tid til middagsmad. Der var to punkter på undervisningsdagen. Det første var foredrag af Allan Lund om skabelsen kontra evolutionen. Vi fik en god gennemgang af de mange faldgrupper og usikkerheder, som evolutionsteorien frembringer og fremstiller som fakta. Det var også godt at høre, at vi som kristne godt kan tillade os at stå frem med en anden overbevisning, og at vi med biblen og videnskaben i ryggen har et godt fundament til at kunne tage kampen op mod en alt for ensporet undervisning i de danske folkeskoler og gymnasier.
Det andet punkt på dagen var ungdomsmøde i pinsekirken. Der blev jublet af glæde over lærer Lisbeths og hendes kontaktgruppes frit oversatte dramastykke af historien om 'Den fortabte søn' fra biblen. Et rigtigt godt møde, hvor der var fokus på vores fjendskab/venskab og på, hvordan vi skal tilgive hinanden og nedbryde nogle af de barrierer og fordomme, der kan opstå skoler imellem.
  • Til top
 

 Poker og karaoke



2007-05-16
Lørdag den 12. maj var der gang i den store pokerturnering, og de fleste af skolens elever var rykket sammen i fællessalen for enten at deltage eller se, om de kunne gennemskue de deltagende. Samtidig hyggede vi os med kanelkager med farvestrålende glasurer, eleverne selv havde blandet.
Lørdag aften var der dømt karaoke og hængt tilmeldingslister op. Vi kom op på ret mange deltagende, da der blev annonceret, at der var flere præmier at hente - også for bedste falske version. Line løb af med sejren i bedste performance med 'Vindens farver', Isabella og Anne-Sophie stod for bedste falske indslag til Birthe Kjærs 'Vi maler byen rød'. Nickolai og Martin vandt for bedste detalje, nok fordi Martin gav den som Signe Svendsen i 'Der står et billed af dig på mit bord'. Stemningen var fantastisk med hujen, klappen og tilråb. Aftenens overraskelse blev Daniel A, som troede det var tilfældigt, hvem der blev kaldt op på scenen, så arrangørerne tog chancen og præsenterede midt i programmet Daniel A med ’Hey Baby’, og Daniel sprang ud i det på trods af, at han ikke helt kendte sangen, men det omkvæd er jo hurtigt på plads, og der blev også en præmie til Daniel for sin naivitet og sit mod. Aftenen blev afsluttet med hygge, chips og sodavand og glade elever, der daffede på værelserne til midnat.
  • Til top
 

 London-reportage



2007-05-09
En på opleveren. Det var hvad Frydensbergs elever bl.a. kunne tage med hjem i tasken efter en uges ophold i storbyen London.
Nedtællingen havde været i gang i over en måned, og da der på opslagstavlen stod '3 dage tilbage', kunne man ubesværet fornemme stor begejstring og høj forventning. Årets udlandstur gik igen i år til byen på størrelse med Fyns areal, London.
Efter 19 timers sejllads befandt Frydensbergs elever og lærere sig på engelsk grund og blev, på den forkerte side af vejen, fragtet til centrum af London med ultra dyre, lækre og afgiftsfrie biler sussende forbi bussen vi kørte i. Og centrum var det beskrivende ord for Piccadilly Backpackers Hostel, der ikke kunne være placeret mere centralt, i Soho og få spadsererskridt fra Piccadilly Circus. Visse elever havde dog svært ved at vænne sig til den manglende femstjerne luksushotel-atmosfære og -service.
Aftenens første begivenhed var ungdomsmøde i Kensington Temple (folkekirke tilført fladskærme og nytænkning), hvilket var en anderledes oplevelse for de fleste - rap og kaffesmagning var blot nogle af ingredienserne.
Lørdagen bød på valgfrit museumbesøg og sightseeingtur igennem hele London og bl.a. forbi Big Ben, Tower Bridge og Sct. Paul-katedralen. Aftenen blev sluttet af med en biograftur i det neonbelyste, travle og centrale London. Søndag aften (29/4) var det blevet tid til at lægge vej forbi ungdomsgudstjeneste i Dominion Theatre, hvor Hillsong-kirken denne dag havde lejet sig ind. 'Man har hørt så meget om det. Lovsangen var fed, og det var cool at opleve, hvordan mennesker var med. Langt fra kedeligt med al den liv og stemning. Man havde lyst til at være med og komme igen,' bliver Natasja Lund og Julie Dupont enige om.
Dagen efter (30/4) var hele banden afsted på skolebesøg med sport, snak med engelsktalende unge og afrikansk dans og rytmer i Hemel Hempstead - halvanden times kørsel fra London. Senere på dagen fandt eleverne det fineste tøj i kufferten frem til aftenens begivenhed: 'Musicalen Mamma Mia var en klart højdepunkt. Med skøn musik, gennemtænkt og dygtigt skuespil og god humor. En fed oplevelse. Jeg har ikke mere at udtale mig om,' griner Sunnvá Sørensen og hopper ind for at rydde op på sit værelse.
Kendte mennesker formet af voks. Det var, hvad der ventede eleverne på museet Madame Toussauds tirsdag. Om eftermiddagen blev vi budt velkommen i en muslimsk moske og fik mulighed for at stille (kritiske) spørgsmål. Aftenen var dedikeret til kontaktgruppen. Det var sidste aften i London, og der blev hygget igennem. 'Fællesskabet blev styrket. Vi hyggede og chillede. Alle var med. De gamle venskaber blev styrket og nye blev til. Det er det, jeg mener,' bekræfter Nickolai Meyer.
Da vi nåede onsdag, var det blevet tid til at finde Danmark igen. Det var blevet tid til at sige farvel til seks dages oplevelser i én af verdens største og mest kulturelle byer. Og efter endnu 19 timers sejlads, tid til at sige farvel og glædelig kristihimmelfart til hinanden alt imens det smukke vejr, som ledsagede alle dage på turen, bød eleverne velkommen tilbage til Danmark og biler i den rigtige side.
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 8. maj



2007-05-09
Efter en tur til London med besøg hos forskellige kirker var det igen tid til at holde tukanmøde på Frydensberg. Denne gang fik vi besøg fra Alternas Nord-Amerika-hold.
Tirsdagens tukanmøde var fyldt med indslag fra Alternas hold, der lige er vendt hjem fra Nord-Amerika. Der var både dans, drama og historier fra en tur, der helt tydeligt havde gjort et stort indtryk på alle. Simon Linde, lærer på Alterna, stod for talen, og han fortalte om, hvad der skal til for at leve et liv, der giver mening, også for andre end os selv. Det handler om at give Gud plads til at forme os, bruge alle vores erfaringer og huske på den gode nyhed, at vi er elsket og tilgivet.
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 24. april



2007-04-25
Peter Senholt var aftenens taler på Tukanmødet. Han fortalte om Gud og Gideon. Gud var med Gideon i det gamle testamente, da Israels fjender truede. Han opbyggede hans selvtillid og ledte ham til sejr over fjenderne på sådan en måde, at Israel ikke var tvivl om, at Gud var arkitekten bag. Fjenderne forsøgte at tage noget godt fra Israel, og det kan vi også opleve i vores liv. Men er man parat til at følge Gud, så er Han også med og hjælper.
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 17. april



2007-04-23
Tirsdag aften var der igen Tukanmøde i Fryds A-hus. Det blev en spændende aften, hvor alle lærte Freeda og hendes familie lidt bedre at kende.
Der var besøg langvejs fra til Tukanmødet i tirsdags, og alligevel var det nogle velkendte ansigter, der stod for programmet. Det var nemlig Frydensbergs sekretær Freeda og hendes familie, der fyldte A-huset med eksotiske snacks, musik og dans fra deres hjemland, Sri Lanka. Freeda fortalte sin meget spændende historie om, hvordan Gud hele vejen igennem hendes liv har været med hende og givet hende hendes andet navn, Faith, mening og betydning. Som Freeda siger, er der kun en grund til, at hun er her i dag – faith.
  • Til top
 

 Weekenden d. 21.-22. april



2007-04-23
Med meget få elever på denne dag, da de fleste var taget hjem for at pakke til Londonturen, var det oplagt at lave en slappe af dag, som vi valgte at kalde 'Mini Mexicaner Dag'.
Vi startede med at spise sen morgenmad, for der skulle soves igennem, og så bare dovne den til middagsmaden. Efter middagsmaden begyndte Siestaen, hvor det var muligt at tage sig en slapper i nogle af de mange hængekøjer, som var spændt op mellem træerne.
Herefter blev skolen lukket af, og alle tog ud i det bedste sommervejr. Her havde alle chancen for at prøve en 55 meter lang og 15 meter høj svævebane ud over en af Mariagerfjords flotte tunneldale.
Til aftensmad var mange frivillige med til at lave det helt store mexicanske bord. Der blev ikke sparet på bønner, salater, kød, salsa og tortillaer. Tortillaerne var lavet på mexicansk manér, og der blev lavet et rekord stort antal på over 90!
Til aften fik vi is, og man kunne vælge at springe ud fra træerne i 10 meters højde eller slappe af til en god spændingsfilm.
En rigtig god afslappet lørdag med helt fantastisk sydamerikansk vejr.
Om søndagen blev skolen også lukket lidt af, og nogle gik tur, mens andre spillede rundbold. Senere så vi 'Venner' - selvfølgelig det afsnit, hvor de er i London.
  • Til top
 

 Bivuaker og natløb



2007-04-16
Weekenden den 14. og 15. april bød på det dejligste forårsvejr. Lørdag eftermiddag lavede vi bivuaker i skovbrynet og slog telte op bag fællessalen. Vi grillede kyllingefileter og pølser til aften, og senere lavede vi et stort bål, hvor vi bagte snobrød og ristede skumfiduser. Der gik ikke lang tid før Nickolai hentede sin guitar, og så blev der sunget både lovsange, Beatles, Disney og meget andet lige til midnat, hvor der blev kaldt sammen til natløb. Uden i skoven blev der kæmpet, løbet og faldet indtil gongong'en lød. Rubens hold vandt med flest 'æg' i reden, og det synes de var meget fair. Natten blev for en dels vedkommende tilbragt i telte og bivuaker.
Søndag formiddag blev dovnet væk i sengene og på græsset, og det blev nydt i fulde i drag. Eftermiddagen bød på oprydning og rengøring, hvorefter skolen blev låst af, så alle fik tilbragt et par timer udendørs. En del gik tur til havnen efter is, og nogle få fik sig da også en dukkert... Inden aftensmad var der stilletime, og efter maden så vi Happy Feet og indviede det nye udvalg i slikboden.
  • Til top
 

 London Week



2007-04-11
Day 1
Introduktion, undervisning, fish n' chips, workshops, cookies og film. Første dagen på denne engelsk-inspirerede uge bød på aktiviteter og indblik i mange områder af den engelske kultur.
Klokken 8.30 sad alle elever forventningsfulde klar til tre dage konstrueret til at forberede dem på, hvad der venter dem i den engelske metropol, London. Og for at forberede på bedst mulige (og mest realistiske) måde var det uden for al demokrati og fælles beslutning vedtaget, at der disse tre dage overvejende skulle tales engelsk.
Kort efter introduktionen blev de klassevist udsat for hhv. engelsk historie, geografi og mad-og teaterkultur. Fish n' chips, tilberedt af Camilla Linde, blev serveret for eleverne, der efterhånden var blevet sultne efter al undervisningen. Og efter middag var der tre forskellige workshops på skemaet: Orienteringsløb UK-style, Underground-spil og småkagebagning.
Aftenen bød på to britiskinspirerede film, 'Bend It Like Beckham' og 'Casino Royale'.
Countdown: 24 dage til London.

Day 2
Mere spændende undervisning, mere britisk mad, muslim-besøg og hemmeligt arrangement.
Dag to lagde igen ud med undervisning. Der blev kastet lys på kirker, museer, samfund og politik. Middagsmaden, forberedt af Rene og betegnet Toad in the hole, blev indtaget med stor fornøjelse. Senere på dagen fik Frydensberg to muslimer på besøg, så eleverne også kunne se den menneskelige side af islam og dermed være lidt mere forberedt, når de i London bliver vist rundt i en muslimsk moske.
Eleverne vidste ikke, hvad der ventede dem tirsdag aften, da aftenens arrangement var hemmeligt. Eleverne fik besked på at mødes i små grupper rundt på skolen - pigerne med tørklæde om hovedet. De skulle så forsøge at snige sig ubemærket hen til A-huset, hvor de blev listet ind ad bagindgangen, så ingen så dem. Eleverne skulle til et kristent møde i et muslimsk land. Hvis de blev opdaget var de sikre på at blive dræbt. Til mødet så eleverne en film om at være kristen i et land, der ser kristne som fjender. En aften, der satte perspektiv til den ellers fredelige kultur med religionsfrihed, vi lever i.
Countdown: 23 dage til London.

Day 3
Afrunding på dagenes undervisning, London-viden konkurrence, endnu mere britisk mad og sjove aktiviteter.
'Hvad består en Yorkshire pudding af?' Ja, hvis eleverne vidste dette, havde de en chance for at tage hjem på påskeferie med et stort påskeæg og betragte sig selv som vinder af London-quizzen med navnet 'The Winner Takes It All'. Middagsmaden, igen tilberedt af Rene, begejstrede igen eleverne, og de kunne nu skrive 'Jeg har spist Shepherd's Pie' i deres dagbog.
Endnu et britisk madkursus, et LaCross team i aktion og fodboldkultur-workshop. Sådan så eftermiddagen ud på temaugens sidste dag. Sol og blå himmel ledsagede eleverne på hjemrejsen og lagde en flot scene til den påbegyndte påskeferie.
Count-down: 22 dage til at Frydensberg stiger ombord på bussen mod byen med omkring 12 millioner indbyggere (London, ikke Esbjerg!).
  • Til top
 

 Weekenden d. 31.3-1.4



2007-03-31
Lørdag skinnede solen fra en klar himmel, og temperaturen sneg sig over de 10 grader. Vejret var perfekt til eftermiddagens program, som gik ud på, at eleverne skulle danne grupper, og gå ud og optage en lille film. De måtte kun bruge deres mobiltelefoner eller et ganske almindeligt digitalt kamera, hvor mange af dem også kan optage en lille videosekvens.
6 grupper blev dannet, og eleverne gik seriøst til værks. Hver gruppe havde kun omkring 2 timer til at optage i, men alle nåede at aflevere filmen før klokken 16.00. En enkelt gruppe valgte dog frivilligt at diskvalificere sig selv, da de brugte yderligere tid på at gøre noget specielt ud af deres filmsekvens. Tak, Morten og Nikolaj for et fremragende eventyr!
Vinderen af dagens konkurrence blev en gruppe på 9 piger, hvis film med titlen 'Carwash' fik de fleste stemmer. Aftenens bedste kvindelige skuespiller, Lene C, fik en velfortjent statuette af det pureste 'guld', mens Martin fik prisen som den bedste mandlige skuespiller.
Aftenen sluttede med ren hygge, hvor drengene 'gamede' hele aftenen og hyggede på drengegangen, mens pigerne hyggede med Maria i fællessalen.
Søndag klokken 13.30 var der 'Easter Egg Hunt', hvor 450 chokoladeæg blev gemt ude i skoven og ude i gården. Eleverne var ellevilde, og styrtede rundt som små børn, mens de ledte efter alle de gemte æg. Jagten tog 20 minutter, hvor nogle elever fik samlet omkring 50 æg hver.
Resten af dagen gik med hygge, og flere elever fik suget en del solstråler til sig, mens de slappede af udenfor i det gode vejr. Om aftenen gik alle sammen tidligt i seng, trætte og veltilfredse.
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 27. marts



2007-03-27
Fryd havde tirsdag besøg af en meget speciel mand. Han er irer, hans kone er kineser, og han bor i Thailand, hvor han hjælper unge piger ud af prostitution.
Charles Harvey har et eneste ønske. Det er at blive mere ligesom Jesus. Tirsdag besøgte han Frydensberg, og det var meget inspirerende. Hele hans liv vidner om, at han lever for Gud og sine medmennesker og på grund af det, gør han en forskel i menneskers liv. Charles har startet et hus i Thailand, hvor han hjælper piger, der er blevet solgt til prostitution af deres forældre, til at komme ud af det liv og til at finde deres egen værdi. Hans hovedbudskab er, at Gud elsker os, og intet kan stoppe Ham.
  • Til top
 

 En ubekvem sandhed...



2007-03-22
... blev til ubekvem handling.
Eleverne blev i Aktuelt og Forstanderens time fredag den 22. marts udsat for klip fra den højaktuelle og diskuterede film En Ubekvem Sandhed af tidligere vicepræsident Al Gore.
Al Gore præsenterer et øjenåbnende syn på fremtiden for vores planet i hans nye dokumentarfilm og argumenterer for, at vi skal handle nu for at redde jorden. Efter overvejelse om, hvad vi på Frydensberg kan gøre for at hjælpe jordens tilstand, gik eleverne i samlet trop ud for at fjerne skrald og affald i nærheden af skolen og den nærliggende skov. Udstyret med fyldte skraldeposer, som kort efter fyldte containeren, vendte eleverne veltilfredse tilbage fra deres red-jorden-mission til sodavand og pølsehorn.
  • Til top
 

 På tur til Thisted



2007-03-21
Onsdag d. 21. marts var Maria, Guy og otte Fryd-elever i Thisted for at besøge Pinsekirken der. Det var en sjov og hyggelig aften, hvor alle eleverne fik mulighed for at fortælle teenagerne i Thisted, hvorfor det er så fedt at gå på efterskole.
Der var dømt udflugts-stemning, da to biler kl. 16.45 blev fyldt med glade mennesker og kørte af sted fra Mariager til Thisted. Solen skinnede, og der blev både sunget og fortalt vittigheder.
Da de to biler kom til Viborg (og nej, Viborg ligger ikke lige på vejen til Thisted), gjorde vi holdt ved McDonalds, og GPS'en blev endelig rigtigt indstillet. Turens første lektie var lært: Man skal ikke altid stole på teknik. Men til trods for den lille omvej blev humøret bevaret, og alle var klar til en hyggelig aften, da vi ankom.
Der er omkring 20 teenagere, som samles hver onsdag i Thisted Pinsekirke, og der er gang i den. Vi sang lovsange, Guy talte om attitude, og vores indstilling til de ting, vi møder i vores liv, og eleverne fra Fryd viste video og fortalte om valgfagene og hverdagen på efterskolen.
Derefter var det tid til kage, saftevand, slikbod, spil, bordtennis, kartoffel-leg og en masse grin. Fryd'erne havde planlagt en leg, som handlede om at få fat i en kartoffel hver - og selvfølgelig var der aldrig kartofler nok til alle. Det udviklede sig til lidt af en kamp, men alle morede sig, og hvordan kan man da andet, når man med 25 andre teenagere ligger og roder rundt på gulvet efter kartofler?
Kl. 21 sluttede aftenen, og mange elever udvekslede mobil-numre med nye venner. På vejen hjem i bilerne var der mere stille, men alle var glade og enige om, at sådan en tur godt kunne gentages.
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 20. marts



2007-03-20
Tirsdag handlede tukanmødet om de to mennesker, som Jesus blev korsfæstet sammen med. To røvere, som vi på mange måder kan finde lidt af os selv i.
Endnu engang var det blevet tid til lovsang, bøn og glade Fryd'ere i A-huset, og denne aften var der besøg af vores super seje danselærer, Manuel. Han skulle tale, og det var ikke et nemt emne. Det handlede nemlig om at vælge Jesus i sit liv, men ikke bare for at få fikset et problem her og nu og så leve videre, som vi plejer. Sådan var den ene røver. Han ville have, at Jesus skulle få ham ned fra korset hurtigst muligt, og så ville han ellers leve videre, som han plejede. Den anden røver indså, at han havde levet forkert, og bad Jesus om at redde ham på et evigt plan. Han ønskede at komme i Himlen og leve sammen med Jesus for evigt. Spørgsmålet er så bare: Hvilken røver er du?
  • Til top
 

 Weekenden d. 17.-18. marts



2007-03-19
Oven på turen til København fredag sov alle længe lørdag morgen. Om eftermiddagen var vejret slået om i koldere temperaturer, regn og blæst, så vi bagte boller og drak varm kakao. Trods vejret var der alligevel nogle, der var ude og spille rundbold, så appetitten var i top, da pizzabudet kom.
Om aftenen havde vi dueller i mange udgaver. Der blev både uddelt tæsk med gaffasværd og løbet stafet iført svømmefødder og maske!
Til alles overraskelse blev vi vækket klokken 2 natten til søndag og sendt ud på løb. Våde og kolde spiste vi pizza og vafler kl. 4.30, men det var sjovt.
Søndag stod vi op til middagsmad, og slappede meget af. Nogle lærte at jonglere, men endnu er der ingen, der kan leve af det (undtagen Guy). Dagen sluttede i selskab med Tom Hanks på en øde ø. Heldigvis klarede han den, og i morgen står solen op igen.
  • Til top
 

 Operation Storby



2007-03-16
Fredag den 16. marts 2007. Klokken slog 05:00, så var det tid til morgenmad, alle kæmpede sig ud af sengen og prøvede så godt som muligt at være friske og oplagte, for de vidste, vi havde en krævende dag foran os.
Kl. 05:30 dukkede en bus op, og så var det tid til afgang. Vi var alle indstillet på at skulle sidde i en bus i ca. 4 timer, så mange af os havde godt med tidsfordrivende sager med os, andre valgte i stedet at få ondt i nakken (se billedet).
Ved 11-tiden ankom vi til København, og blev sat af nede i byen. Så var der tid til at shoppe, for man kan ikke tage til København uden at shoppe, vel piger?
Efter 6 timer på verdens længste gågade blev vi hentet af bussen, som kørte os til Københavns Kristne Kultur Center, hvor vi med stor glæde fik lov at være med til deres live lovsangsCD indspilning. Det var rigtig fedt!
Så var aften ved at være slut, og det var tid til at sætte sig ind i bussen og køre mod øst. Trætheden sneg sig ind på de fleste, og fire timer senere var vi hjemme igen, og vi kunne alle sammen høre vores dyner kalde…
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 13. marts



2007-03-13
Lisbeth talte om Helligånden, som er den del af Gud, der kommer ind i os, når vi bliver kristne. Helligånden er kærlighedens ånd, så nogle taler hellere om at være fyldt af Guds kærlighed. I det omfang, vi giver Ham plads i vores liv, vokser Han i os. Vi oplever venskabet med Ham både i det stille og gennem stærke åndelige og måske følelsesmæssige oplevelser.
Helligåndens mål er at hjælpe os med at blive forandret og komme til at ligne Jesus. Udover Helligåndens frugter, der er det gode, der vokser frem i vores liv, fordi Helligånden bor i os, er der også noget, der hedder Helligåndens gaver. Det er evner, Gud giver os, så vi kan opbygge os selv, tjene Gud og gøre noget godt for andre.
  • Til top
 

 Bryllupsfest



2007-03-03
Lørdag d. 3. marts summede Frydensberg af spænding og gætterier, og rundt omkring i krogene kunne man høre hvisken om kirkeklokker, brudevals og ris. Dette samtaleemne var ikke kun hot, fordi prinsesse Alexandra skulle giftes samme dag, men fordi der lørdag aften skulle være bryllupsfest på skolen, og ingen vidste hvem, der skulle giftes! Det viste sig at blive en rigtig hyggelig familiefest, hvor bruden Natasja og hendes brudgom Nickolai fejrede aftenen sammen med blandt andre landmanden onkel Martin, den glemsomme farbror Kasper og Nickolais jaloux eks-kæreste Kaja.
Dagen efter havde vi undervisning med Kathy Chappuis, som sammen med eleverne lavede tre flotte malerier, som nu pynter i A-huset.
Om aftenen var vi til 19.19-møde i pinsekirken i Mariager, og der blev sat fokus på Guds nåde og Jesu død på korset under overskriften 'God Unfair – far ta’r skraldet'. En inspirerende aften med masser af lovsang og gang i den.
  • Til top
 

 Grease Party



2007-02-28
Weekenden den 24. og 25. februar bød på sne, sne og atter sne. Lørdag eftermiddag tog vi på kælkebakken. Vi havde pumpet to traktorslanger op med luft, så proppet med elever fløj den ned af bakken. Kolde og frosne kom vi hjem igen til varm kakao og boller.
Om aftenen havde vi Grease Party. Udklædte som Danny, Sandy og de andre fra Grease, dansede vi til 60'er musik og drak milkshake.
Søndag var vi til ungdomsgudstjeneste. Højskolen stod for aftenen, og det var rigtig spændende. Emnet var at brænde for noget, og det demonstrerede de på forskellige måder.
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 20. februar



2007-02-23
På tirsdagens tukanmøde talte Leif om, at ikke een søger Gud - Gud søger os. Vi kan ikke prale af vores gerninger. Paulus siger, at man skal omvende sig, erkende man er en synder og indse, at man intet er i sig selv. Frelsen er ikke baseret på gerninger. John Newton, forfatter af sangen Amazing Grace, sagde, at det eneste han i hele sit liv havde lært, som var hundrede procent sandt, var følgende: 'Jeg er en stor synder. Og Jesus er en stor frelser.'
  • Til top
 

 Rigtigt og forkert



2007-02-19
'Rigtig og forkert' var det overordnede emne, som elever og de to ansvarlige lærere valgte til det obligatoriske projekt i 9. klasse, der blev sat i gang i uge 5. Dødsstraf, abort og tortur var nogle af de underemner eleverne valgte, emner der var både nemme og svære at problematisere.
I ugerne op til projektugen valgte klassen i fællesskab det overordnede samt de underordnede emner. Eleverne gik derefter i gang med at finde relevante oplysninger på nettet, og lånte også bøger på det lokale bibliotek i Mariager. Så da projektugen gik i gang, havde de noget de kunne arbejde med. Fælles for dem alle, var, at de skulle skrive deres tanker, de oplysninger de fandt, og deres arbejdsgang ned i en personlig logbog, hvilket de fleste fik gjort.

Gruppearbejde når det er bedst
En del elever valgte at gå solo med deres projektarbejde, mens andre gik i grupper. En del elever fandt hurtigt ud af at fordele arbejdet mellem sig, mens det gik mindre godt for andre. Fælles for dem alle er nok, at de lærte vigtigheden af at samarbejde mennesker imellem.

Mange spændende fremlæggelser
Resultatet af elevernes projektarbejde kunne opleves mandag i uge 6, hvor flere præsenterede deres projekt på fornem vis. De ansvarlige lærere siger tak til niende klasse for en spændende og lærerig projektuge.
  • Til top
 

 Super Bowl Party!!!



2007-02-08
9. klasse fejrede Amerikansk football tradition med en kæmpe Super Bowl fest d. 5 februar. Vi har i engelsk læst om amerikansk football, og kan nu bruge denne oplevelse som samtaleemne til eksamen.
Eleverne samlede penge ind til køb af chips, slik, sodavand osv., som ikke kunne undværes, og tog den lange tur hjem til mig for at ligge i stuen proppet med 25 madrasser og storskærm.
Kampen varede i næsten 5 timer, og selv om mange ikke kunne holde sig vågne, var der mange flere, der så slutningen end 9 kl. eleverne sidste år. Flot klaret 9.!
Næste morgen tog eleverne sig sammen til igen at gå de næsten 4 km tilbage til skolen, alle i super humør. Det tager nok et par dage at komme over festen både for eleverne og læreren, men det var det hele værd.
Skrevet af: Rebekah Christesen, 9. klasses engelsk lærer
  • Til top
 

 Hyggeweekend



2007-02-05
I weekenden den 3.-4. februar blev hygge sat på programmet. Lørdag blev der spillet kort, hygget, slappet af, hygget, spillet computer, hygget og hygget lidt mere. Om aftenen blev der helt ekstraordinært åbnet for drenge- og pigegangen, så man kunne se, hvor hinanden bor. Og da weekenden jo stod i hyggens tegn, var stearinlysene tændt og muffins og saftevand blevet kørt ind på gangene. Derefter var alle klar til filmaften og gaming i A-huset.
Mange brugte søndagen på at sove længe. Og efter lidt afslapning og selvfølgelig hygge tog hele flokken af sted til et dramatisk og et brag af et 19:19 møde i kirken.
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 30. januar



2007-02-01
Denne tirsdag skulle Guy tale, og han huskede os på, at mange ting ville se helt anderledes ud, hvis vi ændrede vores indstilling og attitude

Der er specielt en ting, der hænger ved, når man tænker tilbage på mødet i tirsdags, og det er den helt fantastiske stemning. Der var en atmosfære af venskab og fest i luften, og det viste sig også, at der var ikke så lidt at fejre. Guy fortalte os nemlig, at vi helt selv kan være med til at ændre vores liv. Vi behøver ikke at vente på, at vi får færre lektier for, eller vores værelseskammerater begynder at rydde op. Det er ved at ændre vores indstilling til tingene, at vi får et bedre liv og ved at ændre vores attitude, at tingene bliver nemmere at leve med. Vi bestemmer selv, og Gud har lovet at hjælpe os, når det bliver svært.
  • Til top
 

 Hundekolde vandhunde



2007-01-31
Tirsdag d. 30.01.07 begav fem modige fryd'ere sig af sted til fjorden. Det i sig selv, er der jo intet mærkeligt i, men inden under jakker og halstørklæder var de trukket i badetøjet. Efter de fem modigste kom alle tøsedrengene og tøsepigerne. De bar på kameraer og smørrede grin.
Nede på stranden ved fjorden smed de fem ekstreme typer det varme vintertøj og løb i vandet. Drengene hujede, pigerne skreg og på stranden stod kyllingerne og blitzede med deres kameraer.
Da de fem var blevet våde, skyndte de sig op på stranden, greb deres ting og begav sig tilbage til bilen. Under turen hjem blev der i bilen brugt udtryk som 'Jeg kan ikke mærke mine tæer!', 'Hvornår skal vi gøre det igen?' og 'Jeg synes, I er lidt rå!'. Hjemme på skolen blev der drukket varm kakao, indbundet fødder og taget lange bade, og ingen af de fem blev syge. Måske er vinterbadning sundt?
Sådan foregik den første og indtil videre eneste vinterbadning på Fryd 2007.
  • Til top
 

 Sejr til Julie



2007-01-30
Fredag den 19. januar blev det så endelig fejret, at den første pige i Frydensbergs historie besteg den 12 meter og 45 grader negativ hældning klatrevæg i A-huset. Julie har brugt meget tid på at kæmpe sig vej op til toppen, og det har da heller ikke været uden sved, tårer og en masse råben i et sprog, vi ikke rigtigt forstår. I år er det blevet 75 procent hårdere at klatre op, fordi man nu skal klatre ved at sikre sig i samtlige 15 kabiner til toppen. Julie vandt en tur på Jensens Bøfhus sammen med lærer og klatreinstruktør David, ungmedarbejder Selvan, som aldrig før har prøvet væggen, men som gik til tops første gang og elev Hans, som er en rendyrket Boulder - en Boulder er en, der klatrer i højder op til 4½ meter uden reb, men lander på en stor madras i faldet.
Det var en hyggelig tur, og vi ønsker Julie tillykke med sin præstation!

Skrevet af David Christesen
  • Til top
 

 Rock-koncert på Fryd



2007-01-25
Tirsdag d. 23. januar var der lagt op til den helt store fest i A-huset, da det canadiske band Hundredfold spillede op til rock'n'roll

Naboerne fra Mariager Efterskole var inviteret til at feste med Fryd-eleverne, og der blev fyldt godt op på gulvet foran scenen, da alle var samlet.

Bandet kom til skolen sammen med et team fra Canada, der hedder Team Absolute. Der er fire medlemmer i teamet, som sammen med flere forskellige kristne bands fra Canada har rejst rundt i hele Nord-Amerika for at besøge skoler. Nu var det blevet Danmarks tur til at få besøg, og Frydensberg var så heldige at få lagt billet ind.

Team Absolute består af Michelle, Ryan, Nathan og Chrystal og Hundredfold består af forsanger og guitarist Rejean, guitarist Cody og trommeslager Alex. De er alle kristne og rejser rundt blandt andet med det formål at fortælle teenagere, at de er elsket af Gud og helt unikke. Men der er også en helt speciel sætning som fylder meget i deres program, og den lyder sådan: 'The best way to change your life is to change somebody else’s.'(Team Absolute)

Det betyder: Den bedste måde at ændre dit eget liv på er ved at ændre en andens. Det var de to hoved-temaer, som teamet præsenterede efterskoleeleverne for.

Frydensbergs elever var så heldige, at de fik to møder med teamet. De underviste tirsdag eftermiddag i Tro og Liv, og så var der selvfølgelig braget af en fest tirsdag aften. Undervisningen tirsdag eftermiddag bestod af video-klip, leg, breakdance og fortællinger fra bandmedlemmernes liv. Det var en eftermiddag fyldt med sjov og latter, men der blev også sat fokus på de vigtige ting her i livet. Blandt andet fortalte forsangeren i bandet om at være blevet genoplivet efter en motorcross-ulykke, og om hvordan den episode havde taget alle hans drømme fra ham. Men han fortalte også om, hvordan Gud havde hjulpet ham igennem det hele, og hvordan Han havde givet ham nye drømme for hans liv.

Elever og lærere blev også præsenteret for et projekt, som Team Absolute har startet i Den Dominikanske Republik. Det hedder 'Hero Holiday' (Helte Ferie), og her er det teenagere fra Canada og andre vestlige lande, der tager til dette fattige land for at hjælpe flygtninge fra nabolandet Haiti. Flygtningene har stort set ingenting, og der er ikke meget håb om en bedre fremtid for dem. Mange børn går ikke i skole, fordi en skoleuniform koster 25 kr., og det er penge, som familierne ikke har. Der er ikke rent vand, og de bor ca. 12 personer i et hus på størrelse med en stor seng.

På 'Hero Holiday' får unge mennesker fra blandt andet Danmark og Canada mulighed for at hjælpe disse fattige mennesker. To uger i juli arbejder teenagerne hos flygtningene med at bygge huse, skoler og klinikker, der bliver gravet kanaler, så indbyggerne kan få rent drikkevand, og der er mulighed for at hjælpe handicappede børn med at spise og lege. I de to uger oplever teenagerne sandheden i Team Absolute's motto, at det at ændre en anden persons liv virkelig er den bedste måde at ændre ens eget.

Aftenprogrammet var desuden spækket med høj rock-musik fra Hundredfold, og det kunne rigtig sætte gang i de ellers til tider sløve teenage-kroppe. Der blev hoppet, danset, råbt og klappet. Det var kort sagt meningsfyldt rock'n'roll fuldt af livsglæde og livsforandring.
  • Til top
 

 Dr. Martin Luther King Jr.



2007-01-24
Vi har i 10. klasse i engelsk arbejdet med Martin Luther King Jr. og kampen mod uligheden blandt sorte og hvide

Den 15. januar fejrede amerikanerne Martin Luther King Jr. dag, og i anledningen af dette læste vi i 10. klasse tekster om Martin Luther og hørte hans berømte tale 'I have a dream' fra 1963. I talen udtrykker Martin Luther sin frustration og vrede over uligheden mellem sorte og hvide. Som man kan høre i hans tale, ønsker han et Amerika, hvor han og hans familie kan leve i fred og fordragelighed. Talen gjorde stort indtryk på mange fra klassen og gav stof til eftertanke.

Martin Luther King Jr. blev født 15. januar 1929 i Atlanta. Og han døde den 4. april 1968, hvor han blev myrdet.

Citat fra talen 'I Have a Dream':
'I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character.'

Skrevet af Nickolai og Julie fra 10. klasse
  • Til top
 

 Lovsangs- og menighedsweekend



2007-01-23
Weekenden den 20.-21. januar var vi til tre slags kirkearrangementer. Lørdag aften var vi til lovsangsfest i PVE-hallen, og dagen efter tog vi til traditionel gudstjeneste i pinsekirken i Mariager. Om aftenen kørte vi til et fælleskirkeligt ungdomsmøde i Babtistkirken Betel i Aalborg. Det var en tæt pakket weekend, men det virker til at alle fik en oplevelse ud af det. Der var ikke det store fokus på mad denne weekend, selvom det var Rene, der havde vagt, det var der simpelthen ikke tid til. Det eneste ekstra mad vi fik var pølsehorn ad libitum, da vi kom hjem fra Aalborg søndag aften, men de fik også hurtigt ben at gå på!
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 16. januar



2007-01-17
Tukanmødets gæst, John Jensen, stillede spørgsmålene: Er du en sand original? Eller en dårlig kopi? Tænker du for meget over, hvad andre tænker? Prøver du at være noget, du ikke er? Vi lever ud fra frygt i stedet for tryghed. Hvis du er tryg, tør du være en original og være med til at skabe noget. Du må spejle dig i Gud, spejle dig i nogen, der bygger dig op. Din sande originalitet kommer fra Gud. Du er skabt og elsket af Gud. Det handler ikke om, hvad du kan, men hvordan du gør det.
  • Til top
 

 Eleverne dystede i 'Fangerne på Fryd'



2007-01-16
Lørdag den 13. januar var det tid til konkurrencer og hygge

'Fangerne på Fryd' var eftermiddagens leg, hvor eleverne i deres kontaktgrupper kæmpede mod hinanden for at vinde præmien. Der var flere forskellige discipliner, hvor hænderne skulle ned i de mest ulækre ting... Også smagsløgene blev stimuleret, når der skulle smages på forskellige ting. Hvis opgaverne blev løst ved posterne, fik man en ingrediens til en lagkage. Så til sidst sad vi alle i fællessalen og spiste lagkage. Om aftenen havde vi Pyjamas Party. Hos pigerne blev der rigtig hygget og fortalt sjove historier. Hos drengene var der lidt mere action - i form af film. Aftenen efter rundede vi weekenden af med et fedt ungdomsmøde i Pinsekirken.
  • Til top
 

 Stjerner og Alexander den Store



2006-11-26
Hvad gør man efter en fredag, hvor man har set to film og slappet af? Man slapper mere af, og klæder sig ud som stjerner, leger selskabslege, ser mere film, og glæder sig til søndagens undervisning, som denne gang handlede om Alexander den Store

Stjerneaften
Lørdag den 25. november havde de unge på Frydensberg om aftenen klædt sig ud som stjerner eller andre end sig selv. Samme aften var der selskabslege i A-huset, hvor 'Big Bill' viste de unge, hvordan man barberer sig, mens 'Barbie' viste, hvordan man lægger makeup på. Bagefter legede vi 'Gæt og Grimasser', men ingen kunne 'gætte', hvad de fem frivillige fremviste.

Alexander den Store
Søndag eftermiddag var der undervisning om Alexander den Store, en mand der levede efter den moderne devise: 'Lev stærkt, dø ung'. Alexander erobrede hen ved 90% af den daværende kendte verden, men døde kun 32 år gammel på toppen af sin karriere.

En generals sejr og hans død
I slutningen af undervisningen skulle eleverne så i krig. De skulle kæmpe mod den mægtige perserkonge Darius III. I Alexanders rolle så vi Stephen, og under ham hans trofaste officerer, Martin, Dan og Lauren. De fik lagt en brillant plan, hvor kavaleriet under ledelse af Lauren og Martin skulle angribe selve Darius, mens deres egne fodfolk og spydkastere skulle angribe Darius’ egne fodfolk. Desværre døde både Stephen, Lauren og Martin en heroisk død, så Dan, som den eneste officer, blev nødt til at tage over. Da slaget var ovre, havde Stephens, Laurens, Martins og Dans styrker elimineret en hær, der var dobbelt så stor som deres egen. De havde mistet færre mænd end Darius, men Alexander, i skikkelse af Stephen, var død.

Bibelske profetier om Alexander
Senere om aftenen efter at have set filmen om Alexander, så var der et mini-møde i A-huset, hvor Leif kort fortalte om de bibelske profetier om Alexander i Daniels bog kapitel 8. Aftenen og weekenden blev afsluttet med en bøn. Tak for en god weekend!
  • Til top
 

 Disney-weekend



2006-11-24
Weekenden den 18. og 19. november gik med at genopdage de gode gamle disney-klassikere

Lørdag eftermiddag hentede vi de små 14" fjernsyn op af kælderen og fordelte dem på værelserne. Så var der åben dreng/pige gang, og der blev set Toystory, Snehvide og flere klassiske fortællinger. Om aftenen havde vi en quiz, der virkelig viste, at vores elever kan deres klassikere. Det blev så seriøst, at man næsten skulle have målfoto for at afgøre, hvem der vandt! Søndag aften var vi til kanon ungdomsgudstjeneste, hvor Peter Senholt talte - den mand har virkelig noget på hjertet.
  • Til top
 

 Tukanmøde tirsdag den 14. november



2006-11-15
Tirsdag var der igen Tukanmøde på skolen, og denne gang talte Guy om, at mennesker ikke er perfekte, og at Gud tilgiver, hvis (når!) vi dummer os

Mødet begyndte med, at Martin fortalte om en dumhed, han havde begået, og hvor svært det havde været for ham at se sine venner i øjnene bagefter. Heldigvis havde han fundet tilgivelse hos Gud, og han havde fået gjort op med det, han havde gjort. Guy talte derefter om, hvor svært det er for os at indrømme, at vi ikke er perfekte. Nogle gange vil vi hellere grave os ned end at indrømme, at vi har lavet en fejl. Derfor er det godt at vide, at Gud kender alle de fejl, vi har begået, og han brænder efter at tilgive os og give os en ny chance.
  • Til top
 

 Rønbjerg Feriecenter



2006-11-13
Efter pizza mandag middag den 6. november blev en stor bus kørt i stilling ved Efterskolen Frydensberg. Eleverne og lærerne skulle pakke og køre mod Rønbjerg Feriecenter, hvor de skulle hygge sig 4 dage.

Turen var planlagt ud fra kontaktgrupperne, som skulle spise sammen, lave mad sammen og dele hytte. Temaet for turen var 'Her er mit liv', hvor den enkelte skulle fortælle fra sit eget liv. Derudover var fokus for turen 'Ægte fællesskab', som også er en af skolens 3 hjørnesten.

'Jeg synes opholdet på Rønbjerg Feriecenter har været herrefedt. Vi har lært hinanden bedre at kende - især i kontaktgrupperne er folk kommet tættere på hinanden. Sådan en tur skal man ikke gå glip af! I starten var det kedeligt, men efterhånden blev det fedt, for jeg gav det en chance - på Frydensberg giver man det altid en chance. Så derfor var det en rigtig cool tur. Tak Jesus!' fortæller Maggie fra 10. klasse om turen.

'Det har været dejligt, at vi har haft så meget fritid, som vi selv har kunnet bestemme over. Jeg synes også, at de to obligatoriske møder, vi har haft, har været gode. Turen har været rigtig god alt i alt,' konkluderer Kimmie om ferieopholdet.

'Turen til Rønbjerg var sjov og hyggelig. Vi skulle bo sammen i kontaktgrupper for at blive rystet bedre sammen. Vi fik opgaver, hvor vi skulle åbne os og fortælle om vores liv på både godt og ondt. Badelandet var meget populært. I sportshallen var der mulighed for at hoppe og lege i hoppeborg og for at klatre. En mudret formiddag tvang to af ungmedarbejderne os ud på forhindringsbanen!!!' rapporterer eleverne fra Camillas kontaktgruppe.
  • Til top
 

 Weekend med MTV Awards og undervisning



2006-11-13

Lørdag den 4. november fik eleverne igen mulighed for at klatre. Om aftenen blev der vist MTV Europe Music Awards. Om søndagen havde vi undervisningssøndag, hvor alle elever skulle tilmelde sig et af bevægelsesfagene dans, fodbold eller klatring. Alle var positivt indstillet, og det blev en sjov undervisningsdag. Om aftenen var der 19.19-møde i Pinsekirken, og det var super fedt. Der blev danset og lavet café med gratis sodavand.
  • Til top
 

 Tukanmøde tirsdag den 31. oktober



2006-11-03
Endelig kom afsløringen af den mystiske klistermærke-bagmand, der havde spøgt hele ugen med klistermærker på opslagstavlen

Det viste sig tirsdag aften, at det var Poul, der havde givet små tegn, så man kunne gætte, hvad tukanmødet skulle handle om. Alle klistermærkerne handlede nemlig om flugt, og det var præcis, hvad Poul skulle tale om. Han udvalgte fire mænd i Bibelen og fortalte om deres flugthistorier, og samtidig blev der også mulighed for at reflektere over vores egen flugt fra virkelighedens problemer. Heldigvis var Gud med alle mændene i Bibelen, og Han har lovet også at være med os i vores virkelighed.
  • Til top
 

 Gensynsweekend



2006-11-03
Lørdag den 28. oktober blev dørene slået op for sidste års elever til et gensynsdøgn. Der blev hygget med snak om gamle minder og klip fra årsvideoen

Lørdag aften var der Tukanmøde, hvor Guy var aftenens taler. Her blev også sidste års lovsangsband genoplivet. På trods af en ekstra time om natten på grund af skift til vintertid, blev det ikke til meget søvn, og morgenmaden var skiftet ud med brunch. Tidligt på eftermiddagen tog sidste års elever af sted, og resten af søndagen blev der hygget med de af skolens nuværende elever, som ikke var hjemme på weekend.
  • Til top
 

 Tukanmøde tirsdag den 10. oktober



2006-10-11
Hvordan kan en mand, der går i seng med en anden mands kone og derefter sender ægtemanden i krig, for at han skal blive slået ihjel, kaldes 'en mand efter Guds hjerte'?

Til tirsdagens tukanmøde blev der sat fokus på det spørgsmål. Leif fortalte om kong David fra det gamle testamente, der gjorde stort set alt det, som Gud ikke ville have ham til at gøre. Alligevel siger Bibelen, at David var en mand efter Guds hjerte. Hvad gjorde David da, som kunne behage Gud? Da David blev konfronteret med sit dårlige liv, bad han Gud om tilgivelse og bad om at få et nyt, rent hjerte. Og så er der altid tilgivelse at få.
  • Til top
 

 Jakob Holdt show



2006-10-10
Den sidste tirsdag i september fik vi en ganske overvældende oplevelse. Nemlig lysbilledshowet 'Amerikanske billeder' med Jakob Holdt, som vi så i Den Gamle Biograf sammen med lokale Mariagerfolk

Showet var overvældende af to grunde. Dels showets længde - 4 ½ time var en voldsom udfordring for nogle - og dels indholdet. Gennem 3000 lysbileder, musik, beretninger og interviews fra sine mange blafferture i USA fortalte Jakob os om den undertrykkelse, vold og racisme, der stadig er sporene efter slavehandelen. En skræmmende tanke, at der i USA er flere sorte unge mænd i fængsel end på universitetet. Men det største udbytte fik vi nok af hans opfordring til at arbejde med vores egen racisme, om ikke at frygte andre mennesker, men i stedet at vise imødekommenhed, kærlighed og fairness. Den følgende uge efterbearbejdede vi indtrykkene i engelsk/dansk og Tro og Liv timer. Her snakkede vi blandt andet om, hvordan vi selv ville opleve det at være flygtning i for eksempel Kina, og hvordan vi gerne ville blive mødt i en sådan situation. Vi så også lidt på, hvad bibelen siger om, hvordan vi skal møde flygtninge og indvandrere. 'Jeg var fremmed og I tog imod mig.' (Mattæus kapitel 25)
  • Til top
 

 Restaurant Fryd



2006-10-10
I weekenden den 7. og 8. oktober fik eleverne lov til selv at lave mad. Fællessalen blev pyntet op og fik navneforandring til Restaurant Fryd

Menuen bestod lørdag aften af en tomatsuppe som forret, og som hovedret kunne man vælge mellem oksemørbrad, lammekølle og laksefilet. Til dessert blev der serveret flødekage med enten æble, jordbær eller appelsin. Efter aftensmaden lavede vi den frydske udgave af det amerikanske 'Wheel of fortune', som blev til 'The Dice of fortune', da det blev spillet med en terning. Her kunne eleverne få repræsentanter til at vinde legetøj og andet godt til sig fra Tiger-butikken i Randers. Om søndagen lavede vi lidt billigere mad, stegt flæsk med persillesovs, på den gammeldaws facon. Søndagen sluttede af med et brag af et ungdomsmøde i pinsekirken. Her talte Lisbeth Pedersen om, hvordan vi kan bede til Gud. Rigtig mange af eleverne syntes, det havde været rigtig spændende at høre om det på en anderledes måde.
  • Til top
 

 Efterskolernes dag den 24. september



2006-09-28
Åbent hus på Frydensberg bød på mange spændende aktiviter og hygge omkring på skolen. Eleverne lavede smagfulde bolsjer og udenfor spillede store og små fodbold i det gode vejr

I søndags var der fra kl. 13-17 den årlige efterskolernes dag, hvor der var åbent hus. Først var der et kort fælles program, hvor 'Teaterskolen' lavede en reklame for Efterskolen Frydensberg, danserne fra valgfaget 'Footloose' optrådte, forstanderen fortalte om skolens værdigrundlag, og ind imellem sang og spillede elever og lærere, der er med i skolens valgfag 'Real Worship'. Bagefter var der forskellige aktiviteter, som alle kunne deltage i. Nogle var kreative og modelerede ostevoks, andre lavede kulørte bolsjer, mens andre igen klatrede. Udenfor i det gode vejr kunne man lege sumobrydere, og der var også mulighed for at spille skak med en tidligere skakmester. Desuden var der rundvisning på skolen og samtaler med unge, der var interesseret i et år på Fryd. Da arrangementet var færdigt, blev der blandt gæsterne udtrukket en vinder af en cd med Simon Mathew. Det blev Helene S. fra Ørum - tillykke. Cd'en vil blive sendt direkte til dig med posten.
  • Til top
 

 Tukanmøde tirsdag den 19. september



2006-09-28
Leif og Susanne Madsen fortalte tirsdag aften om deres arbejde i Kenya. Det danske par arbejder til daglig med gadebørn og prostituerede, der ikke har andre steder at gå hen

Aftenen bød bl.a. på billeder af små børn, der spiser affald på en losseplads og gadedrenge, der kun overlever hverdagen ved at sniffe lim. Der var barske historier, men også historier fyldt med håb. Leif og Susanne har startet en skole, et drengehus og et pigehus og på grund af deres store arbejde har nogle af de børn i dag en fremtid med uddannelse og et sted at bo. Vi fik lov til at se, hvordan det forandrer de børn at vide, at de er elsket af Gud og at der er mennesker i Danmark, der gerne vil hjælpe dem.
  • Til top
 

 Tukanmøde tirsdag den 12. september



2006-09-28
Der var lagt op til et noget anderledes tukanmøde, da René tirsdag aften stod for programmet. Mødet bød blandt andet på skuespil, filmklip og en dansende René

René havde valgt at tage udgangspunkt i Jesu historie om kongen, der inviterer til fest, men hvor alle de inviterede vælger en masse andet til fordel for festen, og hvor nogle af de, der kommer til festen, ikke kommer ordentlig klædt på. Hele aftenen handlede derfor om at komme til tiden og at være godt klædt på. Det gælder også i den plan Gud har for hvert enkelt menneske. Hvis vi vælger at komme til Guds fest og klæde os festligt på til anledningen vil vore liv lykkes på en helt fantastisk måde.
  • Til top
 

 Weekend med musik og dans



2006-09-22
Weekenden den 16. og 17. september stod på dans og musik. MGP 2006 blev fulgt med spænding, men ingen var i stand til at gætte vinderen. Karaokeanlægget blev flittigt brugt, og helt nye talenter blev afsløret. Sidst på aftenen var der diskotek med lysshow og høje basrytmer. Søndag var en mere afdæmpet dag med indslag af konkurrencer og en stille andagt i A-huset.
  • Til top
 

 Talentshow og lovsangsmusik



2006-09-13
Eleverne på Fryd underholdte og blev underholdt weekenden den 2. og 3. september 2006

Lørdag aften gav eleverne sig hen til underholdning i form af talentshow. Johnny (Jordan) Cash besøgte skolen, og også Romeo og Julie var her. Vinderen blev dog en af drengene, der var yndigt udklædt som dame, og som kunne danse for vildt! Han og hans gruppe fik overrakt den attraktive præmie, der var lige til at spise (og drikke): kurv med chokolade, popcorn og cola - flot indpakket i celofan. Om søndagen gæstede en af sidste års giv-et-år medarbejdere, Jesper Jacobsen, Frydensberg. Han sang og spillede lovsangsmusik, som han er kendt for, og fortalte om Gud. Et besøg, der spredte glæde på skolen.
  • Til top
 

 Tukanmøde torsdag den 7. setember



2006-09-13
Tunde Bolunta, en prædikant fra Nigeria, besøgte skolen den første torsdag i september for at tale til og bede for Fryds elever og lærere

Vi havde to rigtig gode møder med Bolunta. Han fortalte blandt andet om sit arbejde i Nigeria med gravide teenagepiger og hjemløse børn. Selvom det er historier fra et land langt væk, er de generelle emner også relevante for os i Danmark. Det handler nemlig om kærlighed, sex, identitet, samvittighed og det at leve med andre mennesker. Til aftenmødet talte Bolunta om Guds omsorg og kærlighed, han bad for eleverne og mange fik store oplevelser med Gud.
  • Til top
 

 Frydensberg på introtur



2006-09-05
Elever og lærere var delt op i klasser d. 21 til d. 24. august, hvor 'ryste-sammen-turen' gik til Fruerlundparken i Øster Hurup

På turens første dag kom der store mængder regn, så det meste af tiden blev der hygget i 'shelters'. Da det endelig var blevet tørvejr, var der nogle, der vovede sig ud på kanotur. De første fem i kanoerne (heriblandt en matematiklærer) havde dog ikke behøvet at vente på tørvejr, for de tog sig en pæn dukkert i den stinkende sø. Senere hen blev eleverne (og den gennemblødte matematiklærer!) dog bedre til at gebærde sig i det våde element. Næste dag var vejret bedre - dog uden for meget sol. Om aftenen blev der holdt møde i 'Grotten', hvor mange af elverne fortalte, hvad Gud betød for dem. Det var ifølge mange en rigtig god aften, som gav noget at tænkte over. Morgnen efter blev der pakket sammen og bussen kørte hjem.
  • Til top
 

 Elever på Frydensberg er vilde med at klatre



2006-08-25
Elevernes første weekend på skolen, den 19. og 20. august, startede med rigtig meget regn, og det forsatte

Derfor var weekendens første programpunkt 'Gåtur til Mariager fjord' aflyst. En lille gruppe på 12 piger trodsede dog vejret og fik en god tur med David. Senere var der 'American Chocolate Chip Cookie Bakery', hvor hver elev selv lavede sine egne amerikanske småkager - uhmmm!!! Aftenens helt store succes var klatring i A-huset. Om søndagen blev det hemmelige eftermiddagsarrangement aflyst på grund af regnvejret (og derfor er det stadig hemmeligt). I stedet for fik eleverne mulighed for at spille i A-huset og mange fik deres computere sat op og i gang. Mange elever ville gerne klatre igen, og succesen fortsatte derfor.
  • Til top
 

 Velkomstdag



2006-08-14
'Velkommen til skoleåret 2006-2007' lød det til eleverne og deres forældre søndag den 13. august på Efterskolen Frydensberg

58 unge og forventningsfulde drenge og piger fandt vejen til Frydensberg gennem gråvejret. Efter ankomst blev flaget hejst som et tegn på skoleårets begyndelse, mens alle sang med på 'I skovens dybe stille ro'. På vej ind i spisesalen møder 2. års elever hinanden og krammer, mens nye generte pigeblikke har svært ved at finde hvile - det er en helt særlig begivenhed at sige farvel til det trygge liv derhjemme og goddag til en helt ny og meget stor familie.

'Håber I sidder godt og nyder nærheden', lyder det med et smil på læben fra skolens forstander, Kirstine Ipsen, der fortæller, at det er første gang, mens hun har været forstander, at vejret ikke tillader at holde arrangementet udenfor. Varme blikke og smilende ansigter fylder spisesalen, og snart tømmes fadene med kalkun, flødekartofler, flutes og islagkage, og de nye 'familiemedlemmer' snakker lystigt over maden.

Efter frokost bevæger hele flokken sig over i skolens nyombyggede aktivitetshus for blandt andet at synge sammen. Udklædt som turist kommer forstanderen mellem sangene op på scenen og holder velkomsttale om efterskoleopholdet som en uspecificeret rejse - man ved ikke helt, hvad man får. Efterfølgende fortæller medarbejderne en efter en, hvem de er, og hvad de laver på skolen. Også en 2. års elev får ordet, og en forældre til en 2. års elev fortæller kort om at have sit barn på efterskole.

Bagefter drikker folk kaffe i mindre grupper, og så skal der flyttes ind... Unge og 'gamle' slæber til værelserne er fyldt med stole, kasser, tasker og vasketøjskurve. De nye værelseskammerater fordeler senge og skabe og snakker om vigtige emner som musiksmag og yndlingsslik. Men klokken 16.30 er det tid til at sige farvel til forældrene. Nogle må kramme længe, før de kan vinke farvel og vende tilbage til udpakningen.

Da alle samles til aftensmad, er tårerne tørret bort og smilene smurt på. Aftenen går med ordlege, stafetter og støvlekast, og alle får chancen for at fortælle om deres forventninger til skoleåret. Et år, som alle er enige om, vil blive fyldt med gode venner, bedre karakterer og et tættere fællesskab med Gud.
  • Til top
 

 Frydensberg 2005/2006 takker af



2006-07-08
Med Mariagers smukke, grønne bøgeskov i baggrunden fik Frydensbergs elever den 24. juni 2006 udleveret deres eksamensbevis. Et par timer senere stod den på våde øjne og langvarige krammere

Lørdag den 7. august 2005 samledes kommende Frydensberg-elever og tilhørende forældre sig om flagstangen, som blev hejst til tops med udkig til et nyt, spændende og lærerigt efterskoleår. Et år gik lige pludseligt, og så stod alle igen ved flagstangen. Forskellen var nu, at Dannebrog skulle ned. Til tonerne af Om lidt bli'r der stille løb tårer ned at teenagekinderne, og der var nu kun tilbage at sige farvel og tak for et godt og uforglemmeligt skoleår. Men ordet farvel blev ved afskeden erstattet med et vi ses, da alle elever og lærere til efteråret samles til gensynsweekend. Efterfølgende fik Frydensberg.dk følgende kommentar fra den 40-årige forstander: 'Det har været fantastisk at være en del af disse unges liv et helt år. Man kommer virkelig til at holde af hver og én,' afrunder Kirstine Ipsen.
  • Til top
 

 Galla



2006-06-22
Den årlige gallamiddag fandt sted lørdag den 17. juni i den oppyntede fællessal

Klokken er 17:55 og drengene står i skjorte og jakkesæt og tripper på drengegangen med en langstilket rose i hånden, spændt på at se deres kvindelige modspil i gallakjole. Jordan Samuel Jensen og Sandra Lund, aftenens værtspar, byder kl. 18.00 alle, lærere og elever, velkommen til en aften med god mad, to liter sodavand til hver, live musik, kåringer, tryllekunster og anden underholdning. Efter hovedretten stod programmet på den traditionsrige lancierdans ude i gården, som blev efterfulgt af islagkage og efterfest i fællessalen. En flot, festlig og uforglemmelig aften.
  • Til top
 

 Ombygning af A-hus



2006-06-08

'Det er et behov og en drøm, der nu bliver realiseret,' fortæller forstander Kirstine Ipsen og fortsætter: 'Skolen har manglet nogle bedre indendørs opholdsfaciliteter til når vejret ikke byder på ophold i vores ellers fantastiske udendørsrammer.' Pedel Henrik Ipsen beretter: 'Grundtanken har været at lave et længe tiltrængt sted, hvor de unge kan være i fritiden, og som også kan blive brugt til undervisningsbrug. Det vil sige at omgøre et hus, der ikke har været brugt så meget, til et sted med masser af liv og aktiviteter.'

Ombygningen, der skal samle mange funktioner i ét hus og forvandle pyramiden til en to-etagers bygning med computerrum på 1. sal, har været længe undervejs og startede faktisk på idé-stadiet allerede sidste forår. 'Det er et projekt, som har taget et år at få tilrettelagt og justeret ind, så det opfylder de ønsker og behov, vi har haft. Jeg tror det bliver et projekt, vi bliver rigtig, rigtig glade for. Et projekt, som eleverne kommer til at blive utrolig begejstrede for,' udtaler Kirstine Ipsen. Udover at surfe og game på 1. sal, vil eleverne fra næste skoleår bl.a. kunne hænge ud i bløde møbler, spille spil, pool og bordtennis samt lave popcorn i et lille elevkøkken.

'Vi satte det første spadestik, som så var en stålkonstruktion i loftet, den 24. april 2006. Vi forventer at være færdige med alt det grove om tre uger. Så ved udgangen af juni skulle vi gerne være færdige,' afslører Henrik Ipsen, som lægger mange timer og engagement ind i byggeriet. Kristian Staal, medhjælper på projektet, udtaler også med et smil på læben: 'Hvis de skulle have lavet det bedre, så ved jeg faktisk ikke lige, hvem de skulle have fået til det.'
  • Til top
 

 Militærtilstand på Frydensberg



2006-05-24
Ruben Røjkjær Larsen, sergent fra Den Kongelige Livgarde i København, kørte den lange vej fra hovedstaden til Frydensberg for mandag den 15. maj at give eleverne et lille indblik i livet i militæret

Efter et højtråbende og udførligt stueeftersyn på værelserne, hvor sengene blev rykket ud og alle overflader blev gennemgået, mødte alle elever i fællessalen til introduktion. 'Gå ud og stil jer på geled efter CPR-nummer,' lød ordren fra sergent Larsen, som alle skulle kalde ham. Opgaven skulle hurtigt udpege hvem der i flokken var naturlige ledere. Efter at have løst første opgave blev alle inddelt i fem tropper og en gruppefører blev udpeget. De fem tropper blev nu instrueret i udførelsen af eksercits. Med andre ord blev tropperne udrustet i ret- og rørstilling og march.

Fem poster Eleverne inddelt i tropper kørte nu i rotation mellem fem poster, hvor deres hjerne, fysiske udholdenhed og samarbejdsevner blev udfordret. Alle skulle igennem forhindringsbane, løbe op og ned ad flere hundrede trapper, huske militærtermer og anvende taktikker i et spil levende stratego. Under hele forløbet kunne der blive givet helt op til 50 ekstra point for veludført eksercits.

En spændende, udfordrende og anderledes dag var nu slut, den vindende trop var fundet, og sergent Ruben Røjkjær Larsen trillede af sted på sin medbragte motorcykel for igen at finde vej tilbage til sit job i livgarden i den danske hovedstad.
  • Til top
 

 Årets mest åndede, åndsforladte weekend



2006-05-09
Sådan var weekenden den 29. og 30. april på forhånd døbt og matchende program lagt

Da weekenden skulle være årets mest åndede, åndsforladte, århusianske weekend, var det en smule ærgerligt, at det ikke regnede, da alle gik ned for at spise ananas-is på havnen lørdag eftermiddag. Der var desværre nogle, der hyggede sig lidt for meget der. Vi fik desværre heller ikke brug for vores nødprogram med punkter som: 'Højtlæsning fra Gyldendals kontemporære opslagsværk om oldtidens runer set i et dialektisk perspektiv' eller 'Sidde i A-husets kælder og kigge på støvfnug i skæret af et slukket sterinlys'. Til gengæld levede klemme-i-ansigt-konkurrencen fuldt ud op til de forventede smertefulde udbrud. Hyggeskalaen steg desværre igen lørdag aften, hvor hele banden grillede efterfulgt af et ualmindeligt vellykket bål. Om søndagen lå fælllessalen øde hen under hele EU-debatten på fjernsynet. Alt i alt en ualmindelig og gennemført kedelig weekend.
  • Til top
 

 Reportage fra London-turen



2006-05-01
Kirsebærtræerne blomstrede, solen skinnede og foråret havde for alvor bidt sig fast i Englands hovedstad, London, da en gruppe unge danskere fra Mariager kom forbi

Bussen satte den 4. april kurs mod den franske kystby Calais, hvorfra bussen med de 53 elever og 9 lærere skulle sejle til Dover i England og derefter videre til London. I London skulle elever og lærere opleve en hel del. Alt fra (ekstremt lækre) biler i den forkerte side til udsøgt kaffeproduktion til udpræget og ægte fællesskab.

Leinster Inn var navnet på det hostel, der skulle tage sig af vores nattesøvn og morgenmad. Og efter ankomsten og aflevering af bagagen gik alle på opdagelse i kontaktgrupper i Bayswater-kvarteret, som vi befandt os i.

Top tre
En hurtig rundspørge gjorde det hurtigt klart, hvad der for størstedelen af eleverne var en succes; kirke og kaffe. Starbucks Coffé og Hillsong-kirken strøg sig ind på adskillige elevers top 3 over London-oplevelser. Den velspillede musical torsdag aften (6/4), Blood Brothers, stod også højt på mange elevers liste. Forinden havde eleverne været på guidet sightseeing og set Big Ben, Buckingham Palace, Piccadilly Circus og resten af London, hvorefter de fik fri til at shoppe på hovedgaden Oxford Street.

Ejvind, vores kære buschauffør, havde fredag morgen (7/4) bussen klar til start og før nogen kunne nå at sige Alfa Travel, var vi på vej mod New Horizons Christian Fellowship, en menighed i Hemel Hempstead lidt uden for London. Dér blev vi mødt af det danske ægtepar Arno og Lillian, som sammen med en gruppe englændere fortalte os om arbejdet i menigheden og byen. Senere på dagen - tilbage i London - trådte eleverne ind i verdens anden største katedral, Sct. Paul's Cathedral. Hver dag synger et drengekor bestående af over 30 drenge Evensong, hvilket Frydensberg blev vidne til. Senere samme aften drog alle af sted til ungdomsgudstjeneste i Kensington Temple - en almindelig folkekirke forvandlet til en moderne kirke med trægulv i stedet for sten, stole i stedet for trebænke, lys, lyd og utallige fladskærme.

Lørdagen (9/4) blev brugt på at kigge forbi Europas største shoppingscenter, Bluewater. Efter et par timer dér var programmet dedikeret til fritid tilbage i London. Afslapning på Leinster Inn eller opdagelse i London Town. Valget var frit.

Hillsong
Som solen var ved at gå ned over søndagen (10/4) og Englands hovedstad begav Frydensberg Efterskole sig i bus ud på den korte rejse til Hillsong-kirken. Forinden havde man kunne tage på marked, til gudstjeneste i Sct. Mary's eller se engelsk fodboldkamp på storskærm (Chelsea vs. West Ham). Bussen var fremme og tiden i Hillsong skulle for Isabella Hoffmann blive en stor og spændende oplevelse: 'Der kommer ca. 2000 mennesker til møde hver eneste søndag - altså med andre ord; rigtig mange mennesker. Det var en af de mest interessante oplevelser, jeg havde i England. Dørene blev åbnet og vi blev modtaget med varme glade solskinssmil.' Karina Jacobsen fortsætter om samme oplevelse: 'De spurgte hvor vi var fra, hvad vi vidste om kirken og om vi havde været der før. De fortalte hvad de lavede og det var rigtig godt. De var rigtig gode til at byde velkommen. De var utrolige varme og det skabte en rigtig god stemning.'

Efter besøg på et valgfrit museum, sejltur på Themsen, fællesspisning med kontaktgruppen, besøg på Tower of London (og et blik på kronjuvelerne), var det tid til at finde Danmark igen. Det var blevet tid til at sige farvel til syv dages oplevelser i én af verdens største og mest kulturelle byer. Og efter mange timer i bus, tid til at sige farvel og god påske til hinanden.

London fakta:
Over 7 millioner indbyggere
Verdens niende største by
270 nationaliteter er repræsenteret i byen
  • Til top
 

 Bryllup på Frydensberg



2006-04-24
Et morsomt rollespil, hvor alle deltog, blev lørdagens helt store underholdning

Lørdag den 22. april blev der leget bryllupsmiddag på Frydensberg. To af eleverne spillede brudeparret, mens resten havde andre roller, der udspillede sig under festmåltidet bestående af pitabrød. På brudens side var der blandt gæsterne moster Ingerd, onkel Ingolf og den fulde fætter Bent, der under middagen kom med dumme kommentarer og en fuldemandstale. Desuden var der på brudgommens side indbudt en række eks-kærester: Tina, Dina og Lina. Og så var der faster Patima, der flere gange i løbet af middagen fik de andre gæster med på at slå i tallerknerne for at få brudeparret til at kramme hinanden. Til gæsterne var der uddelt krammeklippekort, som skulle opbruges under den festlige begivenhed. Brudgommen holdt en rørende tale til sin brud og var selv stærkt følelsesmæssigt påvirket. Et vellykket, sjovt og festlig arrangement. Nederst er et billede af brudeparret samt et af onkel Ingolf med faster Patima og moster Ingerd med de vildtvoksende øjenbryn.
  • Til top
 

 Weekend til ære for Prins Charles



2006-04-07
For at varme op til årets udlandstur, som går til London på tirsdag, blev der holdt weekend i engelsk ånd på Frydensberg

Lørdag var der Wimbledon turnering på Frydensberg med æresgæst og ivrige fans, og vinderpokalen var af slik. Lærerne brugte dagen på at overbevise eleverne om, at de skulle i biografen om aftenen. Så efter aftensmad travede alle elever ned mod busstoppestedet i forventning om at skulle i biffen. Men ved busstoppestedet kom en af lærerne kørende og samlede den anden lærer og en elev op, mens de råbte aprilsnar og dyttede til de skuffede elever. Grinende drønede de hjem til skolen og forberedte en hyggebiograf med kage, popcorn og komedien 'Coming to America' som et plaster på såret. Om søndagen var der 'English Breakfast in Bed'. Eleverne blev forkælet af morgenmadsholdet med alt, hvad den engelske tradition foreskriver: bacon, æg, juice, toast, kiks, ost og pandekager med sirup og nutella - alt serveret på sengen som for de kongelige. Dagen fortsatte med hockey turnering og kreation af bannere til bussen til London-turen med tekster som 'Here we come, London' og 'Frydensberg is number one'.
  • Til top
 

 Award Show



2006-03-28
Weekend med filmproduktion og prisuddelinger i festlige omgivelser

Lørdag den 25. marts blev eleverne delt ind i to film-crew, der hver skulle producere en film til aftenens Award Show. Eleverne tog ud i skoven for at filme, og man så ikke meget til dem i løbet af dagen, da de passioneret arbejdede på opgaven. En anden gruppe stod for at pynte A-huset op til festbegivenheden, og dette resulterede blandt andet i, at gæsterne kunne gå op af den røde løber (en rød papirsdug). Showets gæster blev budt velkommen med en drink, og så kunne festlighederne begynde. Filmene blev vist og diverse Fryd Awards blev uddelt til bedste film, bedste hovedrolle, stuntact osv. til stor underholdning for alle. Dagen efter blev der bagt banan-pandekager og lavet milkshakes, der blev konsumeret til koncert med U2 på DVD.
  • Til top
 

 Vinterbadere fra Fryd



2006-03-23
Så kom endelig dagen, hvor isen på fjorden var smeltet, og Fryds tilbagevendende tradition for vinterbadning kunne gennemføres

Det er den slags udfordringer som skolens Actionline 'Ingen kære mor' blandt andet kan byde på. 'Man er ikke døbt rigtig Fryd-viking, før man har gjort det', fastslår valgfagets lærer David Christesen. Det var dog kun 4 ud af 12 på valgfaget, der mandag d. 20. marts trodsede vinterkulden og dykkede i fjorden. Blandt dem var Samuel Nielsen, der med et smil på læben beskriver det som' koldt, men så når man kom op, var det dejligt - som om det var 20 grader'. Resten af holdet var kun tilskuere fra fjordens bred, hvor der var tændt bål, som kunne varme de frysende vinterbadere. Flere af tilskuerne har nu også fået lyst til at prøve, så måske bliver succesen gentaget inden længe. Efter det kolde gys var der kakao og kiks omkring ilden på fjordbredden. 'Samuel Nielsen blev nærmest overviking, fordi han hele tiden gik rundt ude i vandet', slutter David Christesen om årets vinterbadning.
  • Til top
 

 Weekend med forår i luften og ridderturnering



2006-03-23
Der blev dystet med utraditionelle våben, da den bedste ridder skulle findes

Den første duft af forår ankom lørdag den 18. marts til Frydensberg Efterskole. Sneen begyndte at smelte, og solen blev så stærk, at selv den mest hærdede computernørd var ude og høre fuglene synge. Endda enkelte shorts blev fundet frem og luftet! Søndag var en aktiv dag med ridderturnering. Der blev dystet med gaffasværd, sammensnørede madraslanser, madrasrustninger og paphjelme. Der blev uddelt mange drøje hug til stor morskab for tilskuerne. Et par overmodige elever dristede sig til at udfordre en lærer, men det fortrød de efter ydmygende nederlag. Om aftenen var Fryd værter ved ungdomsgudstjenesten i Pinsekirken, og vi havde en super aften, hvor temaet var himlen. Mange havde bud på, hvordan der ser ud i himlen. En guitarist mente, der stod adskillige guitarer og ventede på os, mens en anden forestillede sig, at Gud havde en flot lejlighed klar til os hver især. Og så blev der talt om, hvordan håbet om himlen kan bære en gennem meget her på jorden.
  • Til top
 

 Vinter-OL



2006-03-14
Olympiaden nåede helt til Frydensberg den 4. marts og skolens elever dystede i forskellige discipliner mod hinanden

Åbningsceremonien var et mesterstykke for sig. Faklen gjorde sin entré og den olympiske ild blev tændt efterfulgt af en smukt fremført dans af Sheena Kumaraswamy, Samuel Brøgger og Jordan Jensen med storladent musik i højtalerne. Ja, det var næsten ikke til at trække vejret. Der blev budt velkommen og derefter gik festlighederne og konkurrencerne i gang. De dystende lande var som følger: Mexico, USA, Kashakstan, Saudi-Arabien og Congo. Hvem kunne hurtigt løbe rundt om skolen med bare tæer i den kolde sne? Eller rulle hurtigst rundt i sneen? Hvem kunne lave det bedste kampråb? Efter utallige discipliner blev den samlede vinder fundet: Mexico! Mexico var skarpt efterfulgt af USA. Congo stod øverst på skamlen i teamspirit-disciplinen. Efter at guld, sølv og bronze-medaljerne var blevet uddelt blev is sat på bordet og film på storskærmen. En storslået aften og weekend.
  • Til top
 

 Fastelavnsfest



2006-03-14
'Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så ...'

... men boller fik de på Frydensberg Efterskole. Eleverne havde selv lavet dem og pyntede også op med fastelavnsris til årets fastelavnsfest lørdag den 25. februar. Eleverne slog katten af tønden, og blev traditionen tro belønnet med tøndens søde indhold. Mange af eleverne var flot udklædte, og de flotteste blev kåret i følgende tre kategorier: Bedste kostume, mest kreative og bedst udførte rolle.
  • Til top
 

 Projekt i 9. klasse



2006-03-14
'En jord - flere forskellige verdner' var det overordnede emne for 9. klasses projekter i uge 8

For at få inspiration og finde spændende litteratur til ugens arbejde var mandagen helliget besøg på Randers bibliotek. Eleverne kunne meget frit vælge, hvad de ville fordybe sig i i ugens løb. Nogle skrev om kærlighed, andre om Indien, en anden gruppe behandlede alkohol i familien, mens andre tog de sortes historie op - for blot at nævne et udpluk. Grupperne arbejdede godt, og resultatet kunne blandt andet opleves ved fremlæggelserne om mandagen ugen efter, hvor flere præsenterede deres projekt rigtig flot.
  • Til top
 

 Burger, Carte d'Or og Madagascar



2006-02-21
Torsdag inden vinterferien blev hygge sat øverst på prioritetslisten
Eleverne blev omkring klokken 18.30 budt velkommen i en lettere oppyntet fællessal til en lærer-serviceret burgerbar, giv-et-år medarbejder-serviceret sodavandsbar og hyggelig aften. Alt imens elverne blev opvartet af restaurantpersonalet blev ørene udsat for lækker og stemningsfuld musik fra højtalerne. Derefter blev tænderne sat i utallige variationer af Carte d'Or is og på storskærmen fremtonede den helt nye og helt sjove tegnefilm Madagascar. Derefter var det på hovedet i seng og hjem på vinterferie. Når eleverne vender tilbage efter vinterferien, bliver det til en lidt anderledes uge. For 9. klasses vedkommende er det projektuge, mens 8. og 10. klasse skal have faglige blokdage.
  • Til top
 

 Kulinarisk Weekend



2006-02-16
Elever og medarbejdere satte bogstaveligt talt ekstra krydderi på tilværelsen på Frydensberg Efterskole i weekenden den 4. og 5. februar

Aktivitetsniveauet i køkkenet var højt allerede om fredagen, hvor forberedelserne satte ind. Lørdag aften kunne den festligt pyntede Restaurant Frydensberg således åbne og byde på 4 retter af meget forskellig karakter: Polsk surkålsgryde 'Bigos', Marokkansk Cous-cous, engelsk 'Toad in the hole' og italiensk inspireret pestogratineret kulmulefilet. Den hyggelige stemning i Restaurant Frydensberg fortsatte efter aftensmaden med servering af te, kaffe, sodavand og dertil kanelkage eller kartoffelkage. Næste dag var der utraditionel forfriskning i 'Spidsen', som var forvandlet til Tysk Pølsebod. Her kunne eleverne få hotdogs med ægte tyske wienerpølser af god kvalitet. Til aftensmad var der hjemmelavet oksekødssuppe og tomatsuppe, hvorefter den populære Banana split tilfredsstillede dessertmaverne.
  • Til top
 

 Jazz Club Revolution



2006-02-03
Musikken var omdrejningspunktet for weekenden den 28. og 29. januar på Fryd

Lørdag blev der jazzet igennem med Jamie Cullum DVD, og om aftenen lagde fællessalen ramme for storartet jazz-café med stearinlys, kakao/kaffe/cappechino og live jazz optræden af to af skolens elever. Hyggen fortsatte derefter med en jazz-film. Om søndagen var det tid til fri afslapning - med lidt musik i fællessalen. En jazzet, hyggelig og afslappet weekend.
  • Til top
 

 Rock-koncert på Fryd



2006-01-25
Tirsdag d. 23. januar var der lagt op til den helt store fest i A-huset, da det canadiske band Hundredfold spillede op til rock’n’roll. Naboerne fra Mariager Efterskole var inviteret til at feste med Fryd-eleverne, og der blev fyldt godt op på gulvet foran scenen, da alle var samlet

Bandet kom til skolen sammen med et team fra Canada, der hedder Team Absolute. Der er fire medlemmer i teamet, som sammen med flere forskellige kristne bands fra Canada har rejst rundt i hele Nord-Amerika for at besøge skoler. Nu var det blevet Danmarks tur til at få besøg, og Frydensberg var så heldige at få lagt billet ind.
Team Absolute består af Michelle, Ryan, Nathan og Chrystal og Hundredfold består af forsanger og guitarist Rejean, guitarist Cody og trommeslager Alex. De er alle kristne og rejser rundt blandt andet med det formål at fortælle teenagere, at de er elsket af Gud og helt unikke. Men der er også en helt speciel sætning, som fylder meget i deres program, og den lyder sådan:

'The best way to change your life is to change somebody else’s.' (Team Absolute)

Det betyder: Den bedste måde at ændre dit eget liv på, er ved at ændre en andens. Det var de to hoved-temaer, som teamet præsenterede efterskoleeleverne for.
Frydensbergs elever var så heldige, at de fik to møder med teamet. De underviste tirsdag eftermiddag i Tro og Liv, og så var der selvfølgelig braget af en fest tirsdag aften. Undervisningen tirsdag eftermiddag bestod af video-klip, leg, breakdance og fortællinger fra bandmedlemmernes liv. Det var en eftermiddag fyldt med sjov og latter, men der blev også sat fokus på de vigtige ting her i livet. Blandt andet fortalte forsangeren i bandet om at være blevet genoplivet efter en motorcross-ulykke, og om hvordan den episode havde taget alle hans drømme fra ham. Men han fortalte også om, hvordan Gud havde hjulpet ham igennem det hele, og hvordan Han havde givet ham nye drømme for hans liv.

Elever og lærere blev også præsenteret for et projekt, som Team Absolute har startet i Den Dominikanske Republik. Det hedder 'Hero Holiday' (Helte Ferie), og her er det teenagere fra Canada og andre vestlige lande, der tager til dette fattige land for at hjælpe flygtninge fra nabolandet Haiti. Flygtningene har stort set ingenting, og der er ikke meget håb om en bedre fremtid for dem. Mange børn går ikke i skole, fordi en skoleuniform koster 25 kr., og det er penge, som familierne ikke har. Der er ikke rent vand, og de bor ca. 12 personer i et hus på størrelse med en stor seng.
På ”Hero Holiday” får unge mennesker fra blandt andet Danmark og Canada mulighed for at hjælpe disse fattige mennesker. To uger i juli arbejder teenagerne hos flygtningene med at bygge huse, skoler og klinikker, der bliver gravet kanaler, så indbyggerne kan få rent drikkevand, og der er mulighed for at hjælpe handicappede børn med at spise og lege. I de to uger oplever teenagerne sandheden i Team Absolute’s motto, at det at ændre en anden persons liv virkelig er den bedste måde at ændre ens eget.

Aftenprogrammet var desuden spækket med høj rock-musik fra Hundredfold, og det kunne rigtig sætte gang i de ellers til tider sløve teenage-kroppe. Der blev hoppet, danset, råbt og klappet. Det var kort sagt meningsfyldt rock’n’roll fuldt af livsglæde og livsforandring.
  • Til top
 

 Holy Hip Hop på Frydensberg



2006-01-24
To kristne rappere fra LA kom på en meget kold fredag, den 20. januar, forbi Efterskolen Frydensberg for at give en musikalsk smagsprøve på deres seneste album, Not By Might, og dele med de unge, hvad de havde på deres meget varme, amerikanske hjerter

'This is our favourite school. We begged to come here,' informerer Derek Drew (Slack) med Cedric Scott (CO) ved hans side. De to amerikanere har nemlig flere gange tidligere været på Europa-turne, hvor vejen også har slået forbi Danmark og Efterskolen Frydensberg. Næsten 10 år er gået siden deres sidste besøg og Slack kan mærke en kulturforandring: 'We see that hip hop has become a bigger part of the culture in Denmark than 10 years ago. That is good and bad. Good because is makes our lives and message more relevant. Bad because the young people are under bad influence.'

Informativ, ægte og funky hip hop. Sådan kan I.D.O.L. Kings musik beskrives kort. Deres seneste projekt er alt dette og bringer samtidig ugenert håbet og beskeden om Jesus Kristus, som også er drivkraften bag deres optræden: "We've been given a talent to speak over music. How does God want us to use that gift?" spørger Slack og signalerer svaret ved at pege på scenen og højtalerne.
'En fuldstændig forrygende og suveræn eftermiddag. Kun pensionister kunne sidde stille. Det de sagde var jo ikke bare smarte ord - det var ord med dybde. Det var fundamentalt for livet. Visdom til teenagere. Fed musik, overdrevne gode tekster og et talt budskab, der ikke kunne siges bedre,' ytrer forstander Kirstine Ipsen kort efter besøget fra Los Angeles.

'I would rather be an unknown here
Because my name is written up there,'
I.D.O.L. King
  • Til top
 

 Weekend med Limbo Party



2006-01-19
Weekenden den 14. og 15. januar blev der rigtig hygget. Om lørdagen forsøgte lærere og elever at lave en udendørs sauna ved hjælp af bål og varme sten. Desværre holdt varmen ikke så længe, men det var godt, så længe det varede! Om aftenen stod den på Limbo Party. Der blev råhygget med stopdans, stoleleg, limbo, chips og hjemmelavede milkshakes. Søndag blev der slappet af. Eleverne sov længe og hyggede og dasede. Om aftenen var vi til ungdomsmøde i Pinsekirken, hvor der var besøg af Masters Commision fra København. Det var et godt møde med fed lovsang og en god prædiken om at være, den du er.
  • Til top
 

 English Breakfast



2006-01-09
For at sparke emneugen i gang mødte alle elever i deres respektive kontaktgrupper mandag morgen klokken 8 for sammen at forberede og nyde engelsk morgenmad

Toast, te og tid med kontaktgruppen. Det var nogle af mandag morgens essentielle ingredienser. Og sammen med bacon, baked beans og æg lød startskuddet dermed til den kommende uges (2) fokus på England, som er destinationen til året udlandstur. Ugen kommer bl.a. til at bestå af information om engelsk madkultur, historie, teaterliv, det politiske landskab og museer. Dernæst kommer eleverne til at deltage i rugby og andre aktiviteter.
Onsdag får Frydensberg desuden besøg af Johannes Østermark, ungdomspræst fra Horsens, som også skal med på udlandsturen. Frydensberg for i den forbindelse også fornemt besøg af Anna Lynge fra GirlTalk (www.girltalk.dk), som netop har vundet EU's ungdomspris over 12.000 andre projekter. Hjemmesiden, der er målrettet teenagepiger, er pt Danmarks største gratis rådgivningshjemmeside, og hjemmesiden har allerede haft over 100.000 besøgende på bare ét år.
  • Til top
 

 Hillsong London koncert



2006-01-09
Lovsangsgruppen fra Hillsong-kirken i London gæstede 7. januar Mariager og ledte de over 900 fremmødte ind i lovsang. Blandt de 900 var Frydensbergs omkring 60 elever

Hillsong-gruppen lagde ud med den velkendte One Way til stor begejstring for alle i hallen. Derefter fulgte utallige hits fra lovsangsfabrikken Hillsong, der forende de fremmødte i lovsang. 'Det var både en stor oplevelse musikalsk og en oplevelse at se og høre hjerterne bag musikken,' udtaler Jesper Jacobsen, lovsangsleder på Frydensberg, efter koncerten.

Dette bliver ikke det sidste møde med Hillsong Londons lovsangsteam for Frydensbergs elever. Når udlandsturen i april går til London vil vejen naturligvis også gå forbi Hillsong-kirken.
  • Til top
 

 Julemiddag



2005-12-21
Lørdag den 17. december var alle elever og lærere samlet om den årlige juletradition, Frydensbergs julemiddag

Fint påklædt trådte elever og lærere ind i fællessalen, hvor velsmagende julemad, et fint dækket bord og en rigtig hyggelig aften ventede dem. Under middagen underholdte bl.a. Samuel Pedersen med et par tryllekunster. Senere rykkede festlighederne over i A-huset, hvor skolens musikere foldede sig ud og for alvor bragte alle i julestemning med deres fortolkninger af bl.a. All I Want For Christmas Is You og Last Christmas. Desuden underholdte René Vester Kjær med sit one-man show og Camilla Linde med Hit med julesangen. Derefter blev A-huset forvandlet til julediskotek og danset blev der. En glædelig julemiddag og en glædelig jul.
  • Til top
 

 Kåring af Flotteste Juleværelse 2005



2005-12-09
Eleverne havde igen i søndags mulighed for at lave julepynt. Nu var det sidste chance for at få værelserne pyntet op til den store konkurrence om Flotteste Juleværelse 2005 - bedømmelsen skulle nemlig finde sted samme aften

De hårde dommere var Jesper, René og Jordan, der gav karakterer på en skala fra 1-10 på hele tre parametre: Kreativitet, skønhed og åndelighed. Mens nogle elever havde arbejdet hårdt på at skabe julestemning på værelserne, var der andre, der måske slet ikke vidste, at julen nærmer sig? Til bundscorerne var der trøstepræmier - og det var selvfølgelig julepynt! På drengegangen blev topscorerne Jeremias, Jamie, Henrik Marc og Andreas, som bor på værelse 3. Da dommerne besøgte dem, var der dæmpet belysning, clementin-duft, masser af gran og clementiner, "sne" og rødt pynt på vinduerne og meget mere af det julede. Deres samlede score blev 22 point ud af 30 mulige, og de modtog chokoladepræmie. Også pigerne Anne Maja, Klaudia og Line M. på værelse 11 fik præmie for deres fantastiske juleunivers. De blev de absolutte topscorere med 28 point - se billeder af deres værelse her.
  • Til top
 

 Teaterskolen så 'Slumprinsessen'



2005-12-07
Fryds teaterskole tog lørdag den 3. december i Århus teater. Forestillingen var 'Slumprinsessen og de 7 Smalltime Hustlers' - en moderne udgave af 'Snehvide og de syv små dværge'

Louise Nielsen fra Fryds teaterskole blev positivt overrasket over forestillingen. 'Det var helt vildt godt - jeg havde lyst til at hoppe ned og være med'. Louise fortæller, at det var en forestilling med masser af gang i, og at forestillingen hurtigt var forbi, selv om den varede to timer! Teaterskolens lærer René Vester Kjær var også meget imponeret over teaterstykket: 'Det var spændende at se, hvordan de havde moderniseret en klassiker som 'Snehvide' med moderne musik, hiphop dans og breakdance. Desuden gav forestillingen inspiration til det teaterprojekt, vi er i gang med i teaterskolen'.
  • Til top
 

 Spidsen er åben



2005-12-06
Det bestilte slik er ankommet og Frydensbergs slikbod, Spidsen, er nu endelig oppe at køre

Ferskenvingummier, Piratos-lakridser, skumbananer, p-tærter og miniromkugler. Disse er blot et lille udpluk af de søde muligheder der foreligger eleverne. Næsten hver dag efter stilletimen åbnes denne festlighed/slikbod til elevernes henrykkelse. Overskuddet af sliksalget har tidligere gået til indkøb af f.eks. poolbord og bordfodbold. Overskuddet fra det nuværende sliksalg er endnu ikke navngivet, men pengene går uden tvivl til noget, der vil falde i elevernes smag.
  • Til top
 

 Selvvalgte opgaver i 10. klasse



2005-11-29
I uge 47 stod der selvvalgte opgaver på 10. klasses skoleskema

Eleverne kunne nu ikke vælge helt frit. Undervisningsministeriet havde nemlig valgt, at opgaverne skulle dreje sig om uddannelsesmuligheder. Eleverne skulle vælge en uddannelse, som de havde lyst til at undersøge nærmere for at blive klogere på, hvilken vej de selv vil vælge rent uddannelsesmæssigt. Som afslutning på ugen skulle alle fremlægge deres opgaver. Det blev en spændende dag med mange kreative indslag lige fra fremvisning af selvproduceret kortfilm til servering af hjemmelavet ostesuppe samt panne cotta. Mange elever fik meget ud af ugen. Tiden til at fordybe sig i uddannelse fik alle til at reflektere over fremtiden - nogle fik afmystificeret myter inden for bestemte uddannelser og er ikke længere så afvisende, andre fik sig en overraskelse og er begyndt at tænke i andre baner.
  • Til top
 

 9. klasse var i praktik



2005-11-29
I uge 47 var 9. klasse i erhvervspraktik, hvor de fik prøvet kræfter med det pulserende arbejdsliv

Johan Nielsen taler med begejstring om sin praktikuge hos Randers Computercenter: 'Jeg lavede computere ligesom de andre - samlede computere fra bunden af, installerede programmer og satte drivers i. Jeg har slet ikke kedet mig, det var så sejt'. Johan har i mange år interesseret sig for computere og har længe vidst, at det var det han kunne og ville. Han drømmer om at få sin egen forretning, men inden da skal han uddanne sig til EDB-tekniker. Det eneste der står i vejen for en fuld forvisning om den uddannelsesvej for Johan er, at Gud har talt til ham om at blive missionær - Johan tror dog jobbet som EDB-teknikker og missionær kan kombineres. Alligevel overvejer han at tage et år på bibelskole i USA efter 10. klasse for at blive mere sikker på, hvad Gud vil med ham. Blandt praktikanterne er også Line Kildahl Frederiksen, der hver morgen er mødt ind i 'Lærkebo' - en af Mariagers 3 børnehaver. "Det har været rigtig hyggeligt', siger Line og fortsætter: 'Jeg har leget med børnene, og om onsdagen var hele børnehaven på biblioteket for at se teater om Peddersen og hans kat Findus'. Line er blevet bekræftet i, at pædagoguddannelsen kunne være den rette uddannelse for hende. Hun mangler dog stadig at undersøge, om fysioterapeut-uddannelsen kunne være endnu mere attraktiv for hende. Det har været godt for eleverne at være i praktik. Alle fik set og mærket arbejdslivet på nært hold, og de fleste blev mere afklaret omkring deres fremtid.
  • Til top
 

 Rock Ministry



2005-11-25
Undervisningsweekenden den 11. og 12. november blev Rock Ministry inviteret til at komme og holde et show for skolen - temaet var 'Selvbillede'

Eleverne blev underholdt med dans, drama, og forskellige fortællinger. Efter showet blev eleverne delt op i grupper, hvor drengene fik mulighed for at snakke med nogle af mændene fra Rock Ministry og pigerne fik mulighed for at snakke med nogle af kvinderne. Det var en rigtig god oplevelse, hvor eleverne spurgte ind til nogle af de ting, der blev undervist om.
  • Til top
 

 Bowling- og svømmehalsoverraskelse



2005-11-17
Lige efter onsdagsmødet den 16. november fik eleverne sig en overraskelse

'Om syv minutter holder der en bus udenfor, som vil køre jer til Hobro bowlingcenter og en time efter køre jer videre til svømmehallen. Så I skal nu skynde jer ind og hente jeres badetøj og håndklæde og så kører vi,' afslørede Lisbeth Pedersen til elevernes henrykkelse. Afsted kørte bussen fyldt op med overraskede teenagere. Elever og lærere fandt så bowlingskoene med rette størrelse og bowlede på livet løs. Hobro svømmehal stod dernæst til rådighed for Frydensberg, hvor bl.a. ét- og tre-meter-vippen blev benyttet energisk. Buschaufføren blev på turen hjem udsat for høj og hyggelig stemning og diverse fællessange. Hjemme på skolen ventede en isvaffel inden eleverne hoppede direkte i seng til en 'cool og optur aften,' som Sebastian Lohmann udtrykker det. 'Jeg er ikke den store bowlingspiller - det kan jeg ikke prale af,' fortsætter Sebastian ærligt, men han fik sig dog - ligesom resten af eleverne - en god oplevelse inden alle vender hjem til forlænget weekend.
  • Til top
 

 Vi er sorte - vi er guldfarvede...



2005-11-17
En stor, stor kasse dumpede fornyelig ned på Frydensbergs dørtrin. Kassen var fyldt med årets skoletrøjer, sendt af Hummel

Frydensbergs elever fik sig en glædelig overraskelse onsdag den 2. november. I forbindelse med kontaktgruppesamlingerne (hver onsdag) klokken 10, fik hver elev (og lærer) sig en lille gave med derfra. En sort Hummel-trøje med Frydensbergs logo i guld.
  • Til top
 

 Vigsø Feriecenter



2005-11-03
...er et sted, hvor man kan bade og lære hinanden bedre at kende.' Lige som alle var vendt tilbage fra en uges efterårsferie forlod alle igen skolen til fordel for en håndfuld hytter på den jyske vestkyst

Elever og lærere fra Frydensberg drog tirsdag den 25. oktober mod Vigsø Feriecenter for at tilbringe de næste tre dage med badning i tropisk badeland, hygge i kontaktgrupper, udfordrende undervisning og afslapning i feriehytter på den danske vestkyst nær Hanstholm.

'Jeg blev bedre til at svømme, og så var det hyggeligt. Man lærte hinanden bedre at kende, venskaberne blev styrket og man kan nu stole mere på hinanden,' udtaler 15-årige Jordan Samuel Jensen fra Aalborg til Fryd Media med tilbageblik på turen. Så det blev en tur, hvor eleverne og kontaktgrupperne kom tættere på hinanden - og indhentede tabt tid foran fjernsynet: 'Vores top-tre var badelandet, kontaktgrupperne og at der var fjernsyn i hytterne,' afslører Martin Niclasen og Michelle Slotsgaard fra hhv. Århus og Odense. 'Vigsø Feriecenter er et sted, hvor man kan bade. Og få god mad. Et sted, hvor man kan gå en tur ved stranden. Men overordnet set, lærte jeg dem i min kontaktgruppe bedre at kende og hyggede mig,' fortæller Samuel Nielsen, 14 år fra Roskilde.

Eleverne skulle i kontaktgrupperne fortælle hinanden om deres liv, deres højdepunkter og skuffelser og deres drømme for fremtiden. Netop fremtiden blev der yderligere fokuseret på, da eleverne skulle finde frem til de ting, de var gode til og samtidig kunne lide at gøre. Alt dette for at give eleverne en idé om hvad de kan bruge de gaver, Gud har givet dem, til.

Alle vendte om fredagen tilbage til Frydensberg Efterskole en god oplevelse fra et feriecenter/tropisk badeland ved Vesterhavet rigere.
  • Til top
 

 Nyt telefonnummer på vagttelefonen



2005-10-26
Vagttelefon uden for kontortid: Det gamle nummer 29 46 58 32 erstattes med nye nummer, som er 24 44 09 30
  • Til top
 

 32% internationalt



2005-10-06
Undersøgelse foretaget på Frydensberg tegner et billede af elevernes internationale baggrund

Hver fredag klokken 14.15 møder alle Frydensbergs elever til time. Men ikke til hvilken som helst time. Forstanderens time. Dette er tidsrummet, hvor elever og ledelse mødes til fælles dialog og inspiration om skolens nære liv og dagligdag, succeser og vanskeligheder. Forstanderens time er desuden et ytringsforum, som har sigte mod at udvikle fællesskabet til et trivselssted og skolen mod 'relevans'.

For en uge siden anvendte forstander Kirstine Ipsen denne time til bl.a. at foretage en undersøgelse vedrørende elevernes internationale baggrund, og resultaterne blev offentliggjort i dag. Undersøgelsen viser, at 20 elever ud af 63, altså 32%, har rødder udenfor Danmarks grænser. Elevernes oprindelse kan spores tilbage til lande så forskellige som f.eks. Grønland, Uganda, Etiopien, USA, Jordan, Iran, Israel, Filippinerne, Sri Lanka, Surinam, Peru plus en række andre europæiske lande. I alt 15 lande. Til dette kommenterer Kirstine Ipsen: 'Det er utrolig spændende, dels fordi vi med vores profil gerne vil være 'internationale', dels fordi det afspejler den globale verden, vi lever i. Der er én, der har udtrykt, at når vi 'møder et andet menneske, møder vi os selv på en anden måde'. Det handler altså om at forstå lidt mere om sig selv i lyset af 'en anden'. Mødet mellem forskelligheder vil vi gerne give opmærksomhed, hvilket bl.a. sker i forstanderens time ved at eleverne i mindre grupper præsenterer et eksempel på noget særligt fra deres land, fx klædedragt, danse, nationalretter, trosopfattelser etc.'
  • Til top
 

 Efterskolernes Dag set i bakspejlet



2005-10-06
Efterskolernes Dag gav et stort antal besøgende fra nær og fjern indblik i efterskolelivet på Frydensberg

Søndag den 25. september slog Frydensberg Efterskole dørene op til Åbent Hus. Skolen blev præsenteret med bl.a. dans, sang/musik og video, og de besøgende, vist rundt på skolen af elever, kunne desuden opleve alt fra klatring til kulturelle kager og kreativ kunst.

Forældre og kommende elever fik forhåbentlig en smagsprøve på en efterskole, der tilbyder engagerede lærere, trygge og faste rammer og en hverdag, hvor undervisning og socialt samvær udgør en samlet helhed, der er større end summen af de to elementer. Efterskolen Frydensberg siger tusind tak for besøget.
  • Til top
 

 Rekordstor Røde Kors-indsamling



2005-10-06
Elever fra Frydensberg var søndag den 2. oktober ude og hjælpe Røde Kors med at hjælpe katastrofeofre

Sidste år blev der indsamlet 29.104 kroner i Mariager kommune til Røde Kors' landsindsamling. I år besluttede en håndfuld elever fra Frydensberg Efterskole, sammen med omkring 50 andre Mariager-borgere, sig for at hjælpe og bidrog dermed til en rekordstor indsamling. Hele 40.903 kroner (altså mere end 10.000 kroner mere end forrige år) fandt vej til den røde indsamlingsbøsse i Mariager kommune. Resultatet fra indsamlingen går til at hjælpe de sultende i Niger, ofrene for krigen i Dafur og andre katastrofeofre verden over.
  • Til top
 

 Efterskolernes dag på Frydensberg



2005-09-16
Kom forbi Frydensberg Efterskole i naturskønne Mariager og få et smugkig på skolen, der kan forvandle dit liv til et ekstremt eventyr krydret med langvarige venskaber og oplevelser

Søndag den 25. september slår Frydensberg Efterskole dørene op til Åbent Hus mellem klokken 13.00 og 17.00. I dette tidsrum bliver du præsenteret for skolen, møder elever og lærere, ser og kan deltage i forskellige aktiviteter. Du har desuden mulighed for at komme til samtale med henblik på optagelse til skoleåret 2006-07.

Få en smagsprøve på en efterskole, der tilbyder engagerede lærere, trygge og faste rammer og en hverdag, hvor undervisning og socialt samvær udgør en samlet helhed, der er større end summen af de to elementer. Vi ser frem til at møde dig! Program for Efterskolernes Dag på Fryd
  • Til top
 

 Introtur



2005-08-23
Fra tirsdag formiddag til torsdag eftermiddag var samtlige elever på en udfordrende, sammenrystende og 25 kilometer lang introtur, som bragte dem længere end de selv havde regnet med... hvor de forventningsfulde elever skal bo

Et tykt tæppe af små dryppende skyer hang over Frydensberg Efterskole tirsdag den 16. august inden afgang til skolens introtur. Inddelt klassevist begav Fryds elever sig - med en halv times mellemrum - af sted klokken 10. Få hundrede meter efter brød den varme solen igennem skyerne og lagde grunden til en meget varm dag. Hvad eleverne ikke vidste var, at de netop havde påbegyndt en miniature overlevelsestur, som ved hjælp af deres egne 126 ben ville bringe dem på eventyr langs fjorden, med sejlskib til Hadsund og derefter videre nordpå til Bælum.

Udover forfriskning i form af chokoladekiks og bananer bød ruten på diverse poster, som klasserne skulle løse i fællesskab. Bl.a. skulle en sang skulle produceres, et flag konstrueres og en militær forhindringsbane gennemføres.

Selvom mange efterspurgte hotelophold og mere luksus, foregik overnatning udendørs i bivuakker, hvilket for mange elever var en udfordring i sig selv. Turen, velsignet af solskin, var en lærerig oplevelse for mange elever. Hæmmende grænser blev overskredet, ur og mobil blev efterladt på skolen og vigtigst af alt kom eleverne tættere på hinanden.

Efter at have tilbagelagt 25.000 meter kunne eleverne endeligt slappe helt af torsdag og sove længe fredag.
  • Til top
 

 Opstartsdagen



2005-08-18
I skovens dybe, stille ro ... hvor de forventningsfulde elever skal bo

Klokken 12 blev Dannebrog ved tonerne af I skovens dybe, stille ro hejst mod toppen af flagstangen til en længe ventet dag, velkomstdag på Frydensberg Efterskole. Mens de rød-hvide farver blafrede i vinden, blev de nye elever og deres tilhørende forældre og familie budt velkommen med middag og velkomstfest. Med omgivelsernes grønne bøgetræer som baggrund og historien om Dannebrog, der som et korsbanner faldt ned fra himlen i 1219, kom forstander Kirstine Ipsen med en opfordring til eleverne: 'Sig nej til kliker, og ja til hinanden, ja til at stå sammen, til at kæmpe sammen, til at erobre nye gode sider af hinanden sammen. Der er ikke andre, der kan gøre det for dig. Det er din beslutning. Vælg dit 'signalflag' med omhu, vær med til at sigte højt og lægge en høj standard for skoleåret.' Ordene fra Ipsen blev efterfulgt af en præsentation af efterskolens lærerstab (se medarbejdere), hvorefter eleverne blev fordelt og indkvarteret på deres værelser. Fire timer efter ankomsten satte forældre og familie kurs mod deres respektive hjem, men nu uden deres snart forandrede teenagere.

Efterfølgende fik Frydensberg.dk følgende kommentar fra den 39-årige forstander: 'Jeg synes, det var en meget festlig dag. Vejret viste sig fra sin bedste side og alles forventninger var helt i top. For os som medarbejdere var det dagen, vi længe havde ventet på. Det er en kæmpe udfordring og et fantastisk privilegium at være sammen med teenagere et helt år, at være med skabende på deres identitet og medspillere i deres livs vigtigste timer. Vi har meget at se frem til,' afslutter Kirstine Ipsen konkluderende.
  • Til top
 

 Startskud



2005-07-29
Startskuddet for skoleåret 2005-2006 lyder søndag d. 7. august 2005 kl. 12.00
  • Til top
 

 Valgfag er opdateret



2005-06-18
Valgfagene er opdateret, så du kan se, hvilke fag, der udbydes i skoleåret 2005-2006
  • Til top
 

 London Theme Days



2001-04-20
Monday, Tuesday, and Wednesday have been preparation days for our annual trip to London. Everything was done in English. Monday night we had a murder mystery dinner, where Sebastian turned out to be the criminal. Chech out the pictures!
  • Til top
 

 London Theme Days



2001-04-20
Monday, Tuesday, and Wednesday have been preparation days for our annual trip to London. Everything was done in English. Monday night we had a murder mystery dinner, where Sebastian turned out to be the criminal. Chech out the pictures!
  • Til top
 

 Tukanmøde d. 27. februar



0000-00-00
Der var hardcore rappere, hippe dansere og en forstander, der tog kegler med solbriller og fikse dansetrin, da denne tirsdags tukanmøde blev skudt i gang.
Kirstine var aftenens taler, og Leifs gruppe lagde ud med at fylde A-huset med hujen og piften, da de indtog scenen som rappere og dansere. De havde lokket Kirstine med som en af baggrunds-danserne, og hun viste endnu engang, at Frydensbergs forstander kan lidt af hvert.
Kirstines tale handlede om glæde, og det at glæde sig i Herren altid. Det betyder jo ikke, at vi skal gå rundt og smile hele tiden, og at vi aldrig må være kede af det. Men det minder os om, at der altid er noget at være taknemmelig over, og at negativitet og mørke tanker ikke skal have lov til at styre os. For vi har en Gud, som elsker os og ønsker at velsigne os.
  • Til top
 

 Enkelte ledige pladser



0000-00-00
Så er der ikke lang tid til at næste skoleår starter!
Skulle du have lyst til en tur på efterskole har vi stadig enkelte ledige pladser...
Du kan tilmelde dig direkte her på hjemmesiden ved at klikke på opslaget: "Husk tilmelding" eller skrive til info@frydensberg.dk
Vi er tilbage på kontoret den 1. august og vil kontakte dig.

Årsplanen kommer bl.a. til at indeholde ture til London for alle og en tur til USA for 10. klasse! Ud over det skal vi alle på introtur til Bornholm og på hyttetur i Søhøjlandet.
Ud over turene kommer der masser af spændende og udfordrende undervisning, gode venskaber og meget meget mere!!!
I øvrigt er der nu en ordentligt hul i jorden hvor vores nye fløj skal stå! Den kommer til at indeholde flere undervisningslokaler så vi kan få opfyldt vores ønske om faglokaler i alle fag!
Så bare kom igang med tilmeldingen, det bliver et forrygende godt år!!!!!
  • Til top