Måske danmarks

bedste 8. klasse på efterskole!

Som én af de få efterskoler i Danmark, kan man allerede starte på Frydensberg Efterskole i 8. klasse. Vi har to 8. klasser med ca. 20 elever i hver klasse her på vores efterskole i Nordjylland.

Et godt sted
at gro

For mange elever i vores 8. klasse er det særligt muligheden for at opleve noget nyt, at få en frisk start eller at komme hen til et sted, hvor man kan få et fagligt boost, der er udslagsgivende for valget. Ved at tage på efterskole i 8. klasse får eleven nemlig mulighed for dybere fagligt fokus, at skabe nye venskaber med unge fra andre dele af landet, og at få et hav af store oplevelser!

Men det er også tidligt at flytte hjemmefra som 13-14 årig, og årgangsteamet på 8. årgang er derfor bevidst om det særlige arbejde det er, at have med de helt unge mennesker at gøre – både fagligt, socialt og omsorgsmæssigt.

Vi oplever, at en del elever på efterskolens 8. årgang starter op med en bekymring for, om de kan undvære mor og far, og om de mon vil få venner på skolen. Men i løbet af kort tid føler de sig hjemme blandt de andre elever, og oplever at vokse fagligt og socialt – og i tilliden til hvad de selv kan.

Som opstart på skoleåret, tager 8. årgang afsted på en 4-dages kanotur i Sverige. Her rystes eleverne sammen, og der dannes gode relationer medarbejdere og elever imellem, så eleverne hurtigt får taget hul på et fantastisk år i 8. klasse på efterskole.

Frydensberg Efterskole på lejrtur

Hvordan er en efterskoles 8. klasse?

Når du går i 8. klasse på en efterskole, kommer du igennem de samme fag, som du ville have på en almindelig folkeskole. Den største forskel er, at du bor på efterskolen – så du har meget mere tid sammen med dine bedste kammerater, lærer at stå på egne ben og kan bruge endnu mere tid på dine interesser i de fede lokaler og faciliteter, vi har.

Kort sagt giver en efterskoles 8. klasse dig det samme overordnede faglige udbytte, men giver dig et anderledes socialt udbytte.

På Frydensberg sørger vi for at skabe en skole, hvor der er gode relationer på de enkelte årgange og på tværs af hele skolen. På efterskolens 8. klasse kan du derfor se frem til at møde nye venner, som du kommer til at hænge ud med, besøge rundt i landet i weekenderne, og ses med i mange år efter efterskoleåret – og måske i de kommende skoleår. På Frydensberg Efterskole har vi altid en del fortsætter-elever fra 8. og 9. klasse, som tager et år mere på Frydensberg.

Og hvem ved – måske både du og dine venner tager et år mere?

Obligatorisk prøve i 8. klasse på efterskole

I Danmark skal 8. årgang til en obligatorisk prøve i et valgfag – også på efterskole. På Frydensberg har vi valgfaget billedkunst, som hele årgangen skal til prøve i ved årets afslutning. I skemaet er der hver uge undervisning i billedkunst, og to uger i løbet af skoleåret er særligt tilrettelagt med henblik på at fordybe sig i faget.

Hvorfor starte på efterskole i 8. klasse?

  • Ekstra faglig støtte

  • Socialt boost

  • Kanotur i starten af skoleåret

  • Større selvstændighed

Du får den fedeste skole som dit hjem

På Fryd tør vi godt sige, at vi har en ret fed skole. Det gælder både i forhold til, hvordan du kommer til at bo, de faciliteter vi har til undervisning, afslapning og hygge, og vores naturrige beliggenhed i Mariager, som giver dig den fedeste baghave!

Som elev på Frydensberg Efterskole har du aldrig langt til sjove aktiviteter i skoven og ved fjorden eller til indehygge med en film i vores egen biograf.

Få en rundtur på skolen med Ronny og Friis i videoen, eller tilmeld dig en besøgsdag og se, om Frydensberg er dit nye hjem for et år.